For at løse udfordringen med inklusion tyr mange skoler til mellemformer, hvor elever med specialpædagogiske behov undervises sammen med elever uden samme behov. Nu har EVA undersøgt tre mellemformer, som evalueringsinstituttet kalder for henholdsvis reden, folden og slusen.

”Vores undersøgelse understreger, at det kan være ret betydningsfuldt, hvordan man vælger at indrette sin inkluderende undervisning, for det påvirker, hvilke elever man kan rumme, og hvilke slags fællesskaber eleverne får adgang til”, siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsenl til eva.dk.

En række faktorer går dog på tværs af organisationsformerne.

”Vi kan se, at god klasseledelse med rammesætning af de daglige aktiviteter og klare forventninger til elevernes arbejde og opførsel, skaber tryghed, arbejdsro og fokus på det faglige”, siger Chantal Pohl Nielsen.

For det andet spiller skolens ledelse en stor rolle i at sætte kursen og kommunikerer om skolens tilgang til inklusion over for forældre og skolens andre lærere.

”En klar leder er med til at skabe den opbakning til det børnesyn og de grundværdier, der ligger bag skolens inklusionsstrategi, som er nødvendig for at få inklusionen til at fungere i hverdagen”, siger chefkonsulenten.

Reden har ikke plads til udadreagerende elever

Reden er den ene af de tre mellemformer, som Eva har undersøgt. Reden er inspireret af Nest-modellen. Her går maksimalt 16 elever sammen, og op til fire pladser er til elever med mild autisme. Der er to fagprofessionelle i undervisningen stort set hele tiden, og pædagogikken, didaktikken og den fysiske indretning er tilpasset elever med autisme.

Undersøgelsen viser, at modellen ikke egner sig til alle typer elever.

”Det lille og afskærmede fællesskab fungerer umiddelbart godt for eleverne med autisme, men det kan være svært samtidig at rumme meget udadreagerende elever”, siger Chantal Pohl Nielsen.

Nogle kan have svært ved at begå sig i folden

I folden indeholder alle klasser på en årgang både visiterede og ikke-visiterede elever. Klasserne undervises både samlet, og der arbejdes med udbredt holddannes efter forskellige kriterier.

Folden tager afsæt i de elever, skolen har, og i en historik, hvor skolens tidligere specialklasser er udfaset over en årrække. Især i store fag som dansk og matematik underviser to lærere og en pædagog med specialpædagogiske kompetencer sammen.

”Med Folden, hvor miljøet består af elever med mange forskellige udfordringer og behov, vil elevfællesskabet være mere mangfoldigt, men det kan også være svært for nogle typer elever at begå sig socialt i klassen”, påpeger Chantal Pohl Nielsen

Forskellige fællesskaber kan udfordre

Slusen er et struktureret samarbejde mellem almen- og specialsporet, som er for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. De får individuelle skemaer, og deres aktuelle behov afgør, hvor de skal undervises.

”Slusen er som udgangspunkt en ret fleksibel organiseringsform, hvor eleverne både kan indgå i et stort og et lille fællesskab med andre elever. Men det kan være svært for elever, der er udfordrede på deres sociale kompetencer, at skulle indgå i de forskellige fællesskaber i denne type organisering”, siger chefkonsulenten fra Eva.