Populære film fra MPLC
Filmtitler fra MPLC, som er blandt de mest brugte i skolen:
- De Urørlige
- Bowling for Columbine
- Der Untergang
- Kongekabale
- Bend it like Beckham
- Das Leben der Anderen
- Mississippi Burning
- Luther
- Shrek
- 8 Mile
- A Christmas Carol
- Drengen i den stribede pyjamas
- Marie Krøyer
- Napola
- Elite für den Fuhrer
- Rabbit Proof Fence
- The Butler
- 12 Years a Slave
- Billy Elliot
- Titanic
- Bølgen
- Dead Poets Society
Populære film fra AVU-medier
AVU-medier, som er med i den nye aftale, har ni film med i top12 over de mest brugte spillefilm i grundskolen:
- Hvidstensgruppen
- Pelle Erobreren
- Skammerens Datter
- Adams Æbler
- Under Sandet
- Drengene fra Sankt Petri
- Gummi Tarzan
- En To Tre NU
- Die Welle
Den nye aftale
Skolerne kan med den nye spillefilmsaftale blandtandet:
- Streame op mod 500 danske og udenlandske spillefilm, som ervalgt ud af fagkonsulenter fra Center for Undervisningsmidler, såder er film matchende alle klassetrin.
- For at gøre det let for lærerne kan de søge på klassetrin, fagog emner i streamingtjenesten mitCFU.
- CFU's fagkonsulenter beriger i videst muligt omfang filmene medpædagogiske noter, kapitelmærker og vejledninger.
- Spillefilmene kan også vises i SFO'er, fritidshjem ogfritidsklubber.
- Elevene kan få digitale lektier for i udvalgte spillefilm ved,at læreren giver dem adgang til at se filmene derhjemme.
- Spillefilm omfattet af repertoiret fra producenter, der hartiltrådt aftalen, kan vises på dvd frem til 2020. Perioden kanforlænges afhængigt af, hvor stort skolernes brug af dvd'er er i2020.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
1. januar trådte en ny aftale om brug af spillefilm i undervisningen i kraft. Aftalen er indgået af KL og en række rettighedsindehavere og giver lærere mulighed for at vise film via streamingtjenesten mitCFU hos Center for Undervisningsmidler, CFU. I øjeblikket har lærerne adgang til omkring 400 danske og udenlandske film, men målet er 500.
Ny aftale om spillefilm i undervisningen
Det er betydeligt færre film end i den gamle aftale. Det hænger sammen med, at Motion Picture Licensing Company, MPLC, ikke er med i den nye aftale. MPLC repræsenterer rettighedshaverne fra over 900 producenter med tilsammen over 10.000 filmtitler, og det ærgrer direktør Frederik Zacho, at den nye aftale ikke giver lærerne adgang til disse film.
"Vi stod for 60 procent af skolernes filmvisninger under den gamle aftale, men nu har lærerne ikke længere adgang til film som 'De urørlige', 'Der Untergang' og 'Das Leben der Anderen', der er blandt de meste brugte film i skolerne", siger Frederik Zacho.
Anmeldelse 'De Urørlige': Rørende succesfuldt replikarbejde
CFU gør sig til smagsdommer
Når MPLC ikke er med i den nye aftale, skyldes det ifølge direktøren, at selskabet ikke ville være med til at begrænse skolerne til et bestemt antal titler.
"Det bør være op til lærerne at tilrettelægge, hvilke film de vil bruge i undervisningen. I den nye aftale gør CFU sig til smagsdommer og vælger de titler ud, som lærerne må vise", siger Frederik Zacho.
Han afviser, at det handler om økonomi, når MPLC ikke er med i aftalen.
"Det gør det ikke fra vores side. Sidste år fik vi 60 procent af de 22,50 kroner, det kostede skolerne pr. elev at være med i den gamle aftale. Det svarer til, at 60 procent af de film, skolerne viser, kommer fra vores rettighedshavere, og vi havde gerne indgået i den nye aftale på tilsvarende vilkår", siger Frederik Zacho.
