”Det er bekymrende, at man som musiklærer ikke er fagligt dygtig. Men det værste er, at vi sender nogle ud, som ikke er klædt på til opgaven. For så kan jeg godt forstå, at der er mange, der ikke bliver ved med at undervise i musik", lyder det fra den nye formand for Musiklærerforeningen Karen Kjær Johansen.

Ny musiklærerformand: ”Musik er et benhårdt fag”

Der er kommet flere timer i musik i skolen og mere fokus på faget. Det glæder den nye formand for Musiklærerforeningen Karen Johansen. Men hun mener, der er brug for at kæmpe for flere veluddannede lærere til at løfte faget i skolen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

16 lektioner musik om ugen. Det er, hvad musiklærer Karen Johansen har på Kontikiskolen i Hillerød i år.

Gennem 17 år har hun været med til at bygge musikmiljøet op på skolen, og hun brænder så meget for faget, at hun er blevet formand for Musiklærerforeningen, der har mere end 1200 musiklærere over hele landet som medlemmer. Hun er uddannet klassisk slagtøjsmusiker fra konservatoriet i Esbjerg med elementær musikpædagogik som tilvalgsfag. Og hun har aldrig været i tvivl om, at hun skulle undervise børn i musik.

"Jeg har været i skolen altid. Jeg underviste i musikskolen, da jeg gik der, og mens jeg studerede, og da jeg blev færdig, vidste jeg, at jeg skulle have med børn at gøre", siger Karen Johansen.

Hun har fungeret som formand for Musiklærerforeningen siden marts måned. Hun føler, at hun har fået posten på et tidspunkt, hvor der er gode vibrationer omkring musikfaget.  

"Lige nu koger musikfaget. I foråret havde vi et møde med de andre foreninger for de praktisk-musiske fag, hvor vi lavede et oplæg til de politiske ordførere om praktisk-musiske fag i udskolingen. Det er jo fantastisk, at der bliver lyttet, og faktisk er det vores forslag, der er kommet igennem", siger hun og henviser til den nye politiske aftale for styrkelsen af de praktisk-musiske fag i udskolingen.

Musikfaget koger

I forbindelse med folkeskolereformen fra 2013 fik faget flere timer i skolen. Desuden blev det et krav, at skoler og musikskoler samarbejder. I den nye politiske aftale bliver det blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Kommunerne bliver forpligtet til at udbyde håndværk og design, mens de selv kan vælge, om de vil udbyde musik og de andre fag.

Men selv om det ikke er blevet obligatorisk for kommunerne at udbyde musik, så mener Karen Johansen, at musikfaget står stærkt i skolen lige nu.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

"Musikfaget har stået stærkt siden den nye folkeskolereform. For der fik vi en time ekstra i 1. klasse og en time ekstra i 5. klasse. Og nu bliver det også opprioriteret i udskolingen. Musik ikke er blevet obligatorisk i udskolingen, men det er skrevet ind som et fag, som man kan udbyde. Det er bare så vigtigt, at det er synet på det hele menneske - hele barnet, man ser. Så vi tror på, at de skoler, hvor musik er funderet vil udbyde det, og at vi må se på, hvordan vi som foreningen kan støtte de andre skoler".

Styrk musiklæreruddannelsen

Men hvis det nye fokus på musik for alvor skal slå igennem i skolerne, så skal der uddannes flere musiklærere, og uddannelsen skal styrkes, mener Karen Johansen.

Derfor glæder hun sig også over, at Dansk Folkeparti er kommet med et politisk udspil om musik, hvor partiet foreslår, at musikundervisningen i folkeskolen og på musikskolen styrkes med 100 millioner kroner. Pengene skal blandt andet bruges til en ny musiklæreruddannelse, som skal styrke undervisningen i folkeskolen og gøre samarbejdet mellem musikskole og folkeskole tættere.

Professor ønsker flere lærere med musik som linjefag

Karen Johansen støtter umiddelbart tankerne i det nye oplæg.

"Det ville være fantastisk, hvis der blev sat penge af til en musiklæreruddannelse. Man forestiller sig, at det skal være tre år på konservatoriet og to år på professionshøjskolen. Men jeg kan være bekymret for, om man sorterer nogle fra, fordi det bliver en ren musiklæreruddannelse. Så bliver det jo ikke en læreruddannelse, hvor man har flere fag end musik".

Musik er eneste fag med tilbagegang i kompetencedækning

Og så mener hun, at Musiklærerforeningen har en stor opgave, mens man venter på en ny uddannelse.

"Der går nok en generation, inden de nye musiklærere er uddannet, og der er det vores opgave at spørge til, hvad gør vi så indtil da. For der er skåret så kraftigt ned. Der mangler musiklærere, og læreruddannelsen er skåret helt ind til benet. Det bekymrer mig meget, at man skal kunne så lidt som musiklærer, når man er uddannet", siger Karen Johansen, som mener, at lærerne, der kommer ud fra professionshøjskolerne, mangler redskaber, når de står med musikundervisningen i klasserne.

Censorrapport: Bekymrende få nyuddannede musiklærere

"Det er bekymrende, at man som musiklærer ikke er fagligt dygtig. Men det værste er, at vi sender nogle ud, som ikke er klædt på til opgaven. For så kan jeg godt forstå, at der er mange, der ikke bliver ved med at undervise i musik. For musik er et benhårdt fag. Er man ikke klædt godt nok på, så risikerer man at gå ned med flaget. Så den sidste del er meget vigtig for os".