"De fleste skoleledere og medarbejdere kan godt italesætte konkrete eksempler på pædagogisk ledelse, men kun få ledere italesætter, at pædagogisk ledelse i sidste ende handler om elevernes læring", konstaterer midtvejsnotatet.
Ledere af specialtilbud forsømmer at involvere sig i elevernes læring
Ledere af specialtilbud diskuterer oftere undervisning med lærerne end tidligere. Det oplever begge parter. Men de færreste ledere formår at sætte en konkret retning for arbejdet med elevernes læring, viser midtvejsnotat. Lederne ser mere på elevernes adfærd.
Tre formål med pædagogiskledelse
Midtvejsnotatet skelner mellem tre dimensioner af pædagogiskledelse:
At sætte retning for arbejdet med eleverneslæring
Den helt basale og grundlæggende funktion i pædagogisk ledelse,som skal danne grundlaget for hele skolens arbejde. Konkret betyderdet, at ledelsen i ord og handlinger udtrykker klare mål ogforventninger, som er en guideline for arbejdet med eleverneslæring.
Organisering af kompetencer med blik forlæring
At ledelsen prioriterer resurserne, så lærerne har mulighed forat dygtiggøre sig og tilegne sig kompetencer, som gør, at de har debedst mulige forudsætninger for at undervise og arbejde medelevernes faglige læring.
At gå i dialog om undervisningen
At ledelsen deltager aktivt i pædagogisk-faglige diskussioner,som kan løfte kvaliteten af undervisningen.
Om undersøgelsen
Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbudgennemføres af Rambøll Management Consulting i samarbejde medProfessionshøjskolen UCC og Professionshøjskolen VIA UniversityCollege for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet underUndervisningsministeriet.
Undersøgelsen indgår i forskningsprogrammet, som følgerimplementeringen af folkeskolereformen fra 2014. Undersøgelsengennemføres som en heldækkende undersøgelse af samtligespecialtilbud i Danmark og består dels af enspørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere, dels afinterview med ledere, medarbejdere, elever, forældre ogsamarbejdspartnere og observeret undervisning på ti udvalgtespecialtilbud.
Den første forskningsrapport blev offentliggjort i januar 2017og udgør en baseline. Den nye sammenfatning præsentererhovedpointer midtvejs i undersøgelsen, der løber over fire år fra2016 til og med 2019, hvor den anden forskningsrapportoffentliggøres.
Fem spørgsmål om pædagogiskledelse
I spørgeskemaundersøgelsen har ledere og medarbejdere fraspecialtilbud svaret på fem spørgsmål om pædagogisk ledelse 'idette skoleår'
- Hvor ofte har ledelsen overværet undervisningen?
- Givet feedback til underviserne om deres undervisning?
- Diskuteret undervisernes undervisning med dem enkeltvis eller imindre grupper?
- Deltaget i klassekonference eller lignende, hvor de enkelteelevers udbytte af undervisningen blev drøftet?
- Fortalt underviserne om forskningsresultater om mere effektiveundervisningsformer?
I forhold til 2016 er der ikke sket ændringer i svarerne på næri forhold til, hvor ofte ledelsen har diskuteret undervisernesundervisning med dem. Her er der sket en positiv udvikling, opleverbåde medarbejdere og ledere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Specialundervisningstilbuddene har øget deres fokus på de faglige mål for eleverne, men når det gælder pædagogisk ledelse er "ledelsens rammesætning meget overordnet, og kun i mindre grad er ledelsen specifik og opstiller konkrete forventninger til faglig udvikling for eleverne".
Det fremgår af et midtvejsnotat fra det fireårige projekt 'Undersøgelse af undervisning i specialundervisningstilbud', som Rambøll og to professionshøjskoler udfører for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet under Undervisningsministeriet.
Elever i specialtilbud kender typisk ikke deres egne faglige mål
"Ledelsen engagerer sig sjældent i faglig dialog om undervisningen og indgår heller ikke aktivt i arbejdet med at styrke elevernes læring", lyder det i notatet, der bygger på spørgeskemaer og casestudier.
Der er dog en enkelt undtagelse blandt casestudierne. Her deltager ledelsen i alle lærermøder på daglig basis og drøfter håndteringen af elever, klasser og tiltag i undervisningen.
