Skal skoledagens længde sættes ned, så eleverne får færre skoletimer?

"Skolerne skal selv kunne bestemme over skoledagens længde. Det mener jeg så meget, at vi har valgt at opsige folkeskoleforliget, fordi det er på tide, at alle skoler får friheden kortere. I de kommuner, som har fået den udvidede frihed, dér er det et redskab, man bruger, og det er fordi der både blandt elever, lærere og forældre er en efterspørgsel på at kunne gøre skoledagen kortere, fordi de oplever, at det giver en bedre skoledag for børnene."

"Under corona havde man udvidede frihedsgrader, og dér var det et af de redskaber, man virkelig brugte, så man havde flere timer med to voksne og kunne sætte særligt ind overfor nogle af de udsatte børn. Jeg mener, at det er udtryk for politisk dumstædighed fra nogle af forligspartierne, at vi endnu ikke har gjort det muligt at korte skoledagen endnu. De vil ikke give sig efter at have stået bag folkeskolereformen".

Skal der være nogen bindinger på muligheden for at gøre skoledagen kortere?

"Der skal være den binding, at hver krone man sparer ved at gøre skoledagen kortere, skal bruges på noget andet, der gør skoledagen bedre for børnene. Det kan være tovoksen- eller tolærerordninger, forbedret forberedelsestid, turboforløb for nogle elever, der har brug for noget særligt".

"Det er helt afgørende for os, at pengene bliver i skolen, når man giver frihedsgrader. For hvis man ikke har begrænsninger på pengene, når man gør skoledagen kortere, så forsvinder pengene ud af skolen".

Kan skoledagen blive for kort?

"Ja, det synes jeg egentlig, at den kan. Hvis jeg var skoleleder, ville jeg mene, at skoledagen kan blive for kort. For dels er der de faglige mål, og dels er der også relationsarbejdet, der er så vigtigt for at skabe et godt klasserum og for at sikre, at man hører, hvordan eleverne har det. Det tager tid at lave relationsarbejde".

"Det er fuldstændig afgørende, at man som skole og lærer kan reagere på, hvilken type klasser man har. Jeg har selv undervist klasser med store sociale problemer. Dér kan det være, at man skal bruge noget ekstra tid og flere timer med to voksne, og så var der klasser med ret resursestærke elever, hvor det fungerede ganske godt. Dér vurderer man måske, at man har brug for mindre tid. Det er derfor, at det er så vigtigt med friheden, så man kan gøre noget forskelligt alt efter, hvilket behov børnene har".

Så der er ikke behov for, at I fra Christiansborg sikrer, at skoledagen ikke bliver for kort?

"Nej, men jeg mener, at der skal være et vejledende timetal. Jeg ser gerne, at man lægger timetallet fra i dag ud på skolerne, og så skal det være en aktiv handling at veksle skoledagen kortere. På den måde kan man følge, at pengene bliver brugt på noget andet i skolen. Det tror jeg også vil betyde, at man ikke helt bevidstløst veksler dagene kortere, men faktisk har nogle tanker om, hvordan vi skaber en bedre hverdag for børene og de ansatte, når vi gør dem kortere".

Skal Folketinget sikre et fælles minimumsniveau for kvaliteten i den danske folkeskole?

"Der skal være et minimumsniveau på den måde, at hvis man lægger en fælles ramme ud, hvor man siger: ’I udgangspunktet er skoledagen denne her længde, og der er de her resurser til det. Hvis man så vil gøre skoledagen kortere, skal man bruge pengene på noget andet i skolen, som er godt for børnene’. Det er en fælles minimumsramme".

"Selvom man giver øget frihed, skal der også fortsat være et uddannelseskrav, så udgangspunktet er, at det er uddannede lærere, der underviser. Det er meget vigtigt. For vi ved, at uddannede lærere er det, der har størst betydning for, at børnene faktisk får en god skolegang. Og så synes vi, at der skal sikres bedre rettigheder til børn, der har brug for hurtig hjælp. Lige nu sidder vi i psykiatriforhandlinger (interviewet er gennemført i september, red.) og kæmper for, at man laver en pakke, som gør, at når en lærer spotter et barn med let angst eller mild depression, så kan man hurtigt tilbyde barnet hjælp".

I gik sidste gang til valg på at ville afsætte flere penge til folkeskolen. De penge skulle gå til flere lærere, men nu ser vi, at kommunerne ender med at bruge pengene på andre områder end folkeskolen. Hvordan vil I sikre, at der er nok midler til folkeskolen?

"Da vi forhandlede om en tildelingsmodel af pengene til flere lærere, sagde jeg meget klart, at det var en farlig vej bare at lægge det ud på bloktilskuddet. For så risikerede man, at de ville gå til besparelser. Jeg var mest til en model, hvor man rent faktisk skulle bruge pengene på skolen. Vi startede med en tildelingsmodel, hvor kommuner skulle bruge dem på lærere, ellers skulle pengene betales tilbage. Det tror jeg er mere effektivt end bare at lægge det ud på bloktilskuddet".

"Jeg synes også, at man burde begynde at holde øje med udviklingen i forholdet mellem, hvor mange elever der er per lærer, fordi det er det mest retvisende tal. Men det er der ikke nogen, der holder øje med. Så jeg synes, at man skulle få lavet et værktøj, hvor politikerne år for år holder øje med, hvordan det går med udviklingen af lærere i det danske skolevæsen. Det kan man så bruge til at styre, om pengene rent faktisk går til flere lærere til vores børn".

Mener I, at der skal tilføres flere penge til folkeskolen?

