Tirsdag blev Trivselskommissionens anbefalinger præsenteret for offentligheden og i den anledning har VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, offentliggjort en række rapporter, centeret har udarbejdet for kommissionen. 

En af rapporterne hedder 'Indsatser til at fremme børn og unges resiliens', som er en gennemgang af flere hundrede undersøgelser. De indsatser, der er kigget på, har netop haft til formål at styrke børn og unges resiliens i og udenfor skoleregi.

Centralt i Vives rapport er netop begrebet ’resiliens’. Som en faktor i forhold til individers trivsel eller mangel på samme, er begrebet resiliens blevet kritiseret for at lægge ansvaret på den enkelte elev frem for at kigge på elevens omstændigheder. 

Resiliens kan imidlertid også forstås anderledes positivt, som blandt andet børnepsykolog og forfatter Per Schultz Jørgensen gjorde. 

Rapportens forfattere understreger, at de mange undersøgelser, den er baseret på, har forskellige definitioner af resiliens. 

Vive lægger sig ikke selv fast på en bestemt definition, men understreger, at de danske ord, der ofte bruges som synonymer, nemlig ’modstandsdygtighed’ eller ’robusthed’, ikke er fuldt ud dækkende, da de overser et element, som ligger i den engelske betydning: ”Resiliency” betyder ”to rebound” og som på dansk kan oversættes til ”at springe tilbage”.

Efter Trivselskommissionen: Hvad ved vi nu om elevernes trivsel?

5 typer af indsatser

Litteraturkortlægningen viser samlet set, at de fleste inkluderede indsatser til at fremme børn og unges resiliens har positive effekter. 

Indsatserne falder i fem kategorier, hvoraf de fire kan være relevante i skolesammenhæng, nemlig indsatser der baseres på fysisk aktivitet, indsatser, der er baseret på socialpsykologiske tilgange til mental trivsel, indsatser, der baseres på mindfulness og indsatser, der baseres på kunstneriske aktiviteter i bred forstand. Dertil kommer indsatser for hele familier og ikke kun børn og unge i mistrivsel.

Fysiske aktivitetsindsatser kan være indsatser i skolen, som fremmer fysisk aktivitet og mindsker stillesiddende adfærd, for eksempel yoga, løbetræning eller kampsport. Indsatser i eksempelvis sportsklubber har også en positiv effekt på elevers trivsel. Der er samlet set positive effekter af fysiske aktivitetsindsatser, men rapporten har kun inddraget et lille antal undersøgelser af fysiske aktivitetsindsatser, og der er store forskelle i resultater mellem de forskellige undersøgelser. Resultatet skal derfor fortolkes med forsigtighed, lyder det. 

Indsatser, der baserer sig på socialpsykologiske tilgange findes i mange forskellige varianter, men fælles for dem er, at de søger at udvikle børn og unges socio-emotionelle kompetencer og skabe en støttende klasserums- og skolekultur. Dette indebærer ofte at uddanne eller undervise skolepersonale til at interagere med eleverne på nye måder. Effekten er ofte middel eller derover, konkluderer Vive, men finder det i øvrigt svært at konkludere noget endeligt, fordi de konkrete undersøgelser har meget forskellige metoder.

Mindfulness som metode er også noget, Vive har kigget nærmere på. De finder, at mindfulness-baserede indsatser øger både resiliens, prosocial adfærd og opmærksomhed, samtidig med at det mindsker angstsymptomer og opmærksomheds- og adfærdsproblemer. Men Vive gør opmærksom, at nogle af studierne, de har undersøgt, konkluderer, at effekten er lille til middel.

Der er begrænset viden om betydningen af kunstneriske aktiviteter i forhold til udviklingen af resiliens, skriver rapportens forfattere. Men en metaundersøgelse konkluderer, at der er lovende resultater af gruppebaserede kunstneriske aktiviteter for børn og unge. De kunstneriske aktiviteter kan være deltagelse i kunst- eller dramafag i eller udenfor skolen.

Svært at måle langtidseffekt

Vives kortlægning af trivselsundersøgelser viser, at der er meget få studier, der kigger på langtidseffekten af indsatser for fremme børns og unges resiliens, og de, som gør, drager forskellige, nogle gange endda modsatrettede, konklusioner. 

Men det ser i hvert fald ud som om, at effekten af indsatsen aftager efter afslutningen og måske er forsvundet så hurtigt som efter få måneder. 

Forfatterne til rapporten understreger desuden, at det ikke er muligt at udpege en enkelt indsats eller type af indsats, der er mest virksom.

Ikke desto mindre konkluderer rapporten, at det er muligt at fremme børn og unges resiliens gennem forskellige typer af indsatser, for eksempel mere fysisk aktivitet eller styrkelse af sociale kompetencer. 

Med andre ord er der ifølge Vive potentiale for at implementere indsatser, som bygger på flere forskellige delelementer til at fremme resiliens. 

Læs hele rapporten her.

Se hovedkonklusionerne her.