Lærere skal ikke risikere at ryge ind i en strid om rettigheder
Konsulent Søren Melcher fra KL's kontor om børn og folkeskole havde gerne set, at MPLC var med i den nye aftale om spillefilm, men det var ikke praktisk muligt.
"Da den gamle aftale blev indgået for syv år siden, lå film fortrinsvist på dvd, men i dag streamer de fleste skoler film, og her er det meget mere uoverskueligt, hvem der har rettigheder til hvad. Det morads vil vi ikke byde lærerne at finde rundt i. Derfor har vi bygget aftalen op om mitCFU, så når lærere streamer derfra, kan de være sikre på, at de er på lovlig grund. Vi vil ikke risikere, at lærere ryger ind i en sag om rettigheder. Det er den sikring, vi er gået efter", siger Søren Melcher.
Løsningen kræver, at rettighedshavene leverer film på masterfiler til tjenesten.
"Det kunne MPLC ikke opfylde, fordi selskabets rettighedshavere ikke ville stille filer til rådighed, og vi mener ikke, at lærere lovligt kan vise film via tjenester som Netflix og HBO", siger Søren Melcher.
Med licens til MPLC må lærere streame fra andre tjenester
De argumenter er Frederik Zacho fra MPLC ikke enig i.
"Vi sagde nej til at levere masterfiler, fordi det ville være uoverskueligt at stille med 10.000 filer, men også fordi vi ikke vil indgå i en aftale, som hæmmer lærernes frihed til at vælge film. Derfor skal de ikke kun være underlagt én tjeneste".
Frederik Zacho afviser, at det er ulovligt at streame film fra for eksempel Netflix og HBO.
"Når en lærer køber et abonnement hos en streamingtjeneste, og skolen samtidig har licens hos os, må læreren bruge film fra vores rettighedshavere i sin undervisning. Det svarer til den gamle aftale, hvor lærere måtte vise en dvd fra deres private samling, hvis blot rettighedshaverne var omfattet af aftalen. Men man må selvfølgelig ikke vise en Netflix-serie, som er produceret af et selskab, vi ikke er repræsentanter for", siger direktøren.
Filmrettigheder er et meget komplekst felt
Så er det netop, at lærere risikerer at overtræde ophavsretten, mener CFU-chef Bjørn Ilsøe. CFU har ikke været med i forhandlingerne om den nye aftale, men det med filmrettigheder er meget komplekst, fortæller han.
"Nogle kan have rettighederne til billederne, andre til musikken, og der kan også være forskellige repræsentanter for rettighedshaverne i forhold til, om en film skal vises i biografen, et privat sted eller i undervisning. Der findes ikke en database, hvor man kan slå op, hvem der har rettigheder til hvad, så når vi indgår en kontrakt, sørger vi for, at det er selskabets ansvar, at det er lovligt for lærere at bruge filmen. Så må selskabet tage sig at et eventuelt juridisk slagsmål".
Som Bjørn Ilsøe hører det, har MPLC ikke rettighederne til lydsiden på alle sine film.
"Det skal man enten licensere særskilt, eller også skal man slukke for lyden", siger Bjørn Ilsøe.
Koda varetager interesserne for musikkens skabere, og da de fleste skoler i forvejen betaler afgift til koda, mener Frederik Zacho ikke, at der er et reelt problem.
"Vi gør selvfølgelig skolerne opmærksom på, at de kan kontakte Koda, hvis de ikke allerede har en aftale med dem", siger han.
Nogle lærere vil savne titler hos mitCFU
Lærerne ville have adgang til flere film, hvis MPLC var med i den nye aftale, men det er ikke nødvendigvis en fordel med en aftale, som indeholder 10.000 titler, mener Bjørn Ilsøe.
"Det kan være mere støj end givtigt med så mange titler. 500 film er rigeligt til at dække de fleste fag og aldersgrupper. Lærere behøver for eksempel ikke have adgang til samtlige James Bond-film eller til alle horrorfilm. Det er nok med én til at illustrere genren", siger CFU-chefen.
Heller ikke i Søren Melchers øjne er det afgørende, at lærerne har ikke så mange film at vælge imellem som i den gamle aftale.
