Der kommer til gå endnu 2½ år,
før de nuværende faghæfter og Fælles mål bliver erstattet af nye fagplaner, men i dag har en
ekspertgruppe løftet sløret for sit bud på formen for de kommende planer for alle folkeskolens fag. Målet er, at de skal skabe en faglig fornyelse.
Selve planerne vil altså først ligge
endelig klar til brug fra skoleåret 2027/2028, men skabelonen er klar, og så skal 21 forskellige fagudvalg fylde dem med indhold.
I front for den ni mand store
ekspertgruppe har stået rektor for UC Syd Alexander von Oettingen og områdechef
for grundskole i Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) Lise Tingleff Nielsen.
Folkeskolen har
spurgt formandskabet, hvorfor det denne gang vil lykkes at skabe et redskab,
som lærerne kommer til at tage til sig.
Hvad bliver den store forskel på
de nuværende, udskældte, læreplaner og de kommende fagplaner?
”De fleste lærere kender jo den
her matrix med de mange færdigheds- og vidensmål, som er pindet ud, og faghæfterne
er jo endda meget mere end det. Det er faktisk et rimelig tykt værk, hvis
man printer det ud. Vi anbefaler et format, som både er mere sammenhængende og
mindre. En lille lækker pakke, som meget gerne skulle give en tydelig
sammenhæng fra beskrivelsen af fagets formål, over fagets indhold og så
til nogle helt overordnede overvejelser om undervisning og evaluering i fagene”,
forklarer Lise Tingleff Nielsen. Hun sidder også i styregruppen for
evaluering af de nye norske læreplaner, som i høj grad har givet inspiration til beslutningen om nye danske fagplaner.
Har ikke talt mål
Statsminister Mette Frederiksen
annoncerede i sin åbningstale af Folketinget sidste år, at ”klasseværelset (skal, red.) tilbage
til den lærer, der rent faktisk er uddannet til det”, og det skal ske ved at
fjerne ni ud af ti af skolens faglige mål.
Lise
Tingleff Nielsen slår dog hurtigt fast, at ekspertgruppen ikke har brugt energi
på at barbere konkrete mål væk.
”Vi
har ikke siddet og talt 1, 2, 3…Og så beholder vi hvert tiende
mål’. Vi har gentænkt,
hvordan mål skal være en del af skolen”, fortæller hun.
Indholdet
skal være fagenes kerne
Modsat
den oprindelige tanke med de nuværende læreplaner med tonsvis af bindende
færdigheds- og vidensmål bliver det nye, at fagplanerne vil udpege et tre-seks indholdsområder, der skal udgøre fagenes kernestof.
Til
hvert indholdsområde knyttes et-to faglige mål, lyder anbefalingen
fra ekspertgruppen. Generelt skriver ekspertgruppen, at ”det er
et gennemgående princip, at antallet af mål i hvert fag skal begrænses mest
muligt”.
Tanken
er, at indholdsområder og målene skal være bindende.
Anbefalingen
er, at fagenes indhold samlet skal fylde fire til otte sider alt efter fagets
størrelse.
Dermed
bliver det ikke et totalt farvel til en målorienteret tilgang til undervisning,
understreger Alexander von Oettingen.
”Vi kommer fra den
læringsmålstyrede forestilling om en læreplan. Nu skal vi til at tænke mere
indhold og mere fag. Men det var vigtigt for os, at vi ikke bare skrottede
noget for at skrotte. Vi prøver at nuancere nogle ting og få kalibreret
det på en anden måde. For alt var ikke dårligt. Men der var behov for, at
indholdet af undervisningen igen bliver central”, fortæller han.
Ifølge Alexander von Oettingen
bliver den afgørende forskel, at de nuværende læreplaner tager udgangspunkt i,
hvad han kalder for et ”teoretisk barn”, som per definition ”kan” og ”ved”
noget efter en undervisningstime.
”Det nye er, at vi skal
interesse os mere for, hvad det er, at eleverne skal gennemgå i undervisningen.
Hvad har de erfaret med det, hvad har de afprøvet, og hvor meget har de
eksperimenteret med noget?”, siger han.
De to forpersoner fortæller, at
en central ambition også bliver, at formulere de nye planer, så de kommer til
at ”smage mere af undervisningen end de abstrakte mål, der er i dag”.
