Det er langt fra lykkedes at inkludere flere børn med handicap i den almene undervisning på en god måde. Sådan lyder et af kritikpunkterne, da FN’s Handicapkomité for nylig havde Danmark til eksamen. Det betyder blandt andet, at langt flere ender i ufrivilligt skolefravær og bliver flyttet til et specialtilbud.

Kritikken fik SF’s Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Enhedslistens Rosa Lund (EL) til at indkalde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til åbent samråd om Danmarks efterlevelse af FN’s Handicapkonvention.

Her bad Charlotte Broman Mølbæk og Rosa Lund undervisningsministeren gøre rede for, hvad regeringen dels vil gøre for at løfte kvaliteten i arbejdet i kommunerne med inklusion af børn med for eksempel autisme, ADHD, cerebral parese eller synshandicap, dels vil udvikle de nødvendige specialtilbud.

Alt er ikke skidt

Det er regeringens ambition, at folkeskolen skal kunne mere for flere elever, indledte undervisningsministeren sit svar på samrådet i sidste uge.

”De netop offentliggjorte tal fra ministeriets grundskolepanel tyder på, at støttebehovet blandt elever i den almene folkeskole fortsat er i vækst. Knap halvdelen af det pædagogiske personale vurderer, at der er behov for kompetenceudvikling i arbejdet med inklusion af elever”, sagde Mattias Tesfaye og pegede på, at ”mange kommuner og skoler heldigvis er godt på vej”.

”Panelets undersøgelse viser, at mange lærere varierer arbejdsformerne for at tilgodese forskellige elevers læringsbehov, og flere end otte ud af ti lærere og pædagoger oplever det eksisterende samarbejde om inklusion på skolen som tilfredsstillende. Så alt er ikke skidt”.

Mattias Tesfaye gav eksempler på kommuner, som styrker almenområdet i folkeskolen.

”I Aalborg har man prioriteret et større million beløb årligt til en fælles indsats med co-teaching på alle skoler i kommunen. Det skal styrke de inkluderende læringsmiljøer. Det har jeg selv besøgt, og det var meget inspirerende. Et andet eksempel er Ballerup, hvor man har flyttet resurser fra specialområdet til almenområdet til at styrke de forebyggende indsatser på kommunens skoler”.

Nationale tiltag og lokal omstilling i samspil

Skoler og kommuner er altså allerede i gang med at tage konkrete skridt for at imødekomme udfordringerne, sammenfattede undervisningsministeren.

”Samtidig er vi i regeringen i fuld gang med at understøtte den positive udvikling. En inkluderende folkeskole med et stærkere almenområde skal vi skabe i et samspil mellem nationale tiltag fra Christiansborg og lokal omstilling. Regeringen har derfor sammen med folkeskolens forligskreds vedtaget en række initiativer, som netop har det som formål”.

Mattias Tesfaye nævnte, at folkeskoleaftalen i foråret har gjort det tydeligt, at støtte på under ni timer kan gives individuelt til den enkelte elev, men også prioriteres til aktiviteter i hele klassen.

”Vi har fra næste skoleår afsat et større millionbeløb til at opkvalificere lærere og pædagoger, blandt andet via en kommende psykologfaglig overbygningsuddannelse. Det er det, man ikke må kalde skolepsykolog”, fortsatte Mattias Tesfaye.

Han fremhævede også, at folkeskoleaftalen har gjort det muligt at prioritere 200 millioner kroner til kompetenceudvikling lokalt, og at regeringen og kommunerne har målrettet midler til udvikling af specialpædagogiske kompetencer i kommunernes økonomiaftale. Det skal bane vej for flere specialpædagogiske kompetencer i almenskolen.

”Der er også afsat en halv milliard til indsatser til de ti procent af eleverne med de største udfordringer i dansk og matematik, og der bliver iværksat forsøg med onlineundervisning i kommunalt regi for børn med langvarigt bekymrende fravær. Noget jeg selv har en del fidus til”.

Ekspertgruppe ser på lovmæssige rammer

Der er også afsat et trecifret millionbeløb i 2024 til 2027 til flere hænder i PPR målrettet de ti procent af kommunerne, som har det største behov for flere kolleger i PPR. På samme måde er der afsat økonomi til at uddanne flere læse- og matematikvejledere i de kommuner, som har de største faglige udfordringer, fortalte ministeren. Men selv om politikerne har truffet en række vigtige tiltag, er de ikke i mål, medgav Mattias Tesfaye.

”Vi har nedsat en ekspertgruppe, som skal udarbejde konkrete anbefalinger til justeringer af de lovmæssige rammer om specialundervisning, anden specialpædagogisk bistand, PPR og sygeundervisning. Derudover er ministeriets Vidensenhed om børn og unge med særlige behov i gang med at lægge sidste hånd på en række politiske anbefalinger, som bliver offentliggjort i første halvdel af 2025”.

Ingen kan løse opgaven alene

De første anbefalinger handler om at styrke inklusion i almenområdet. Senere på året følger anbefalinger til specialområdet.

