Kommuner langt fra mål om inklusion

Kun 20 af landets 98 kommuner er tæt på regeringens målsætning om, at 96 procent af børnene skal inkluderes i folkeskolen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Enorme forskelle på folkeskoler

94,6 procent af alle børn i Danmark bliver inkluderet i folkeskolen. Men der er stor forskel på, hvilket tilbud du vil få, alt efter hvor i landet du sætter dit barn i skole. Gennemsnittet dækker nemlig over forskelle fra 100 procent på Læsø til 88,8 procent i Kalundborg.

»De store udsving hænger først og fremmest sammen med forældrenes sociale baggrund«, siger professor i specialpædagogik Niels Egelund.

Men når det er sagt, er der også forskel på, hvad kommunerne har gjort historisk, ­og hvordan og hvor hurtigt de arbejder sig hen mod regeringens mål om, at 96 procent af børnene skal inkluderes i folkeskolen i 2015.

Nu kan du læse folkeskolen.dk kommune for kommune

Hurtigt eller langsomt mod målet

20 kommuner ligger mellem 95,5 og 96,5 procent. Ni kommuner inkluderer flere, og 67 kommuner inkluderer færre. Nogle af kommunerne har flyttet sig meget hurtigt hen imod en højere inklusionsprocent, efter at regeringen kom med sin målsætning. For eksempel Vordingborg, som har en inklusionsprocent på 97,2. Bare to år tidligere lå det på 94,8.

»Årsagen er dygtige lærere. I 2012 nedlagde vi 23 specialklasser og inkluderede eleverne. Det var svært i starten, det skal jeg gerne medgive. Men tingene begynder at give god mening, selv om der stadig er udfordringer«, fortæller skolechef Per Larsen.

Han fortæller, at kommunen har sat massivt ind med efteruddannelse af lærerne, støtte i undervisningen, dispensation til 100 procent holddeling og en stor it-satsning, hvor eleverne får løftet deres læringsperspektiv. Kommunen har aftaler med 34 forlag om digitale læremidler, som lærere, elever og forældre kan benytte i skolen eller hjemme.

Der har været en del kritik blandt lærere og forældre, særligt af hastigheden i projektet, men Per Larsen mener, at det var det rigtige at gennemføre inklusionen hurtigt.

Per Larsen siger, at Vordingborg hverken har sparet eller sat penge til på inklusionen. Pengene fra de 23 specialklasser blev i skoleområdet, og der blev tilført ekstra midler til inklusion.

Det blev dog ikke oplevet sådan. Han understreger, at den høje inklusionsprocent i Vordingborg ikke udelukkende handler om forældrenes sociale baggrund.

Det har man også i Kalundborg, som har 11,8 procent børn i specialtilbud. Her har man dog valgt at reagere anderledes på regeringens målsætning.

»Vi har jo ligget rigtig højt historisk, og det er et levn tilbage fra den periode. Vi har lagt en flerårsplan for at komme tilbage til mere normale tilstande, men det kommer til at tage noget tid, fordi vi har besluttet, at vi ikke bare vil flytte eleverne«, fortæller borgmester Martin Damm.

Kalundborg har udarbejdet en plan, hvor man segregerer færre og færre over en årrække, og man forventer derfor, at procenten stille og roligt vil falde.

»Men vi har altså ikke brugt den hårde metode, som man har nogle steder. Samtidig har vi besluttet, at pengene bliver i det samlede folkeskoleområde«.

Regeringens målsætning om 96 procent inklusion skal nås i 2015, men der er altså fortsat lang vej for en del kommuner. Professor Niels Egelund mener ikke desto mindre, at procentsatsen er rigtigt sat.

»Jeg synes, det giver vældig god mening, for Danmark ligger relativtt højt sammenlignet med andre lande. Det er jo både etisk og menneskeligt det bedste, at elever får lov til at gå i et tilbud, der ligger så tæt på almentilbuddet som overhovedet muligt«.

Kalundborg: 42 lærerjob besat af ikke-uddannede - 12 står ubesat