Uddannelsesguru: Flere timer og flere voksne rykker ikke

Med inddragelse af blandt andet John Hattie og SFI-rapporten "Lærere, undervisning og elevrepræsentationer i folkeskolen", forsøgte Merete Riisager at få ordførerne fra Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre til at indrømme, at folkeskolereformens hovedpunkter ikke er forskningsmæssigt funderet, og at forskningen ligefrem anbefaler det modsatte.

Ny rapport: Eleverne klarer sig bedst med tydelige faglige rammer

"John Hattie, som er en af de fremmeste forskere i verden, har undsagt lige præcis det her forlig. Han siger, at det er en absurd måde at forandre uddannelsessystemet på. Regeringen sagde inden reformen, at John Hattie er en fremragende forsker, men jeg har ikke hørt så mange citater af John Hattie på det seneste, efter han har været i Danmark og er kommet med denne udtalelse om reformen. Vil ordføreren kommentere dette?", spurgte Merete Riisager Socialdemokraternes undervisningsordfører Troels Ravn.

"Hvorvidt det forskningsbaserede kan dokumenteres, om det bygger på evidens osv. vil jeg sige, at jeg er helt sikker på, at det gør det. Når fru Merete Riisager nævner John Hattie, vil jeg bare sige, at John Hattie, Timss, Pirls osv. kan tolkes, måske også mistolkes. Jeg er helt tryg ved den dokumentation, den forskning, der ligger til grund for vores skolereform og de utallige skoleforsøg, som i løbet af de senere år er blevet afviklet i den danske folkeskole. Jeg har selv erfaring derudefra, og jeg ved, at det her peger i den rigtige retning", svarede Troels Ravn.

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

Antorini: Vi bruger den bedst tilgængelige viden Hverken Troels Ravn, Pernille Vigsø Bagge (SF) eller Lotte Rod (Radikale) kunne dog nævne de konkrete forskningsmæssige grundlag for reformen trods flere spørgsmål fra Merete Riisager. Lotte Rod forsøgte dog at komme med et svar.

"Vi har rigtig gode erfaringer med de indskolingsforsøg, vi har lavet, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen; vi har masser af forskningsbelæg for, at når man indtænker bevægelse i skoledagen, kan eleverne koncentrere sig bedre, og så lærer de mere; vi har undersøgelser, der peger på, at veluddannede lærere er det allervigtigste, for at børn lærer noget i skolen, og derfor afsætter vi 1 mia. kr. til efteruddannelse", sagde hun til Merete Riisager.

Merete Riisager spurgte ikke undervisningsministeren om hendes holdning til reformens forskningsmæssige belæg, men Christine Antorini (S) kom selv ind på det i sin tale. Her sagde hun, at de ting, som reformen indeholder, ikke bare er noget, som politikerne tror, der virker.

"Vi bruger den bedst tilgængelige viden, der er på området, og så følger vi det år for år, at eleverne bliver dygtige i de grundlæggende fag, dansk og matematik".

Antorini: Der vil være ting, der skal justeres undervejs

Konservative bekymrede for private musikskoler Næsten tre timer varede debatten, da lovforslagene L51 og L52 i dag blev førstebehandlet i Folketinget. Alle partiers folkeskoleordførere var på talerstolen. De Konservatives ordfører, Lene Espersen, ville gerne have en garanti for, at det bliver faguddannet personale, der står for lektiecafeerne. Hun var også bekymret for, hvordan det skal gå private musikskoler, hvis deres elever ikke har mulighed for dispensation, som lovforslaget ser ud nu. Elever i de kommunale musikskoler kan nemlig gå til musikundervisning om eftermiddagen i skoletiden og få den godskrevet som almindelig undervisning.

Kommunale chefer sætter fokus på samarbejde med musikskoler

Den problemstilling vil Venstres Karen Ellemann og Socialdemokraternes Troels Ravn gerne diskutere yderligere i Børne- og Undervisningsudvalget, hvor lovforslaget nu skal  udvalgsbehandes.

Niveaudeling skal begrundes pædagogisk

Venstre: Mere frihed til hold, men enhedsskolen bevares

Enhedslisten er især bekymret for, hvad for dem at se er en øget mulighed for niveaudeling. Det bryder med den udelte enhedsskole, mente Lars Dohn.

"Man har fået fjernet eller fået prikket hul i den udelte enhedsskole - der er blevet givet adgang til niveaudeling i folkeskolens undervisning. Jeg vil gerne have ordføreren til at forklare mig, hvad fremskridtet er i at niveaudele - det afskaffede vi for 40 år siden".

Til det svarede Karen Ellemann, at hun stadig er meget optaget af, at eleverne har en stamklasse.

"Det står det velbeskrevet i lovforslaget, at den her udvidede mulighed for at lave holddeling stadig væk skal kunne begrundes pædagogisk og fagligt, og at der netop ikke er tale om en permanent niveaudeling. Det er netop, fordi vi sådan set støtter, at man har en stamklasse".

Lovforslag: Pædagoger kan ikke varetage undervisningen i et helt fag

8-15 er ikke heldagsskole Det blev også lystigt debatteret, hvorvidt lovforslaget er en heldagsskole eller ej. Dansk Folkeparti er imod heldagskoler, men ifølge partiets børne- og undervisningsordfører Alex Ahrendtsen varer en heldagsskole fra klokken 8-16 - lovforslaget indfører en skole, der højst varer fra 8 til 15.

Lene Espersen gjorde det også klart, at De Konservative ikke er modstander af en længere skoledag - det skal blot være med fagligt funderede timer.

"Jeg vil sige, at vi Konservative sådan set aldrig har lagt skjul på, at vi ikke har noget problem med, at der bliver flere undervisningstimer f.eks. i dansk og matematik. Det, vi vender os imod, er tanken om, at det er nogle af de her mere fluffy timer, der skal indføres i folkeskolen, hvor ingen rigtig ved, hvad det er, der skal foregå. Hvis det handlede om, at der skal være to timer mere i dansk om ugen, tror jeg såmænd ikke, der var nogen, der ville have det dårligt med det. (…) Men vi er modstandere af obligatorisk lektiecafé, og vi er modstandere af at indføre timer, hvor der ikke er et reelt fagligt indhold", lød det fra den konservative undervisningsordfører.