"Det vigtigste er, at de stadig har mange film at vælge imellem, og at de er lette at gå til. Fagfolk vurderer, at de hovedsageligt vil bruge ti procent af aftalens 500 film, men listen giver også mulighed for at vise særlige film", siger konsulenten fra KL.
Det bekymrer ikke Birgitte Reindel, formand for Pædagogisk Læringscenterforening, at nogle værker ikke længere er tilgængelige.
"Der er sikkert lærere, som vil savne titler hos mitCFU, men CFU's konsulenter kender lærernes behov og vil vælge relevante film ud. Desuden er man velkommen til at foreslå titler til listen. Men det bliver ikke som dengang, vi måtte vise alt, fordi film i undervisningen ikke blev betragtet som offentlig forevisning", siger hun.
Udsigt til at få store internationale selskaber med i aftalen
I KL håber Søren Melcher, at nogle af de populære film, som ikke er med på listen hos MitCFU, kommer det hen ad vejen
"Vi er næsten i mål med at opfylde de sikkerhedsmæssige aspekter, som to af de store amerikanske selskaber stiller for at gå med i aftalen. Danmark er det eneste land med en tjeneste som mitCFU, så selskaberne skal lige forstå den måde, aftalen er bygget op, så de kan være sikre på, at deres film ikke bliver distribueret til alle mulige andre. Nu når to af de store selskaber siger ja til at være med, forventer jeg, at flere følger med", siger Søren Melcher.
Det er der gode chancer for, vurderer Christian Bach. Han er chefkonsulent i AVU-medier, der er med i den nye aftale som repræsentant for rettighedshavere til især danske og skandinaviske film.
"Filmbankmedia er med i den nye aftale, og de varetager rettighederne for selskaber som Warner Bros, Fox, Universal og Miramax, så der er udsigt til at få flere af de store med. Vi vil gerne have en så bred aftale som muligt. Derfor blev MPLC inviteret med, men selv uden dem har vi et stærkt produkt", siger han.
Lærere skal tænke sig godt om ved brug af dvd
Selv om den nye aftale lægger op til, at lærerne udelukkende skal streame film, må de i en overgang på i første omgang to år også vise film på dvd. Men her skal de holde tungen lige i munden.
"Alene her til morgen har jeg talt med tre skoler, som tror, at de stadig må bruge deres film på dvd fra vores rettighedshavere. Når jeg fortæller, at det må de ikke, svarer de, at så skal de til at sortere i deres filmsamling. Ja, det er den løsning, KL har valgt", siger Frederik Zacho fra MPLC.
Christian Bach fra AVU-medier kan godt forstå, at lærere let kan blive forvirrede over, hvad de må og ikke må. Derfor har AVU-medier netop forsynet sin hjemmeside med en liste over de dvd-film, lærerne fortsat må vise. Men de skal naturligvis vide, at listen findes.
"Derfor sender vi snart en e-mail ud til skolerne, hvor vi fortæller om listen", siger chefkonsulenten.
Birgitte Reindel fra Pædagogisk Læringscenterforening blev opmærksom på listen forleden og har informeret sine kolleger på Borupgårdskolen i Snekkersten om, at de kun må vise film, som er med i den nye aftale.
"Jeg vil linke til listen over tilladte dvd'er på personaleintra, men jeg kan godt tvivle på, at folk får tjekket den", siger hun
Ny aftale giver færre film, men mere sikkerhed
MPLC tilbyder skolerne en licens, der både giver dem lov til at streame og vise film fra MPLC's rettighedshavere i et fysisk format, men KL mener ikke, det er nødvendigt, at skolerne bruger penge på yderligere aftaler.
"Kommunerne vil købe sig til tryghed, men det er KL's vurdering, at de ikke kan føle sig sikre på at overholde ophavsretten, selv om de indgår en aftale med MPLC. Med vores aftale får de færre film at vælge imellem, men mere sikkerhed", siger Søren Melcher.
MPLC har allerede indgået aftaler med både kommuner og skoler, fortæller direktør Frederik Zacho.
"Vi er i gang med at ringe rundt med vores tilbud, og det bliver vi ved med", siger han.