Den ene uge ligger eleven - vi kan jo kalde hende Line - blandt de lavest præsterende 15 procent i Danmark. Ugen efter tager hun den samme nationale test, og nu er resultatet hævet til at ligge lige omkring midten. »Line« er blot ét eksempel på, hvad lærerne på Ørum Skole i Norddjurs Kommune har oplevet, da de begyndte at tage de nationale test flere gange med kort tids mellemrum - de enkelte elevers resultater hoppede op og ned tilsyneladende uden grund.

I foråret lagde den østjyske kommune op til at gøre det obligatorisk for skolerne at gennemføre de frivillige udgaver af de nationale test foruden de obligatoriske for at bruge dem i målstyringen af skolen. Men resultaterne er så forvirrende, at skolen slet ikke kan bruge dem. Det fik Ørum Skole til at råbe vagt i gevær:

»Vi er for usikre på de nationale test, så vi tør ikke lade dem stå alene, men supplerer med andre typer læse- og stavetest og vil også begynde at bruge en anden matematiktest«, fortæller leder af Ørum Skole, distriktsleder Karsten Refsgaard. Han beskrev problemerne i et høringssvar i forbindelse med kommunens planer.

Eksperter dumper de nationale test

Testresultaterne er fortrolige, men som eksempel har Ørum Skole fremlagt resultaterne for de tre første elever i en 6.-klasse, der tog dansk/læsning-testen to gange med kort tids mellemrum. På grafen på næste side ses deres udsving i profilområdet sprogforståelse.

»Så vi kun dette resultat i forbindelse med en enkelt elev, kunne vi tilskrive dette den konkrete elevs dagsform. Men da tallene afviger en del for langt de fleste, rejser det i stedet for spørgsmålet om, hvorvidt de nationale test er et validt værktøj at bygge på«, hedder det i høringssvaret.

»Det, lærerne melder tilbage til mig, er, at det er hele vejen rundt, der er udsving - engelsk, biologi og så videre, og at der ikke umiddelbart er noget klart mønster i de udsving, de ser«, siger Karsten Refsgaard til Folkeskolen. Og han tilføjer, at de andre skoler fortæller det samme.

Leder: Testtermometer skal sygemeldes

Skolens oplevelser fik før sommerferien kommunens børne- og ungdomsudvalg med Lars Østergaard (Venstre) i spidsen til at rette henvendelse til Undervisningsministeriet om de nationale test. Folkeskoleforligspartierne har besluttet nogle kvalitetsmål for den samlede danske folkeskole, som netop handler om, at eleverne skal blive dygtigere i de nationale test i dansk/læsning og matematik. Men nu kommer så henvendelsen fra Djursland, som ministeriet endnu ikke har en forklaring på, heller ikke efter at Folkeskolen har spurgt til sagen flere gange den seneste måned.

Kan man bygge resultatmålingen af hele folkeskolen på nationale testresultater, der svinger, som vinden blæser, fra uge til uge?

»Vi har ikke haft lejlighed til at kigge på data fra Norddjurs Kommune, men nu har vi taget kontakt til dem, og så vil vi selvfølgelig kigge på det. Der vil dog altid være statistisk usikkerhed i pædagogiske test, og den vil altid være større, når man kigger på den enkelte elev - det kan svinge op og ned for nogle elever, og så udligner det sig, når man kigger på kommune- og landsniveau«, siger kontorchef i ministeriets kontor for prøver, eksamen og test Rasmus Vanggaard Knudsen.

Når testene ikke er nær så sikre på enkeltelevniveau som på større populationer, skal lærerne så fortsat sende elevens testresultater til forældrene og gennemgå dem ved skole-hjem-samtalen?

»Der er ikke lavet noget om på de formelle rammer, så der skal stadig sendes et forældrebrev, som giver testresultatet på en femtrinsskala, og det er stadig meningen, at det skal danne grundlag for en snak ved skole-hjem-samtalen. Men det gælder stadig som altid, at lærerne skal bruge deres samlede viden om elevens faglige niveau og trivsel. Det er ikke sådan, at testresultatet skal stå alene«.

DLF: Så skrot dog de test, hvis de ikke virker

Men hvis man som forældre eller lærere kan se, at hver enkelt elevs resultat svinger helt tilfældigt fra uge til uge, hvordan skal man så kunne stole på, at testene på landsplan giver et reelt billede af elevernes kunnen?

»Nu tager vi en dialog med Norddjurs Kommune og kigger på resultaterne, og så må vi se på, om eleverne svinger helt tilfældigt. I har tidligere skrevet om en klasse med svingende resultater, men her var det kun nogle elever, der svingede, andre lå ganske stabilt. Udsvingene skyldes formentlig en blanding af statistisk usikkerhed og andre forhold«, siger Rasmus Vanggaard, der altså endnu ikke, omkring fire uger efter Folkeskolens første henvendelse, har fundet en forklaring på udsvingene i data fra Norddjurs.

Nationale test: Klasse havde kæmpe udsving på tre dage

Folkeskolen har vist høringssvaret med de tre elevers svingende resultater til den tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet Jakob Wandall, der var med til at udvikle de nationale test i sin tid og i dag hjælper kommuner med at bruge testene til at måle elevernes progression. Han gætter på, at eleverne i Norddjurs ikke er blevet instrueret, så de præsterer retvisende for deres dygtighed - at de for eksempel ikke tager testen alvorligt eller ikke når tilstrækkeligt mange opgaver til, at de kan give en sikker måling. Ministeriet har sidste år meldt ud, at eleverne ikke bare kan rejse sig og gå, når testen bliver »grøn« - de skal sidde alle 45 minutter og helst nå at besvare mindst 60 opgaver, hvis målingen skal være god nok. Skoleleder Karsten Refsgaard oplyser til Folkeskolen, at Ørum Skole typisk kører testene en hel time. Der er meget stor forskel på, hvor mange opgaver de enkelte elever når, men i de test, der er nævnt i høringssvaret, har godt halvdelen af eleverne nået flere end 60 opgaver.

Duer ikke: En femtedel af testopgaverne kasseret