I ti af landets kommuner er der i 2014-budgettet afsat under 50.000 kroner per elev i folkeskolen. I den anden ende af skalaen er der seks kommuner, som bruger over 75.000 kroner per elev. Højdespringerne er Langeland og Læsø med 92.480 og 83.881 kroner - og Albertslund med 78.407 kroner.
Enorme forskelle på folkeskoler
I Danmark bruger vi dobbelt så mange penge per elev i den dyreste kommune som i den billigste. Årsagerne er både elevsammensætning og politiske beslutninger. Kan vi fortsat tale om, at vi har en fælles folkeskole?
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Albertslund vest for København koster en skoleelev næsten 80.000 kroner årligt. I Solrød 25 kilometer længere mod syd er udgiften kun 44.133 kroner per elev. Det er Danmarks laveste per elev.
»Vi har et supereffektivt drevet skolevæsen. I stedet for bare at spare over det hele valgte vi for en del år siden at ændre skolestruktur. Nu har vi kun tre skoler, og dermed kan vi have store klasser«, siger direktør i Solrød Kommune Rita Pedersen.
»Vi har fulgt økonomiaftalen, så vi har finansieret en del af folkeskolereformen med en omprioritering af lærernes arbejdstid. Og ser du på de socioøkonomiske tal, så burde vi også være effektive«, siger Rita Pedersen.
I ti af landets kommuner er der i 2014-budgettet afsat under 50.000 kroner per elev i folkeskolen. I den anden ende af skalaen er der seks kommuner, som bruger over 75.000 kroner per elev. Højdespringerne er Langeland og Læsø med 92.480 og 83.881 kroner. Men Albertslund er også med på 78.407 kroner per elev.
Annonce:
»Skoleområdet - faktisk børneområdet i det hele taget - er politisk et topprioriteret område i kommunen, så man har valgt at bruge resurser på området. De går til undervisning, holddeling, timer til trivsel og sproglig udvikling af eleverne. Derudover er vi en kommune, som på grund af den sociodemografiske sammensætning har brug for at bruge flere penge«, fortæller chef for skoler og uddannelse i Albertslund Kommune Henriette Krag.
Ser man på de to kommuner i det socioøkonomiske indeks, ligger Solrød fjerdeøverst i landet, mens Albertslund ligger fjerdenederst.
Det er ikke nyt, at der er forskel på, hvor mange penge kommunerne bruger på eleverne. Men forskellene har ikke altid været så store. I dag bruger kommunen med den dyreste folkeskole over dobbelt så mange penge per elev som kommunen med den billigste skole. I 2000 brugte topkommunen kun godt en halv gang mere. Dengang lå Solrød i midten på skalaen over udgifter per elev, mens Albertslund også dengang lå i top.
»Kommunen har valgt at tage et stort socialt ansvar for at løfte alle børn uanset deres baggrund. Det har man altid gjort i Albertslund«, siger Henriette Krag.
Direktør Rita Pedersen forklarer, at politikerne i Solrød besluttede, at de ville have mere undervisning for pengene, efter KL's landsturne, hvor KL analyserede kommunernes skoleøkonomi. Man tænkte, at det gjorde mindre ondt at omstrukturere end bevidstløst at nedbarbere resurserne. Og det er med stolthed, at Rita Pedersen siger, at hun mener, at de har et rigtig godt skolevæsen med høje afgangskarakterer og god overgang til gymnasiet.
»Men vores grænser for strukturændringer er også udtømte. Vi kan ikke gøre mere. Vi har store skoler og klassekvotienter. Vi forsøger at kompensere med holddeling, men vi har nået grænsen«.
Annonce:
Og når man beder hende sammenligne med Albertslund, er hun ikke i tvivl om, at forudsætningerne for at drive skole for få midler er helt forskellige.
»De har også skaffet sig en god skolestruktur, men de har et andet befolkningsgrundlag, og de har brug for at bruge mange flere penge på tosprogede og specialundervisning - mange flere penge på hjælpetropper - end vi har her«.
Spørger man lærernes formænd i de to kommuner, er det da heller ikke sådan, at der jubles i Albertslund og grædes i Solrød - tværtimod. Begge kredsformænd bekræfter skolechefernes forklaring på, hvorfor der bruges få eller flere penge, og især billedet af elever med forskellige behov. Og et dyrt skolesystem giver ikke nødvendigvis bedre forhold for lærere og elever.
Kredsformand i Solrød Hanne Rothausen Faurfelt fortæller, at lærerne bestemt har travlt og godt kan mærke, at de har store klasser. Men i forhold til de skrækhistorier, hun hører andre steder fra, har hun meget svært ved at være kritisk.
»Solrød Kommune har meget høj grad af decentralisering. Der er skoledirektøren, som vi har et virkelig godt samarbejde med, og en pædagogisk konsulent, men ellers ingen chefer eller forvaltning. Så skolelederne har virkelig meget at skulle have sagt, og vi samarbejder direkte med dem. Vi har lavet et samarbejdsgrundlag med et loft på 850 timer for lærerne. Og det er skrevet ind, at man kan få nedsat undervisningstimetallet, hvis man har mange andre opgaver, og at der ikke er krav om tilstedeværelse på skolen. Så på mange måder er det en god kommune at være lærer i«, siger hun.
I Albertslund kører man derimod med en helt ren version af lov 409, og lærerne oplever et voldsomt pres på det psykiske arbejdsmiljø.
»Det er ikke resurser til lærere, der tynger i Albertslund. For de vilkår, vi har, for at udøve god undervisning i Albertslund og til forberedelse og efterbehandling, og hvad der ellers knytter sig til undervisningen, der har vi en af landets laveste resurser overhovedet. Det betyder, at vi oplever alt for mange opgaver, i forhold til den tid vi har til rådighed, så kvaliteten af undervisningen bliver dårligere«, fortæller kredsformand Claes Hjort.