"Ja. Selvom vi går ind i en økonomisk krisetid, mener vi, at der skal gives flere midler til at hjælpe de elever, der har det skidt, men vi skal også investere mere generelt i folkeskolen. Og så mener jeg også, at de øgede frihedsgrader gør, at man kan bruge de nuværende resurser klogere. Det tror jeg vil gøre, at man lokalt kan mærke, at der bliver mere luft til undervisningen".

Den stigende mistrivsel blandt børn og unge er det, vores læsere gerne vil have højt på dagsordenen op til dette valg. Hvad mener du, man fra Folketingets side kan gøre i forhold til inklusionsudfordringer og mistrivsel i skolen?

"På de store linjer mener jeg, at politikere før mig har skabt en ret farlig cocktail. I Corydon-tiden skabte man et skolesystem, der måler og vejer de unge mere, end man har gjort tidligere, og hvor man hele tiden fortæller de unge, ’du skal være parat til noget’. Man har lavet en uddannelsesparathedsvurdering, man har lavet flere karakterer, og man har lavet stopprøver".

"Man putter konstant fokus på, at de unge skal kunne noget, og at de skal blive til noget. Og samtidig med at man har lavet det, nogle kalder et konkurrencestatsfokus, har man indført et ansvar for egen lærings-paradigme. Jeg kan godt forstå, at der er mange børn, der har svært ved at være i, at de selv har ansvaret for, at de klarer sig godt i de mange test, og at man fortæller dem, at de har alle muligheder".

"Jeg tror også, at det har en betydning, at vores normalitetsbegreb er blevet meget snævert. Det bliver meget snævert, når lærerne skal undervise efter bestemte metoder, og når lærerne skal nå en helvedes masse faglige mål og igennem et vist pensum, som afgangsprøverne foreskriver. Det tror jeg, at der er mange børn, der ikke føler sig hjemme i. Jeg vil gerne have, at vi tager noget af ansvaret væk fra børnenes skuldre, og giver lærerne mere tid til at støtte børnene, og vi så samtidig skaber mindre stive rammer, så man kan være normal på mange forskellige måder".

Vil I gøre noget for, at de frie skoler tager et større ansvar i forhold til inklusionsopgaven?

"Vi har altid ment - og det mener de Frie Skolers Lærerforening også – at de fri- og privatskoler, som tager et stort socialt ansvar, skal have bedre økonomi, og de privatskoler, der typisk ligger i storbyerne og ikke tager et socialt ansvar, de skal have mindre".

"Hvis man ikke vil være en del af fællesskabet og løfte det sociale ansvar, så synes jeg ikke, at man skal have lige så mange penge som alle andre. Der er privatskoler, som udskriver de svage elever lige op til afgangseksamen, fordi de er bange for, hvad det har af betydning for skolens testresultater. Det er helt uholdbart, og det skal vi have fundet en løsning på".

Det var også jeres holdning inden sidste valg. Hvorfor er I ikke kommet igennem med det endnu?

"Det står i forståelsespapiret, men det er aldrig kommet videre. Det skyldes formentligt flere ting. Dels har det nok ikke været på hitlisten hos nogen af partierne, og så tror jeg ikke, at det har stået øverst på regeringens prioriteringsliste. Jeg selv har nok været allermest optaget af at prøve at få gang i forhandlinger om frihed til folkeskolen, og så har jeg også været væk i en periode".

Skal partnerskabet Sammen om skolen med politikere og skolens parter fortsætte efter et valg?

"Sammen om skolen er et rigtigt godt partnerskab, som skal blive ved med at være der. Det gør, at vi kan sidde i en politisk forhandling og være politisk uenige, og så kalder vi pludselig skolelederne, lærerne, pædagogerne og forældrene ind midt i en forhandling for at høre deres inputs. Det er egentligt meget usædvanligt, at man på den måde åbner forhandlingsrummet op. Men det skaber nogle bedre resultater, når man har praktikerne så tæt inde på beslutningsprocesserne".

"Så det skal vi blive ved med, og det skal også udbredes til kommunerne. For dér synes jeg også nogle gange, at det virker til, at der er langt ud til virkeligheden".

"Derudover ønsker jeg et yderligere led efter Sammen om Skolen. For selvom Sammen om skolen er rigtigt vigtigt, så selv dér kan man nogle gange komme lidt for langt væk fra virkeligheden, fordi man skal rumme mange synspunkter. Så jeg kunne godt tænke mig et sidste led, som er, at hver gang man fx ændrer i fagenes eller prøvernes indhold, så skal man have det ud at arbejde i en periode hos rigtige lærere for at se, om det fungerer".

En kritik er, at Sammen om skolen skaber en langsom forhandlingsproces. Hvad siger du til det?

"Jeg tror godt, at man som minister kan have Sammen om skolen og gøre processerne hurtigere, end det har været tilfældet det sidste halve år. Det er klart, at når man laver møderækker, hvor man skal mødes på tværs af hele landet, og at der går måneder imellem, man mødes, så tager det lang tid. Jeg mener egentlig godt, at man kan kalde til politiske forhandlinger, som vi altid har gjort, og imens forhandlingerne pågår så hele tiden have Sammen om skolen indover. Det kræver bare en minister, som faktisk vil bruge partnerskabet hurtigt og under forhandlinger".

Hvad er den ideelle situation for SF efter et valg?

"Det er, at der er et stort flertal, der ønsker at give skolelederne mere frihed, og som ønsker at fokusere lidt mindre på test, ranglisterne og stramme afgangsprøver og lidt mere på god kvalitet og tid til forberedelse og flere uddannede lærere. Det synes jeg er det vigtigste".

I har opsagt forliget. Hvad sker der, hvis I ikke får lov til at komme med i forligskredsen efter valget?

"Vi kommer med. Det er jeg sikker på".