Filmen 'Rocks' er blandt de tre film, som Filmcentralen blandt andet har undervisningsmaterialer klar til engelskundervisningen for mellemtrinnet og udskolingen.

Tre film til din engelskundervisning i kolde vintertider

Film åbner verdener. Og med disse tre bud på film til din engelskundervisning i udskolingen kan du tage dine elever til både regnfulde London, en engelsk kostskole og det solrige Los Angeles.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I kolde og mørke tider drages mange af os ind i filmens verden. Den slags er der heldigvis råd for. 

Med Filmcentralens undervisningsmaterialer til engelskundervisningen i hånden kan du nemlig give dine elever indblik i alt fra girlpower i nutidens London, skaterboys i 1990'ernes Los Angeles  og genfortalte klassikere blandt engelske kostskoledrenge. 

Film i undervisningen: Få styr på reglerne én gang for alle

Her får du tre bud på film, som du kan inddrage i din engelskundervisning på mellemtrinnet og i udskolingen. 

Rocks - Brutale coming of age fortællinger fra London

Filmen 'Rocks' handler om 15-årige Shola - der går under navnet Rocks. Da hendes mor en dag forlader hende og lillebroren Emmanuel, må hun med hjælp fra veninderne gøre alt, hvad hun kan for at undgå de sociale myndigheder. 

Filmen giver et indblik i både socialt udsatte grupper i den engelske hovedstad og girlpower anno 2022, når Rocks og hendes veninder i flok støtter og hjælper hinanden gennem livets helt store kriser. 

Ny aftale giver lærere langt færre spillefilm at vælge imellem

Med Filmcentralens undervisningsmateriale kan man i sin 7., 8., 9. eller 10. klasse dykke ned i temaerne 'Styrke og fællesskaber' og 'En multikulturel verden'. Og på Filmcentralens hjemmeside finder man også elevark til sin undervisning og videre inspiration. 

Se traileren her: 

Filmen indgår også i Det Danske Filminstituts skolebioordning 'Skolen i biografen' sæson 2021-22.

Mid90s - Flugten fra hjemmets mørke på skateboard

Med Los Angeles, USA, som bagtæppe følger vi i filmen 'Mid90s' 13-årige Stevies kamp for at blive respekteret som skater i flokken og hans samtidige kamp for at finde sin plads i verden.

Stevie kommer nemlig ikke fra verdens letteste kår. I stedet er Stevie fra et hjem farvet af morens mørke fortid og storebrorens voldelige opførsel. En voldelig opførelse, der også rammer Stevie.

Anbefalinger

Filmcentralen sørger med sine elevark til engelskundervisningen i 8.-10. klasse for, at man med filmen som udgangspunkt kan dykke ned i emnerne "Being cool" og 'Socialisering'.

Se traileren her:

Filmen er fra 2019 og er af 85 minutters varrighed.

Old Boys - Genfortalt klassiker

I 'Old Boys' genfortælles klassikeren 'Cyrano de Bergerac' - en coming of age-komedie på en engelsk kostskole i 1980'erne.

Filmen handler om alt fra kærlighed, det helt tidlige ungdomsliv og dyrkelsen af rå maskulinitet. Igennem det hele følger vi filmens hovedperson - den spinkle teenager Amberson. 

Amberson ender nederst i hierarkiet og  bliver altid valgt til sidst i rugby, men i løbet af filmen vender lykken dog, da Amberson forelsker sig i skolens nye fransklærers datter. 

Gaab - skal vi se film igen?

Filmcentralen peger på tre temaer, som man med denne film kan tage hul på i sin undervisning; 'Viriliter age - opfør dig som en mand!', 'Skolen på film' og 'Frihed og kreativitet'.

Filmen er fra 2019 og af 95 minutters varrighed. 

Se traileren her: 

Læs mere

Filmcentralens undervisningsmaterialer tilengelskundervisning i grundskolen