”Det bliver nogle mere
sammenhængende og billedskabende mål”, forklarer Lise Tingleff Nielsen.
Planer med mere plads
De nye planer skal også give
mere plads til faglig fordybelse og til, at læreren kan tilpasse undervisningen
efter sine elever.
”Det bliver det mest centrale
indhold, som skal tegne undervisningen i det pågældende fag. Nogle milepæle, som
man skal beskæftige sig med, men det er kun et minimalt mål. Derudover vil
der være rig mulighed for at fylde ud og gøre ved. Og det skal gerne ske i
samarbejde med kolleger og med elever. Det handler om at have blik for den
undervisning, som bedst muligt kan understøtte elevernes engagement i det
faglige stof og dermed deres alsidige faglige udvikling og udbytte”, siger Lise
Tingleff.
Læser man intentionerne bag
udvikling af de nuværende læreplaner, var det faktisk også ambitionen dengang at
lave få enkle mål. Alligevel endte læreplanerne med at blive proppet med mål.
Hvorfor sker det ikke denne gang?
”Det kommer til at handle om hele
tiden at minde sig selv om ambitionen”, siger Lise Tingleff Nielsen med
henvisning til fagudvalgenes kommende arbejde.
Hun peger på, at en af de helt
store styrker ved de forgange 12 måneder, som ekspertgruppen har arbejdet, har
været en løbende inddragelse af fagpersoner, interessenter, skoleledere, lærere
og elever. Og at en fortsat inddragelse er vigtig for, at de endelige planer
får den rette balance.
”Det er vigtigt for at kunne
have dialogen: kom vi til at putte lidt for meget i? For planerne skal blive
overskuelige og enkle. Så vi skal hele tiden være opmærksomme på at kun at tage
det helt centrale med”, siger hun.
Tiden indtil 2017 bliver helt afgørende
Men de to forpersoner lægger
ikke skjul på, at det ikke bliver en let opgave.
”Det er fra nu og indtil 2027,
som er helt afgørende”, siger Alexander von Oettingen. ”For indtil videre har
vi tegnet et tomt typehus, som nu skal have liv på den rigtige måde. Her
handler det så om, at når vi kommer til 2027, så skal huset hverken være tomt
eller overfyldt”.
På et tidspunkt inden de endelige fagplaner ligger færdige,
skal der igangsættes et såkaldt udviklingsprogram, hvor fagudvalgenes udkast og
tanker løbende afprøves ude på en række skoler.
Ekspertgruppen anbefaler også, at der skal nedsættes en ny
ekspertgruppe med gengangere fra den nu afsluttede ekspertgruppe for at
understøtte, at gruppens intentioner rent faktisk realiseres i de endelige
planer.
Tidligere på måneden nedsatte undervisningsministeren desuden
endnu en ekspertgruppe. Det nyeste skud i rækken skal komme med anbefalinger
til forbedringer af prøverne. Forbedringer, der bør tage udgangspunkt i
tankerne i de kommende fagplaner, lyder det i dagens anbefalinger.
Men nye planer og prøver gør det ikke i sig selv, påpeger de
to forpersoner.
”Det er naivt at tro, at
fagplaner i sig selv skaber ny undervisning. Det handler om, hvordan der
bliver arbejdet med dem på skolerne. Udvikling sker dér, hvor der er nogle
lærere og skoleledere, der tager fat i det og siger: Nu skal vi have en
mere praktisk og virkelighedsnær undervisning i geografi. Hvordan gør vi,
og hvordan kan det se ud?”, siger Lise Tingleff Nielsen og bliver suppleret af
Alexander von Oettingen.
”Ændringen vil ikke ske i løbet
af et år. Det tager lang tid. Men fagplanene kommer til at kræve
samarbejde og meget mere didaktisk kultur blandt lærerne og også hos ledelsen”,
siger han.
De peger også begge på, at
elevernes stemmer kommer til at fylde mere i fagplanerne. For gennemgående skal fagplanerne bygges op
om fire overordnede didaktiske principper. Og her peger især to af dem direkte
på at inddrage og give eleverne medindflydelse samt at invitere dem ind i
forskellige faglige og sociale fællesskaber.
