I efteråret 2018 stillede Enhedslisten forslag om, at forældre til børn, der har behov for under ni timers ugentlig støtte, også skal kunne klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de ikke er tilfredse med den undervisning, deres barn får. I dag har forældre kun den mulighed, hvis deres barn får specialundervisning, hvilket inklusionsloven fra 2012 oversætter til støtte i mindst ni timer om ugen.

Enhedslisten vil give forældre ret til at klage over mindre end ni timers støtte

Under førstebehandlingen af forslaget bakkede SF, Alternativet og Radikale Venstre Enhedslisten op, mens de øvrige partier talte imod. Flere partier roste dog Enhedslisten for at have rejst debatten.

SF's Jacob Mark gik et skridt videre og foreslog, at børne- og undervisningsudvalget sendte forslaget i høring. Sådan blev det, og før jul fulgte udvalget op med en lukket høring med oplæg fra forskellige parter omkring folkeskolen og fra handicaporganisationer.

Konservative og Venstre ser positivt på en ændring af reglerne

Efter høringen konkluderede undervisningsordfører Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, at "alle kan se, at vi har et problem".

Sølvhøj efter høring om manglende klageret: Alle kan se, at vi har et problem

"Der var en fælles erkendelse af, at vi har et problem. Det fremgik tydeligt, at nogle forældre oplever, at deres børn ikke får tilstrækkelig støtte, og at de heller ikke har tilstrækkelig retssikkerhed i forhold til at kunne klage", sagde Jakob Sølvhøj om høringen til folkeskolen.dk.

Hans fornemmelse holder stik. I dag bringer Politikens magasin Skoleliv en artikel, hvor undervisningsordførere fra både rød og blå blok erklærer sig enige i, at det er nødvendigt at se nærmere på inklusionsloven og forældres adgang til at kunne klage."Der var en fælles erkendelse af, at vi har et problem. Det fremgik tydeligt, at nogle forældre oplever, at deres børn ikke får tilstrækkelig støtte, og at de heller ikke har tilstrækkelig retssikkerhed i forhold til at kunne klage", sagde Jakob Sølvhøj om høringen til folkeskolen.dk.

"Det er sikkert, at vi gerne vil se på, om der er en bedre måde at strikke loven sammen på", siger den konservative Mai Mercado.

Venstres er "overordnet set positive for at lave reglerne om", men vil dog først have et større grundlag at beslutte sig på, siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby til Skoleliv.

Socialdemokratiet vil først tale med kommunerne

Hos SF bakker undervisningsordfører Jacob Mark ligeledes op om at se loven igennem for at komme specialeleverne i møde, og de samme gør Socialdemokratiets vikarierende undervisningsordfører, Kasper Sand Kjær.

"Men vi skal være sikre på, hvad konsekvenserne er. Så jeg vil gerne lige høre kommunerne, hvordan de ser på det, før jeg lægger mig fast på, hvad jeg synes, vi skal gøre,« siger Kasper Sand Kjær til Skoleliv.

Før høring: Delte meninger om forældre skal have ret til at klage over utilstrækkelige støtte

Både KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen og Landssamrådet af PPR-chefer advarer i deres høringssvar til Enhedslistens forslag imod at give forældre adgang til at klage til Klagenævnet for Specialundervisning. De peger på, at støtte på mindre end ni timer ofte gives i form af gruppeaktiviteter, hvor en klageadgang kan føre til et øget fokus på individualiserede indsatser og derved fjerne fokus fra de styrker og udviklingsmuligheder, der er til stede i stærke børnefællesskaber. Desuden vil skolerne få tilført en administrativ og ledelsesmæssig ekstraopgave.

Skolelederforeningen anerkender dog, at der kan være udfordringer med at få lavet optimale inklusionsløsninger rundt om på de enkelte skoler.

"Men at tro at problemerne løses bedst ved at forældrene får klageadgang, anser foreningen som naivt", skriver Claus Hjortdal i høringssvaret.