Og hvis jeg lige må indskyde, jeg synes det er grotesk at vi diskuterer tørklædeforbud i forhold til hvor lille et problem det er, mens vi har de her massive problemer med mistrivsel. Det er en total skævvridning af, hvad folkeskolens reelle problemer er, lyder det fra Kristendemokraternes fungerende landsformand Marianne Karlsmose, der har blikket rettet mod en plads på Christiansborg.

Marianne Karlsmose, Kristendemokraterne: Specialklasser er blevet 'bunkebryllup'

Valg 2022: Folkeskolen.dk har stillet fire centrale spørgsmål til repræsentanter for hver af de 14 opstillede partier.

Offentliggjort Sidst opdateret

Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

”Vi har været imod skolereformen hele tiden, netop på grund af de lange skoledage. Så ja. Der skal være plads til, at eleverne har et liv efter skolen også. Vi vil hellere satse på en kortere, men rigtig god skoledag".

"Med hensyn til de penge, en kortere skoledag vil frigøre, så ser vi gerne at kommunerne og skolerne får frihed til at bruge dem til sfo’erne og tolærerordninger, som de selv ønsker. Vi ser ikke en kortere skoledag som en spareøvelse”.

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

”Generelt vil vi gerne have mere selvstyrende folkeskoler, men selvfølgelig skal der være en overordnet ramme. Vi tror på, at skolerne skal have mere frihed”.

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

”For det første vil vi gerne have den tidlige indsats og psykiatriområdet styrket. Vi har lagt et psykiatri- og handicapudspil frem, som skal løfte de områder markant og tilføre flere resurser. Det gælder også PPR-området. Det er et område, vi lægger meget vægt på, for i dag bliver nogle børn skubbet ud i skolevægring i månedsvis, og det er uacceptabelt. Det tærer i øvrigt også på både forældres og læreres kræfter".

"På specialområdet mener vi, at man i langt højere grad skal tænke i små enheder. Vi skal blive meget bedre til at tage hensyn til det enkelte barn i stedet for at sætte børn med meget forskellige diagnoser sammen i specialenheder og så tro, at det løser problemerne. Specialklasserne er nogle gange for meget et ’bunkebryllup’ af helt forskellige børn med helt forskellige behov. Vi ser i det hele taget gerne, at handicapområdet flyttes fra kommunerne til regionerne, fordi vi mener at mange kommuner ikke har tilstrækkelig faglighed i forhold til at give børnene det rigtige tilbud første gang".

"Og hvis jeg lige må indskyde, at jeg synes, det er grotesk, at vi diskuterer tørklædeforbud i forhold til, hvor lille et problem det er, mens vi har de her massive problemer med mistrivsel. Det er en total skævvridning af, hvad folkeskolens reelle problemer er”.

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

”Det vil vi umiddelbart være positivt stemt overfor”.