Fælles Mål får sparket og skal erstattes af nye såkaldte fagplaner. Og de skal meget gerne blive mere anvendelige for lærerne end de nuværende læreplaner.
Landets skoler og lærere inviteres derfor nu til at komme med deres bud på, hvordan de skal se ud i det, som Børne- og Undervisningsministeriet officielt kalder for et udviklingsprogram.
”Det handler om at afprøve fagplanerne, inden de er
færdige”, fortæller Lise Tingleff Nielsen, der er områdechef for grundskole hos Danmarks
Evalueringsinstitut (Eva), der skal så for programmet.
Tesfaye: Lærerne ved, hvad der virker
”Jeg håber, at mange skoler vil gribe muligheden for at få indflydelse på de nye fagplaner. Det er nemlig lærerne, der ved, hvad der rent faktisk virker i klasselokalerne. Derfor er deres bidrag til fagfornyelsen meget vigtige”, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i en nyhed på ministeriets hjemmeside.
Lise Tingleff Nielsen var en af de to frontpersoner for ekspertgruppen, der står bag anbefalingerne til formen på de kommende fagplane, og hun nu har fået rollen som forperson for den rådgivningsgruppe, som skal
understøtte fagudvalgenes arbejde med at udvikle fagplanerne.
”Der sidder lige nu 21 fagudvalg og skriver på fagplanerne. Til sommer skal
de aflevere deres første råudkast. De skal så afprøves af de skoler, som tilmelder sig”, fortæller hun.
Alle skoler i Danmark vil få mulighed for at deltage,
men op til 100 skoler vil kunne deltage mere systematisk, forklarer hun.
Fagplaner skal lægge op til refleksion
Konkret betyder det, at en gruppe lærere fra de medvirkende skoler vil deltage i workshops, hvor de blandt andet får lejlighed til at tale med lærere i samme fag fra andre skoler.
Det er gratis at deltage, men skolerne dækker selv udgifter til transport og arbejdstid for deltagende medarbejdere.
”Vi har brug for lærere, som vil kigge på udkastet til fagplanen
som produkt og som intention”, siger Lise Tingleff.
”Det skal forstås på den
måde at vi i første omgang har brug for at der er nogle lærere, som tager
stilling til om den giver mening: Er den let tilgængelig, kan jeg forstå
den, er den anvendelig, relevant og meningsfuldt? Er det
sådan her, jeg synes, at er en fagplan skal være, hvis den skal kunne
anvendes i praksis?”
Men det er kun halvdelen af opgaven, tilføjer hun.
”Vi skal også have kigget på fagplanens intention. Det
er jo klart intention, at den skal lægge op til didaktiske refleksioner. Derfor
er det også vigtigt at vide, om den gør det. Er den et brugbart
udgangspunkt for en fælles didaktisk drøftelse i for eksempel fagteam
og klasseteam”.
Skoleleder: Sådan overbeviser du din leder
Måske sidder du nu og synes, at det lyder som noget, du gerne
vil være med til, men er bekymret for, om din skoleleder synes, I har tid til det.
Så har Helle
Bjerg et forslag til, hvordan du skal overtale ham eller hende.
Hun er skoleleder på
Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg og var medlem af samme ekspertgruppen, og nu sidder Helle Bjerg også med i rådgivningsgruppen
”Som skole får man en oplagt lejlighed til at drøfte fag og
didaktik”, lægger hun ud.
”Det handler ikke bare om at lave nogle fagplaner, som
lærerne bliver glade for – selvom det også er vigtigt – det handler om
fagfornyelse. Og jeg kan fortælle, at når jeg har snakket med andre
skoleledere om det her, er de begejstrede for projektet og vil gerne være med”, fortæller Helle Bjerg.
Der er i øvrigt mulighed for at være med på forskellige niveauer,
siger Lise Tingleff Nielsen.
”Op til 100 skoler får mulighed for at komme med til de
regionale møder. Dem forventer vi sætter tid af til at
arbejde med fagplanerne, men det er ikke sådan, at alle skolens lærere forventes
at deltage", siger hun og forklarer:
"Det kan sagtens være, at det kun er dansk- og geografi, der gør det. Lærerne skal heller ikke nødvendigvis til at tilrettelægge
deres undervisning efter fagplansudkastet, selv om det kunne være skønt, hvis
nogen af dem havde mod på at gøre det. Det kan måske bare være et enkelt
forløb. Det behøver ikke være hele afprøvningsperioden”, siger hun.
Alle vil kunne arbejde med udkastene
Konkrete fagplansudkast og øvrigt materiale bliver
offentligt tilgængeligt for alle skoler og alle lærere. Det betyder også, at
selvom din skole ikke bliver blandt de 100, kan I sagtens komme med
input til de nye fagplaner alligevel.
For alle vil kunne tage udkastene
op i for eksempel fagteams og vende tilbage til ekspertudvalget med deres
overvejelser, fortæller Lise Tingleff Nielsen.
”Det betyder også, at hvis din skole ikke deltager, kan du
som enkeltperson stadig gå ind og læse udkastet og melde tilbage, hvad du synes
om det. Vi lægger op til en virkelig bred inddragelse. Der er simpelthen
brug for nogle lærere, der har lyst til at kigge på det og siger, om det
her giver mening", siger hun og tilføjer:
"Vi ved jo godt, at en fagplan ikke er noget, man bruger
hver dag i sin undervisning, men det skal være noget, der giver mening at trække
frem til de der særlige lejligheder, som fx når man laver sin årsplan”.
Mere om udviklingsprogrammet
Der vil være to perioder med afprøvning af fagplanerne i henholdsvis september-december 2025 og april-oktober 2026.
Skolerne skal give deres feedback på, om udkastene til fagplanerne er forståelige, anvendelige og meningsfulde i praksis.
Som skole tilmelder man sig med minimum to fag, som de ønsker at
afprøve fagplaner inden for. Hvis man ønsker at afprøve fagplaner inden for
flere end de to fag, kan man vælge op til to valgfrie fag.
Alle grundskoler får mulighed for at arbejde med og gøre sig erfaringer med de nye fagplaner via videns- og inspirationsmaterialer, der kan understøtte lokal udvikling af fag og undervisning, uanset om de er med i udviklingsprogrammet.