I indeværende skoleår afsluttes tidligere undervisningsminister Christine Antorinis (S) rammeforsøg med internationale udskolingslinjer.

Det betyder, at vi snart får et større indblik i, hvad det betyder for elevernes faglighed og trivsel, når det engelske sprog flettes ind i matematik- og naturfagsundervisningen.

Forsøg med engelsk i udskolingen 

På baggrund af den seneste evaluering i 2021 blev det konkluderet, at elever, som deltager i rammeforsøget, klarer sig bedre i folkeskolens afgangsprøve i skriftligt engelsk sammenlignet med elever, der ikke deltager i forsøget.

Rammeforsøget viser sig også at have en positiv betydning for elevernes faglighed og trivsel. Forsøgsskolerne oplever således, at den internationale udskolingslinje gør en forskel for eleverne, da de motiveres til at lære noget nyt, fordi de aktivt selv har tilvalgt linjen.

Også frafald kan ifølge deltagerskolerne modvirkes samtidig med at tilgangen fra andre skoledistrikter kan øges, lyder det.

Resultaterne viser desuden, at eleverne klarer sig ligeså i dansk og matematik som elever, der har haft almindelig dansk-sproget undervisning.

Uklare resultater og modvind

Epinion, der står bag undersøgelsen, finder dog ikke effektresultaterne robuste, sammenlignet med en evaluering, som landede tilbage i 2017.

Epinion understreger derfor, at rapportens konklusioner skal læses "i lyset af, at der er store usikkerheder forbundet med resultaterne af effektanalysen".

I 2017-undersøgelsen kunne man blandt andet læse, at der ses "en positiv effekt i elevernes faglige trivsel og deres oplevelse af ro og orden sammenlignet med en matchet kontrolgruppe".

Til gengæld viser de "kvantitative analyser ingen tegn på, at eleverne i de internationale udskolingslinjer har en større faglig udvikling end de øvrige elever på årgangen eller en matchet kontrolgruppe".

Således opnåede forsøget kun et af de opstillede mål tilbage i 2017. Alligevel valgte ministeriet at fortsætte forsøget - dog uden at svare på kritikken, som man kunne læse på folkeskolen.dk. 

Trods massive udfordringer: Ministeriet fortsætter ufortrødent forsøg med engelsk i udskolingen 

Forsøg fyldt med forhindringer

Forsøgets sidste fase løber frem til 2021/22. Og det betyder, at de endelige konklusioner lander inden længe.

Men som sagt har det ikke været en rejse uden bump på vejen. Allerede i 2019 kunne man på folkeskolen.dk læse, at flere skoler havde valgt at nedskalere eller droppe forsøget på grund af rekrutteringsproblemer, sprogudfordringer, mangel på læremidler og dårlig økonomi.

Flere skoler nedskalerer eller dropper forsøg med matematik og naturfag på engelsk i udskolingen

Det betød, at man på syv af skolerne kun i "begrænset omfang" underviste på engelsk, alt imens en enkelt skole slet ikke underviste på engelsk.

Alligevel er der også skoler, der allerede nu har meldt ud, at de er glade for forsøget.

I Folkeskolen nr. 03 i 2019 kunne man således læse om, hvordan matematiklærer Helle Vibeke Østergaard oplevede forsøgsordningen:

"Det er ret fedt at prøve at kaste sig ud i at undervise på engelsk. Jeg har opdaget nye aspekter af matematikken, fordi jeg er blevet tvunget til at ryste posen. Man bliver kastet ud på glatis, fordi man ikke bare kan bruge de undervisningsmaterialer, som normalt er til rådighed. Det tvinger mig til at tænke kreativt, og det er rigtig godt for mig".

Matematik på engelsk udfordrer både lærer og elever