Kun to partier – p.t. Folketingets største - nemlig Socialdemokratiet og Venstre vil ikke fremover vil lade det være op til en lokal beslutning, hvornår skoleklokken ringer ud.

"Vi skal ikke fjerne timer, vi skal indrette skoledagen bedre”, slår Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel fast.

“For os har kravet til antallet af timer handlet om at lave et værn mod nedskæringer. Tidligere har vi set, at hvis det var for flydende, så flyttede kommunerne pengene til skolen andre steder hen. Til gengæld vil vi gerne diskutere muligheden for større fleksibilitet til at indrette skoledagen anderledes, og det er også det, vi har gjort ved fx at skabe mulighed for at lave to-lærer-ordninger”, siger han og tilføjer, at ambitionen er, at de praktisk-musiske fag skal fylde mere, så eleverne kommer til at opleve en mere varieret skoledag.

Medlem af børne- og undervisningsudvalget Anni Matthiesen og hendes parti Venstre er åben for at se på en afkortning af skoledagens længde.

Men partiet mener ikke, at det udelukkende skal være op til den enkelte skole eller kommune at træffe beslutningen.

”Vi tror ikke, det er lykken at give los på det samlede timetal, og at kommunerne bare kan skære ned på timerne. Samtidig mener vi også, at der bør være visse bindinger omkring økonomien, og at man ikke bare kan flytte pengene væk fra folkeskolen og f.eks. til fritidstilbud”, understreger hun i et skriftligt svar til Folkeskolen.

”Vi mener, det er vigtigt, at vi ikke ender i en situation, hvor vi ser store forskelle i både timetallet og den økonomiske bund på tværs af kommunerne, og hvor vi kan ende med, at det skaber store forskelle i uddannelsesniveauet på tværs af landet”.

Dumstædighed

Samtlige andre partier giver i Folkeskolens valgrundspørgerunde udtryk for, at de vil slippe beslutningen om timetallet fri:

”Skolerne skal selv kunne bestemme over skoledagens længde”, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.

”Det mener jeg så meget, at vi har valgt at opsige folkeskoleforliget, fordi det er på tide, at alle skoler får friheden til at gøre skoledagen kortere”.

Han peger på, at det er et redskab, man bruger i Holbæk og Esbjerg, der har fået en ekstraordinær frihed. Og det gør de, fordi forældre, elever og lærere oplever, at det giver en bedre skoledag, peger han på.

”Jeg mener, at det er udtryk for politisk dumstædighed fra nogle af forligspartierne, at vi endnu ikke har gjort det muligt at korte skoledagen. De vil ikke give sig efter at have stået bag folkeskolereformen”.

Alt for lang dag

Undervisningsordfører i Nye Borgerlige Mette Thiesen var lærer, inden hun blev valgt til Folketinget i 2019:

”Skoledagen blev alt for lang med folkeskolereformen. Men det er noget, vi mener, skal lægges ud til at den enkelte skole. Vi mener jo, at der skal være et nationalt curriculum over grundlæggende ting, du skal have lært i folkeskolen, og der har jeg stor tillid til, at fagpersonerne på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen, som jo består af forældre, kan finde ud af at tilrettelægge skoledagen, så eleverne lærer det, de skal”.

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen var selv med til at vedtage folkeskolereformen, men:

”Da vi i sin tid sagde ja til reformen, havde vi et ønske om flere fagtimer, og vi har aldrig været vilde med understøttende undervisning. Vi har foreslået, at den understøttende undervisning bliver konverteret til fagtimer, og dermed bliver skoledagen kortere. Det er det allerede rigtig mange skoler, som gør. Det kan være sådan, at skolerne laver tolærertimer i noget af tiden, eller de kan gøre noget andet – det skal de have frihed til”.

Skal vende underskud til overskud

Men løftet om frihed til skolerne otte år efter folkeskolereformen kommer langt fra kun fra de mest ’blå’ kandidater.

Det går igen hos flertallet af partierne på stemmesedlen uafhængig af blokpolitik:

”Vi vil give alle skoler friheden til selv at bestemme over skoledagens længde og dermed også over penge og resurser, sådan så man som skole kan vælge, om man hellere vil have to lærere på timerne eller dele klasser op på små hold i stedet for at være tvunget til at smøre undervisningen tyndt ud på en lang skoledag”, siger Lotte Rod, Radikale Venstre.

”Det er vigtigt, at det bliver en permanent frihed. Det skal ikke bare være en forsøgsordning. Den enkelte skole skal bestemme. Det skal ikke være kommunen. Det skal ske på en måde, hvor vi politikere tager ansvar for, at sfo får råd til at åbne lidt tidligere, når skoledagen skæres ned. Så børnene ikke taber igen på, at der skal skæres i fritidspædagogikken”, siger hun.

Lotte Rod understreger, at kortere skoledage ikke må blive en spareøvelse, så pengene skal blive i skolen.