”Ambitionen er at blive klogere på, hvordan vi sikrer de rigtige tilbud til elever, som ikke kan være en del af den almene skole. Her er der behov for forbedringer”, sagde Mattias Tesfaye.

Arbejdet med et stærkt fællesskab i folkeskolen er en kompleks opgave, understregede han.

”Der er over 1.000 skoler, og ingen kan løse opgaven alene. En inkluderende folkeskole med et stærkere almenområde skaber vi i et samspil med alle, som har en aktie i folkeskolen. Derfor er jeg glad for, at der blandt lærernes fagforening, pædagogerne, skolelederne, kommunerne og andre gode kræfter er en fælles ambition om en mere inkluderende folkeskole. Vi skal hjælpe flere børn til at lykkes på deres lokale skole. Man kan vende den om: Vi skal hjælpe flere skoler til at lykkes med de børn, der nu engang bor i skoledistriktet”, sagde han.

Tålmodighed er det vigtigste lige nu

Selv om der er sat en del skibe i søen, stillede Charlotte Broman Mølbæk sig ikke tilfreds.

”Der er stor forskel på, hvordan kommunerne administrerer inklusionen. Nogle kommuner investerer i opgradering af personalet, andre gør absolut ikke. Hvad vil ministeren gøre for, at kommunerne lever op til de faglige krav”, spurgte SF’eren.

”Da vi fik inklusionsloven for godt ti år siden, gik det galt, fordi man maste den igennem fra oven”, svarede Mattias Tesfaye. ”Nu er tilgangen: Lad os understøtte det grundlæggende arbejde, der sker lokalt. Rigtig mange skoler gør sig erfaringer med at udvikle personalets kompetencer og med at flytte resurser til almenområdet. Samtidig ved vi, at det er vigtigt, at skolelederne har kendskab til, hvordan inklusion kan lykkes fagligt og socialt”.

Mattias Tesfaye ser også frem til at få bud på, hvordan kvaliteten af specialundervisning kan løftes.

”Alt for mange derfra får ikke en ungdomsuddannelse. Vi har gode erfaringer med onlineundervisning fra tiden med corona, og dem skal vi inddrage i arbejdet med at hjælpe elever med langvarigt fravær tilbage i skole. Men selv om flere kommuner gør sig gode erfaringer, er det hele ikke happy go lucky, for segregeringsgraden stiger stadig. Men mange arbejder på at bringe den end, og her siger jeg: Lad vær med at forcere processen. Det vigtigste lige nu er at være tålmodig”.

Vi kan ikke være tålmodige med børns trivsel

Det greb Rosa Lund fra Enhedslisten.

”Du siger tålmodig. Hvad vil regeringen gøre konkret for, at der følger resurser med? Har regeringen vilje til at sætte penge af”, spurgte hun.

Charlotte Broman Mølbæk fulgte op.

”Vi kan ikke have tålmodighed med børns trivsel. Der er børn, som går i halve og hele år uden at få hjælp, og de ender i sundhedsministerens kasse på grund af belastningssymptomer. Så skal vi ikke sikre, at alle børn får den nødvendige støtte til at trives? Kan ministeren se sig selv lave en handlingsplan for, hvordan vi bliver bedre til inklusion?”

Mattias Tesfaye har overvejet at lave en handleplan, men har droppet ideen. For der mangler ikke handlinger, mener han og gav et eksempel fra Aarhus, som bygger Nest-klasser op nedefra. Her går normalt begavede elever med autisme eller ADHD i klasse med almene elever.

”Når jeg siger, at der mangler tålmodighed, er det mere rettet mod os politikere end mod børn og forældre. Meget lykkes, når skolerne bygger det stille og roligt op. Derfor tager det ti år at ændre, og jeg appellerer til, at når nu man er så godt i gang mange steder, så lad os understøtte det. Når det gælder flere resurser, så løfter økonomiaftalen med kommunerne noget, og vi kan se, at flere kommuner løfter folkeskolen i deres budgetter”.

Kommunal prioritet af skolen vækker glæde

Det er fint nok, at politikerne skal have tålmodighed, replicerede Rosa Lund. Men kommer der flere resurser, gentog hun.

Mattias Tesfaye henviste igen til erfaringerne med inklusionsloven fra 2012, som satte et mål om, at 96 procent af eleverne skulle inkluderes i almenundervisningen.

”Det går galt, hvis vi maser det igennem fra oven, mens det kan gå godt, hvis vi griber det rigtigt an. Budskabet er, at lærere og pædagoger skal kompetenceudvikles, at der skal afsættes resurser til tolærerordninger og holddeling, at skolelederne skal forstå, hvad inklusion handler om, og at der skal være opbakning fra forvaltningen. Det understøtter vi med resurser til kompetenceudvikling og ved at rydde ud i lovgivningen. Jeg er enig i, at det også handler om resurser, og derfor er jeg glad for, at jeg kan se i en optælling, som folkeskolen.dk har lavet, at halvdelen af kommunerne har prioriteret folkeskolen i deres budgetaftale”, sagde Mattias Tesfaye.

Du kan se samrådet via Folketingets tv.