På ni skoler Holstebro Kommune vil man nu opkræve betaling for et musiktilbud, der lige nu ligger i forlængelse af skoledagen, men som, når reformen træder i kraft, kommer til at ligge i skoletiden.

Ministeriet: Ulovligt at lade forældre betale ’Den åbne skole’.

Det er i strid med grundloven at kræve betaling for musikundervisning i skoletiden, skriver Undervisningsministeriet i en mail til folkeskolen.dk, efter at Holstebro Kommune har besluttet at tage forældrebetaling for musikskoletilbud i "Den åbne skole".

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommune vil tage penge for musikundervisning i skoletiden

"Enhver i den skolepligtige alder har en grundlovssikret ret til at få stillet vederlagsfri undervisning til rådighed. Derfor er al undervisning i folkeskolen gratis", skriver ministeriet og fortsætter:

"Der kan således ikke være forældrebetalt musikundervisning i skoletiden".

I Holstebro Kommune vælger ni skoler at opkræve betaling for et musiktilbud, der lige nu ligger i forlængelse af skoledagen, men som, når reformen træder i kraft, kommer til at ligge i undervisningstiden.

Flere kommuner har forhørt sig om muligheden for at lægge forældrebetaling på særlige undervisningstilbud. Det drejer sig dog "næppe om ret mange", skriver ministeriet.

Kun brugerbetaling i ekstraordinære tilfælde En bestemmelse i den nye folkeskolelov lader døren for brugerbetaling stå på klem. I helt særlige tilfælde kan "skolens leder efter anmodning fra forældrene tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening", skriver ministeriet.

I Holstebro er musiktilbuddet for alle 1. og 2. klasse-elever på de ni skoler, som vil give eleverne mulighed for ekstra undervisning mod forældrebetaling på 240 kroner om måneden. 'Den åbne skole' er en central del af den nye skoledag. Skolerne skal indgå i samarbejder med lokale musikskoler, som kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens mål og mål for fag og emner. Men her er der tale om hele klasser eller hold. 

Lokal løsning: Konfirmation skærer to timer af skoledagen