Leder har fokus på konflikthåndering frem for elevernes læring
Ellers giver notatet et eksempel med en leder, som opfatter sig selv som værende meget tæt på undervisningen, fordi hun er god til at gribe ind i konkrete konfliktsituationer. For eksempel da to elever har været oppe at skændes, og den ene vil køres hjem:
"Jeg er helt konkret inde og hjælpe sådan, at eleven for eksempel ikke bare bliver kørt hjem. Så sparrer jeg med lærerne om at løse problemet. Jeg tænker faktisk, at jeg er meget tæt på undervisningen", siger hun.
Citatet illustrerer, at lederen har fokus på konflikthåndering frem for elevernes læring, der ellers betragtes som det primære fokus i pædagogisk ledelse.
"Både medarbejdere og ledelsen på tværs af specialtilbuddene har kun i et begrænset omfang et dybereliggende kendskab til formålet med pædagogisk ledelse. De fleste kan godt italesætte konkrete eksempler på pædagogisk ledelse, men kun få ledere italesætter, at pædagogisk ledelse i sidste ende handler om elevernes læring", sammenfatter notatet.
Mål om afgangseksamen og inklusion er ikke tæt på undervisning
Flere af specialtilbuddene har et mål om, at deres elever skal gennemføre 9. klasses afgangsprøve i specialtilbuddet, eller at de skal inkluderes i den almene folkeskole.
"Vi sætter en retning for medarbejderne. Det er en tilbagevendende diskussion: Er arbejdspladsen eller børnene vigtigst? Det er helt klart børnene. Udgangspunktet har været integrering og inkludering af børnene i almenskolen, som styrer den pædagogiske ledelse," fortæller en leder.
Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere
Udsagnet kan ses som en måde at sætte retningen og ikke mindst slutmålet for elevernes læring, hvilket er grundstenen i arbejdet med pædagogisk ledelse.
"Til gengæld kan man ikke anse mål om afgangseksamen og inklusion i almenskolen for værende specifikke, konkrete og tæt på undervisningen. Hermed bliver den pædagogiske ledelse forholdsvis distanceret og lagt ud til medarbejderne selv", konstaterer notatet.
Enkelte medarbejdere peger da også på, at deres ledelse primært er tilgængelig, når der er udfordringer med enkelte elevers adfærd, mens de typisk selv planlægger og sætter den daglige retning for undervisningen.
Enkelte ledere går tæt på undervisningen
Der er også enkelte eksempler på, at ledelsen formår at sætte en specifik og konkret retning for arbejdet med elevernes læring.
"Vi tester børnene i dansk og matematik to gange årligt ud over nationale test. Det skriver vi ind i børnene udviklingsplaner. Vi ser på, om de har rykket sig? Har metoderne virket? For eksempel hvis vi har besluttet at bruge en bestemt metode til at rykke et barn, men det ikke har virket - er det så måske, fordi han er mere visuel? Så må vi tænke ud af boksen for at 'ramme' ham.
Justere pædagogisk, didaktisk indsats", siger en leder.
Udsagnet får denne kommentar med på vejen i notatet:
"Denne ledelse er tæt på valg om undervisningstilgang og indsats i forhold til de enkelte elever".
Ledere koncentrerer sig om at skabe rammerne for læring
At der er langt mellem ledere, som involverer sig direkte i undervisningen, betyder ikke, at lederne ikke interesserer sig for, elevernes læring.
Deres tilgang til pædagogisk ledelse handler blot i høj grad om at skabe de nødvendige rammer, for eksempel gennem rekruttering af medarbejdere, sparring om metoder på teammøder med fokus på læring og på at gøre medarbejderne dygtigere gennem kurser.
Der er dog sket en positiv udvikling i, hvor ofte ledelsen diskuterer undervisning med underviserne. Det oplever både ledere og medarbejdere. Både i 2016 og 2017 er begge parter blevet spurgt, om ledelsen har diskuteret deres undervisning med dem enkeltvis eller i grupper, og i 2017 er der færre medarbejdere, som svarer 'aldrig' end året før."Generelt opleves det, at ledelsen har meget fokus på at ansætte medarbejdere med de rette kvalifikationer, som bidrager til elevernes læring", fremgår det af notatet.
På samme måde angiver lederne, at de har diskuteret undervisningen med underviserne flere gange i 2017 end i 2016. Flertallet af medarbejdere sætter dog stadig kryds ved 'aldrig' eller 'en-to gange'.
Du kan læse midtvejsnotatet via dette link:
Læs mere
Midtvejsnotat - Undersøgelse af undervisning ispecialundervisnings-tilbud
