"Vi ser lærere, som bryder grædende sammen, og flere tager konsekvensen og forlader jobbet", fortæller formand for lærerkredsen i Kalundborg, Karen Sørensen. Og når de ledige job bliver slået op, kommer der kun få eller ingen ansøgere. "Jobbene bliver genopslået både to og tre gange".

Lærerne i Kalundborg føler sig meget pressede i hverdagen, viser en nylig medlemsundersøgelse. Hver femte har været til lægen med arbejdsrelaterede stress-symptomer inden for det seneste år, og mange fortæller, at de ofte ikke længere har nogen frokostpause - de er simpelthen nødt til at bruge den på forberedelse eller andre opgaver. Presset bliver ekstra stort af, at så mange lærerjob står ledige - det betyder, at de andre lærere må løbe stærkere, og at de skal bruge ekstra arbejdstid på at hjælpe de ikke-læreruddannede, som må hentes ind som vikarer.

"I forhold til undersøgelserne de to foregående år, er der en markant stigning i medlemmer, som har følt sig stresset samt har været sygemeldt på grund af arbejdsbelastninger", hedder det i kredsens undersøgelse, som også viser, at stress og psykiske arbejdsbelastninger er noget, man taler meget om på teammøder, i personalerum og i andre uformelle sammenhænge.

Lærermanglen trænger sig på i 40 kommuner

Læreruddannelsen er lukket

Nogle skoler er hårdere ramt end andre, men generelt er billedet i Kalundborg Kommune ifølge kredsen, at lærerne skal undervise mellem 26 og 30 lektioner, at de på nuværende tidspunkt har fået nye opgaveoversigter to, tre og nogle steder fire gange - og hver gang betyder det flere opgaver til den enkelte lærer. Når lærerne søger væk fra kommunen i stort tal, mærker man for alvor, at der ikke længere er noget læreruddannelsessted i det hjørne af Sjælland, efter at uddannelsen lukkede i Holbæk sidste år. Der er næsten ingen ledige lærere i lokalområdet og ingen lærerstuderende, som kan vikariere i de ubesatte stillinger. På nuværende tidspunkt er hvad der svarer til 42 fuldtidsstillinger som lærer besat af mennesker uden læreruddannelse.

"Arbejdsgiverne har taget patent på, hvad der er det rigtige" 

Kalundborg Lærerkreds har flere gange forsøgt at komme i dialog med kommunalpolitikerne både på baggrund problemerne med at fastholde og rekruttere lærere og om bekymringen for de ansattes helbred. "Vi er netop blevet indkaldt til et kort møde i marts. Men det er desværre en kommune, hvor arbejdsgiverne har taget patent på, hvad der er det rigtige", siger Karen Sørensen.

Med KL-formand Martin Damm (Venstre) som borgmester har kommunen fulgt KL's udmeldinger til punkt og prikke, så der har ikke været nogen dialog med lærerkredsen om udmøntningen af arbejdstidsloven. Udgangspunktet har været, at alle lærerne skal være til stede på skolen i hele arbejdstiden, og det er Karen Sørensens oplevelse, at det er en af de få ting, de fleste lærere er glade for, for så har de i hvert fald fri, når de kommer hjem. Men senest har man - i lighed med KL - åbnet for at skolelederne kan aftale med den enkelte lærer om at udføre nogle opgaver hjemme.

"Vi har sendt medlemsundersøgelsen til kommunen, og vi håber meget, vi kan komme i dialog om at få nogle vilkår, så lærerne kan lykkes med opgaven", siger Karen Sørensen.

Borgmester Martin Damm overlader dialogen om lærernes psykiske arbejdsmiljø til børn- og familieudvalget. Men om rekrutteringsproblemerne siger han:

"Der lider vi under vores beliggenhed, og det er ikke blevet bedre af, at UC Sjælland har valgt at lukke Holbæk Seminarium, så det nærmeste uddannelsessted nu ligger i Roskilde. Det var den samme situation, vi stod i i nullerne - der havde vi også svært ved at rekruttere lærere, og da så den økonomiske krise kom, og børnetallet faldt, så faldt vores andel af ikke-læreruddannede", siger Martin Damm og påpeger, at når der ikke er en vis grundledighed inden for de enkelte professioner, så bliver det svært for yderområderne at rekruttere.

"Jeg tror ikke, det er mere attraktivt at være lærer andre steder end i Kalundborg, men der går sikkert ikke mange år, før vi må se på, om vi kan skrue op for for eksempel meritlærerordninger og lignende".

Anerkender ikke medlemsundersøgelsen

Formanden for børne- og familieudvalget Gitte Johansen anerkender ikke lærerkredsens medlemsundersøgelse, fordi svarprocenten var ret lav (53 procent, men klart lavest på arbejdssteder, som ikke er folkeskoler, oplyser kredsen), og fordi sygefraværet på skolerne ikke har været overvældende højt.

"Det er klart, at når man indfører sådan noget som folkeskolereformen, så vil der være nogle, der synes, det er hårdt, men der er også andre, der er glade for det", understreger Gitte Johansen. Hun og udvalget er i fuld gang med overvejelser om, hvordan man kan rekruttere flere uddannede lærere og skoleledere til det nordvestlige hjørne af Sjælland for eksempel med tilbud om job til partneren, de rette boliger med mere, og det skal også ske i dialog med lærere og skoleledere.

Klart nej til lokalaftale

"Men ikke om lokalaftaler", understreger hun. "Arbejdstiden skal tilrettelægges lokalt på skolerne", siger hun og fortæller, at lærerne kan aftale med deres leder at lægge noget arbejdstid hjemme, og at man flere steder har lavet skemaerne om i erkendelse af, at forberedelsestiden lå i så små bidder, at man dårligt kunne finde papirerne frem, før man skulle pakke dem væk igen.

Der er faktisk enkelte ledige lærere i Kalundborg Kommune, som det fremgår af folkeskolen.dk's kommunekort. Men Lærernes A-kasse oplyser, at de ledige kun dækker meget få skolefag.

Nu kan du læse folkeskolen.dk kommune for kommune