”Eleverne gjorde et stort
indtryk på os, når vi har talt med dem om, hvad det er for en undervisning, de
gerne vil have. Men det bliver tit forhindret af, at der ikke er tid nok til at
prøve at gøre det på deres egen måde, og måske også fordi læreren ikke har
haft mod til at afvige fra sin plan”, siger Alexander von Oettingen.
Kræver mere opbakning fra
ledelsen til nye lærere
Selvom de begge er meget
begejstrede for det format, de præsenterer i dag, peger de også på, at de nye
planer kan vise sig at skabe nogle udfordringer nye læreres møde med forældre.
For med planer med langt færre
mål er der mindre at fremvise overfor de ivrige forældre, der meget gerne vil
følge med i, hvad deres barn skal lære.
”Jeg kan selv huske, da jeg
startede som lærer, at jeg tænkte ’hvordan pokker får man forklaret forældrene,
hvad det er, vi skal i løbet af året’. Her kan det godt blive vanskeligt, når
forældre bliver irriterede og har mistillid, at man ikke har den her omfattende
matrix, man kan fremvise og sige: ’prøv at se her, det er alt det her, vi skal igennem’,
siger Alexander von Oettingen.
I de situationer vil det være
vigtigt at have ledelsens opbakning, påpeger han.
”Den nyuddannede lærer har brug
for et rygstød og en back-up i forhold til den situation”, siger han.
Til gengæld er de to forpersoner
ikke bekymrede for, at nye lærere vil komme til at mangle de mange mål at læne
sig op ad som en rettesnor for deres undervisning.
”Indholdet skal gerne komme til
at stå tydeligere i planerne, så det bliver lettere at kunne sige: ’det er
det her, vi skal arbejde med’. Man kan godt tro, at fordi delmålene i dag er
pindet, så er det nemmere. Men det er svært at omsætte til en undervisning i
klassen, der rammer alle”, siger Lise Tingleff Nielsen.
Alexander von Oettingen
tilføjer, at de nye lærere som i dag også fremadrettet vil kunne læne sig op
deres kolleger og skolens kultur, når de tager hul på lærerlivet.
”Man kommer ind i et kollegialt
fællesskab og i en skolekultur. Man starter ikke helt alene. Man kommer
altid ind i en skole med en kultur og praksis på godt og ondt, som man så skal
lære. Så jeg er ikke bange for et praksis-chok i fagene. Det handler
mere om et praksis-chok i forhold til mødet med forældre. Og sådan er det også
i dag”, siger han.
Håber på fondshjælp
Børne- og
Undervisningsministeriet har rammesat et såkaldt udviklingsprogram , som skal fokusere på løbende afprøvning af
udkast af de nye fagplaner. Programmet skal gennemføres af Danmarks
Evalueringsinstitut, hvor Lise Tingleff til daglig er områdechef.
For at nå i mål med
ambitionerne håber de to forpersoner på finansiering af et mere omfattende og
lokalt forankret udviklingsprogram, der kan give skolerne mulighed for at
arbejde med fornyelse af fagene og undervisningen, som skal inspirere
udviklingen af de ny fagplaner.
”Der har været en tendens til,
at folkeskole har hoppet fra det ene projekt til det næste. Det skaber enorm
uro. Vi håber, at vi med de nye fagplaner får lavet en
langsigtet, vedvarende skolekulturudvikling, hvor fagplanerne er en
central del af det. Men man skal ikke være naiv. Hvis der ikke tilføres
nogle midler i forhold til at sætte skub i sådan en proces, så kan det
tage rigtig lang tid, før vi overhovedet kommer i gang”, siger Alexander von
Oettingen.
For at det kan lade sig gøre vil
det kræve, at det vil lykkes at skaffe en markant fondsstøtte, der vil kunne
frigive tid og resurser ude på skolerne.
”Skoleudvikling er nemt at tale
om fra vores skrivebord. Vores arbejde har jo bare været at tage et stykke
hvidt papir, og så skrive nogle tanker på det. Det er noget helt andet at få
det til at få vinger ude i virkeligheden”, lyder det fra Alexander von
Oettingen.
”Men håbet er, at vi med
fagplanerne får skabt nogle rum, som gør, at vi får mere didaktisk,
pædagogisk diskussion og kultur tilbage på skolen”, siger han.
