"Elevernes selvbillede og billede af hinanden bliver jo påvirket af testresultaterne - ligger jeg over eller under middel og bedre eller dårlige end dig. Så hvis de ikke måler rigtigt, er det jo helt skævt", siger Mette With Hagensen.
Forældreformand: Nationale test har fået for stor betydning
Formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen er foruroliget over, at det viser sig, at de nationale test måler meget upræcist. Hun synes i forvejen, de i nogle sammenhænge tillægges for stor værdi, og hvis de så ikke måler rigtigt, er det helt galt.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Norddjurs Kommune er eleverne blevet pålagt at tage de nationale test med få ugers mellemrum, og det har vist sig, at elevernes resultater hopper vilkårligt op og ned. Det må ministeriet undersøge årsagen til, lyder det fra forældrenes formand Mette With Hagensen.
Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser
"Mange steder læner man sig meget op af de nationale test som måleværktøj. Og det er noget af det, man vil måle folkeskoleformens succes på. Hvis vi skal have tillid til resultaterne, så skal vi også kunne have tillid til, at testen faktisk måler det, den skal måle og er et godt måleværktøj".
Mette With Hagensen kan godt genkende billedet af, at resultaterne af de nationale test ikke altid stemmer overens med resten af billedet af eleven. Hun hører jævnligt fra forældre, at de kan sidde til skole-hjem-samtaler, hvor læreren siger, at der er stor forskel på det, de nationale test viser, det andre test siger og lærerens generelle billede af eleven. Heldigvis siger læreren som regel, at det er det generelle billede, man lægger sig op af, snarere end testresultatet.
"Det er meget vigtigt at vi ikke tillægger resultaterne af de nationale test den fulde sandhed. Det skal jo bare være et lille bitte værkstøj mellem mange, for læreren evaluerer jo hele tiden eleverne på mange forskellige måder. Men de nationale test har måske fået for stor betydning, fordi det er nemt at måle på og sammenligne med andre lande".
Eksperter dumper de nationale test
Testresultaterne påvirker børnenes selvværd
Hun er mest bekymret for usikkerheden i resultaterne på nationalt plan.
"Der, hvor man udelukkende bruger de nationale testresultater som målestok for, om tingene fungerer, der er det virkelig farligt - fx i forhold til, om skolereformen er en succes. Det må simpelthen ikke være afhængig af, om eleverne har haft en god eller dårlig dag".
Men hun mener også, at testene er kommet til at fylde for meget for den enkelte elev nogle steder. Og der mener hun, at skolebestyrelser og skoler har et ansvar for at tale testene ned på et rimeligt niveau igen.
"Der er meget formelt omkring testene, og derfor lægger børn, forældre og skoler stor vægt på det. Bevidst eller ubevidst får det større vægt end den daglige evaluering. Jeg har hørt om børn i 2. klasse, der ikke sove om natten, fordi de skal testes. Det er jo dybt bekymrende i forhold til hele præstationskulturen. Og hvis resultaterne så ydermere er forkerte, så er det jo helt skævt. Så kan man gå rundt og tænke: Hvor er jeg dygtig, og egentlig ikke være det. Eller endnu værre, at man får skabt et helt forkert billede af sig som værende dårlig. Det gør jo rigtigt meget ved selvværdet ved de her unger".
Duer ikke:
En femtedel af opgaverne i de nationale test kasseret