"Jeg er skuffet over, at man piller det gode ud og fremhæver det, og så nævnes nogle af de problematiske ting en passant", lyder kritikken fra professor på DPU Niels Egelund oven på ministeriets offentliggørelse af hovedpointerne fra hans dokumentationsprojekts to statusrapporter om inklusion, der i går blev offentliggjort af Undervisningsministeriet.

For udfordringerne er mange, siger rapporterne. De konkluderer blandt andet, at færre kommuner øremærker penge til inklusion, lærerne får ingen eller ringe efteruddannelse til at håndtere de flere inkluderede elever og skolerne skærer samtidig på deres samlede skolebudgetter. 

"Jeg synes, at det er underligt, at man ligefrem hører ministeren sige, at man har forskerrapporter, som er vanskelige at anvende. Det synes jeg altså er lidt mærkeligt. Jeg synes, at vi meget, meget tydeligt peger på, hvad det er, der befordrer en god inklusion, og hvad det er, der gør det modsatte", siger han. 

Færre kommuner øremærker penge til inklusion

Egelund: Det hele er underligt

Han undrer sig over, at ministeriet har brugt mere end fire millioner kroner på det treårige Dokumentationsprojekt, hvor forskningsinstitutterne DPU og SFI har fulgt inklusionen i 12 kommuner siden 2013, hvis ministeriet tilsyneladende ikke har i sinde at bruge rapporterne konstruktivt. 

Desuden fortæller han, at han og resten af forskerteamet mod kutyme ikke er blevet inddraget i udarbejdelsen af en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af projektets rapporter

"Jeg føler helt klart, at der er tale om en negligering. Det undrer mig, at hverken SFI eller os på Aarhus Universitet har haft lejlighed til at afstemme noget med en pressemeddelelse. Det plejer vi ellers. Så jeg synes godt nok, at det er underligt det hele".

Folkeskolen.dk har tidligere fortalt, at regeringen har ligget inde med Dokumentationsprojektets rapporter i en rum tid, før de blev offentliggjort i går. Niels Egelund fortalte, at regeringen har siddet inde med den ene af rapporterne siden den 30. juni. Den anden afleverede han til ministeriet den 1. september. 

Før eftersyn: Ministeriet har inklusionsrapporter liggende

Interviewet alle fra ministerens ekspertgruppe

Ellen Trane Nørby præsenterede i går en ekspertgruppe, der det næste halve år skal stå for regeringens bebudede inklusionseftersyn. Her står skolelederformand Claus Hjortdal i spidsen for et hold bestående af tre kommunale repræsentanter, to lærere, en pædagog, en PPR og to elever.

Det er en sammensætning, der forbløffer Niels Egelund. For under Dokumentationsprojektet har han netop foretaget 19 fokusgruppeinterviews med samme faggrupper på 19 skoler.

I har vel allerede interviewet mange af de parter, der indgår i regeringens ekspertgruppe?

"Det er lige netop, hvad vi har. 19 gange har vi været ude og interviewe dem, og der har vi fået et ganske godt billede af, hvad der sker derude", fortæller Niels Egelund. 

Han har derfor et råd med på vejen til ekspertgruppen, når de skal ud på skolerne for at lede efter positive inklusionserfaringer. Gruppen bør følge forskerteamet bag Dokumentationsprojekt og samle de involverede parter, lyder rådet fra Niels Egelund.

"Jeg vil anbefale dem at gøre det samme, som vi gjorde, hvor vi samlede skolelederen, tillidsrepræsentanten og en gruppe af lærere. For hvis man kun taler med en af parterne, så kommer man frem til, at skolelederne siger, at det går fint. Men spørger man lærerne, så siger de, at de ikke synes, at det går særligt godt".

Der skal resurser til

Selv peger han på, at det er vigtigt, at inklusionsindsatsen skal indrettes efter den enkelte elevs behov, og så skal resurserne følge med.

"Det kan så være ekstra timer, mere forberedelsestid eller noget andet. Fordi ellers vil man aldrig kunne nå at blive tilfreds med det her. Og det er i hvert fald helt sikkert, at der skal ressourcer til at klare det her. Meget tyder på, at andelen af børn, der har særlige behov er stigende. Det er ikke bare i Danmark. Det sker i alle industrialiserede lande".

Ekspertgruppe får et halvt år til eftersyn af inklusionen

Ifølge Dokumentationsprojektets konklusioner oplever lærerne generelt i dag store problemer med inklusionen, og det undrer langt fra Niels Egelund.

"Der er ikke noget at sige til, at der er nogen, der føler sig lidt trætte. Først var der inklusionsloven, så lov 409 og så kom skolereformen. Det er virkelig ikke let".