I Norddjurs vil det der efter sommerferien være problemer på fire skoler: Skolerne skal lægge klasser sammen, og eleverne får nye lærere.

Den overgang vil skolerne  gøre mere glat ved at konvertere den understøttende undervisning til ekstra lærere, så der bliver bedre mulighed for elevsamtaler og individuelle handleplaner.

Men den afbødning af overgangen kan de godt glemme, lyder det fra udvalget efter et svar fra ministeriet. 

Klokken 17 i dag ser det nemlig ud til, at et tæt på enigt børne- og ungdomsudvalg vender tommelfingeren nedad til alle ansøgningerne. Det bekymrer Enhedslistens medlem af børne- og ungdomsudvalget Ulf Harbo, der ser ud til at blive den eneste i udvalget, som nikker ja til skolerne.  

"Hvad skal skolerne så gøre? De vil gerne kunne planlægge for næste skoleår. Men hvis de først må gøre det, når problemerne er opstået, så skal de til at lave om på deres skemaer mit i skoleåret", siger han.

Hvis det som ventet bliver et nej, går han videre i kampen for kortere skoledage til skolerne.

"Jeg regner med, at resten af udvalget siger nej, så derfor vil jeg bede om, at det bliver sendt videre til kommunalbestyrelsen. Og så vil jeg også prøve at se, om vi kan stå sammen om at lave en henvendelse til ministeren om at lave en lovgivning, så det bliver lidt lettere for skolerne", siger han.

Ministeriet: Det må ikke være kommende problemer 

Udvalget har ønsket at sikre sig, at de holder sig inden for folkeskolelovens paragraf 16b, som giver mulighed for kortere skoledage. Udvalget bad derfor skolechefen om at spørge ministeriet til råds om de fire ansøgninger, som udvalget har modtaget.

Skolelederformand: Skoler konverterer kun af økonomisk nød

"Jeg ville være sikker på, at vi tager beslutninger på det rigtige grundlag. Det skal ikke være min personlige tolkning, der bliver gældende. Jeg er godt klar over, at vi vil få mange ansøgninger på det her, og derfor ville jeg gerne vide, hvor vi skal lægge snittet på det her gråzoneområde", fortæller formand for børne- og ungdomsudvalget Lars Østergaard.

Ministeriet skriver i sit svar, "at ministeriet ikke har mulighed for at tage stilling til konkrete sager på folkeskoleområdet", da folkeskolen ligger under kommunerne. Men af brevet uddyber ministeriet beføjelserne i paragraffen, og det er på baggrund af ministeriets svar, at de fire skoler ser ud til at modtage et nej i dag.

Hver femte skole gør brug af kortere skoledage

Flere af ansøgningerne går på, at skolerne gerne vil bruge muligheden for tovoksentimer på de klassetrin, der efter sommerferien oplever klassesammenlægninger. Her skal den ekstra voksen hjælpe til at styrke trivslen blandt de sammenbragte elever.

Men ministeriet oplyser, at der ikke er mulighed for at konvertere, hvis man "ikke har konkrete, identificerede problemer". Derfor kan skolerne ikke få lov til at konvertere tiden, før de reelt kan konstatere, at der er et problem.

"Det, synes jeg, sådan set er smart nok. Det ville svare til, at jeg gik hen og sagde til mit forsikringsselskab, at min bil går i stykker om en måned", siger Lars Østergaard.

Tolærertimerne gør mig til en bedre lærer

Ministeriet oplyser i sit svar, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte muligheden for at korte i skoledagen ved sammenbragte klasser. Men man kan altså ikke gøre det på forhånd inden for loven, oplyser ministeriet.

Udvalgsformand: Vi har været grundigere end andre

Og nej'et til de fire skoler i Norddjurs, kan skyldes, at udvalget har været mere opmærksomme på lovens ord end mange andre kommuner, lyder det fra udvalgsformanden.

To ud af tre kommuner har åbnet for kortere skoledage

"Vi har været mere grundige end andre kommuner. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg kan se i medierne, at der nogle steder nærmest er givet frit løb til, hvordan man vil lave de her ting", siger Lars Østergaard.

Men det bør ifølge Ulf Harbo ikke være op til kommunernes individuelle tolkninger, om skolerne skal have lov til at indrette skemaet med lidt færre timer. Han har derfor sendt en mail til Ellen Trane Nørby, hvor han gør opmærksom på, at han mener, at det er imod lighedsprincippet, at det skal være geografisk bestemt, om skolerne skal have lov til at skære i skoleskemaerne.

"Det virker som om, at ministeren har en bredere tolkning af loven end sit eget ministerium. For ud fra de hyrdebreve, hun har sendt, så virker der til at være stor mulighed for at konvertere", siger Ulf Harbo.

Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening har hver femte skole i Danmark pt benyttet muligheden for at gøre skoledagen kortere. 

DLF: Tolærer-ordninger kan give bedre undervisning