”Jeg har en oplevelse af, at alt for mange lærere løber for stærkt og ikke har tiden til at planlægge den undervisning, de gerne vil lave og heller har tiden til at være der for eleverne. Det at give frihed til at gøre skoledagen kortere er første skridt til at få vendt underskud til overskud i skolen”.

Det samme mener det nye parti Moderaterne, hvor kandidat Jeppe Søe siger:

”Vi tror på, at hvis man lader lærerne med deres faglighed bestemme meget mere af, hvad der skal foregå i skolen, så kan man sagtens begrænse antallet af skoletimer og stadig lære lige så meget som i dag”.

Kandidat for Alternativet Nicklas Hakmann Petersen: ”Vi vil gerne lægge den beslutning ud lokalt, så skolerne selv kan bestemme, om de vil forkorte skoledagene eller lade dem have den længde, de har i dag. Jeg er lærerstuderende, og jeg har set begge dele virke. Det afhænger meget af skolernes organisering”.

”Der er meget forskellige lokale forhold ude på skolerne, der spiller ind, så det vigtigste for os, er, at den enkelte skole har frihed til at vurdere, hvordan de bruger deres resurser bedst afhængigt af for eksempel fysiske rammer og elevsammensætningen”, siger børne- og undervisningsordfører for Frie Grønne, Susanne Zimmer.

Vildt imod lange skoledage

Det Konservative Folkeparti var ikke med i den del af skolereformen, der handlede om lange skoledage, og partiet har fra begyndelsen været ”vildt imod” de lange skoledage, siger undervisningsordfører Mai Mercado:

”Vi har peget på vigtigheden af det at kunne gå til aktiviteter i fritiden, og når man bliver lidt ældre at kunne tjene nogle penge, som er vigtige dele af et børneliv”, siger Mai Mercado, der mener, at de lange skoledage kun gør børnene mere uoplagte og skoletrætte i en tidligere alder.

Partiet har på baggrund af beregninger fra Danmarks Lærerforening foreslået, at man afskaffer den understøttende undervisning og lader det være op til den enkelte kommune eller skole at beslutte, hvad der lokalt ville fungere bedst at bruge resurserne på i stedet.

”Den understøttende undervisning er et element, der aldrig har fungeret, så vi vil gerne give den enkelte skole mulighed for at afkorte skoledagen, lave tolærerordninger, lave intensivkurser for de fagligt udfordrede, eller tænk sig endda, hvis det kunne komme så vidt, at man kunne lave intensivkurser for dem, der er virkelig godt begavet”, siger Mai Mercado.

Sæt skolerne fri, men bind pengene

På den modsatte fløj var også Enhedslisten imod, da folkeskolereformen blev forhandlet i 2013.

Men her er Jakob Sølvhøj samtidig på vagt for, om kommunerne gør skoledagene alt for korte, som nogle gjorde før 2013:

“Det skal løses ved et nationalt loft ved at give et rum, som kommunerne kan bevæge sig inden for. Pengene skal bindes i skolen, og de skal bindes inden for de områder, hvor pengene blev taget fra, da man forlængede skoledagen. Det var i sagens natur fra folkeskoleområdet, fordi man finansierede den længere skoledag ved at forringe lærernes arbejdstidsregler, men det blev også finansieret via skolefritidsordningen. Pengene skal blive i folkeskolen, og når skoledagen afkortes i de mindre klasser, skal resurserne sendes tilbage til skolefritidsordningerne”, lyder planerne fra Enhedslisten.

I frihedsforsøgskommunen Esbjerg har en skole selv valgt at sætte skoledagen ned til fem timer, heraf fire timers undervisning.

Men heller ikke så lave tal vil Henrik Dahl, Liberal Alliance, gribe ind over for:

“Det er jeg ikke meget for at lovgive om fra Christiansborg. Jeg mener, at dem, der tager beslutningerne, må stå på mål for dem. Så jeg vil hellere have, at politikerne i Esbjerg kommuner kommer til at stå på mål for deres beslutninger til kommunalvalget”.

Uden for Christiansborg har Kristendemokraterne også været imod folkeskolereformen og de lange skoledage fra start.

”Vi vil hellere satse på en kortere, men rigtig god skoledag”, siger Marianne Karlsmose, der er kandidat for Kristendemokraterne og understreger, at de penge der derved spares, skal kommuner og skoler kunne til sfo’er eller tolærerordninger, som de selv ønsker.

”Ja, for vi skal have en skole, der fungerer bedre. Vi tror på, at hvis man lader lærerne med deres faglighed bestemme meget mere af, hvad der skal foregå i skolen, så kan man sagtens begrænse antallet af skoletimer og stadig lære lige så meget som i dag. Vores tanke er at de penge, der måtte frigives ved en kortere skoledag, skal blive i skolen, men præcis hvad de skal bruges til i skolen, skal ikke være noget, Christiansborgpolitikerne bestemmer”.