Det skorter ikke på udfordringer, hvis man vil lave god undervisning på engelsk i naturfag i udskolingen.

Undervisningsministeriets forsøg med internationale linjer i udskolingen har nu kørt i fire og et halvt år, og i mellemtiden har flere af de medvirkende skoler skruet gevaldigt ned for mængden af engelsksproget undervisning eller helt droppet forsøget igen.

Flere skoler nedskalerer eller dropper forsøg med matematik og naturfag på engelsk i udskolingen 

Mange steder har eleverne svært ved at forstå de faglige begreber på engelsk, og endnu flere steder har det været svært eller helt umuligt at finde lærere med de rette kompetencer.

Alligevel har Undervisningsministeriet valgt at fortsætte forsøget til og med skoleåret 2021/22- fortsat uden at der følger penge med forsøget, som skolerne skal finansiere inden for deres almindelige budgetter..  

Epinion i evalueringsrapport: Kun ét tværgående mål opfyldes

I en evalueringsrapport af forsøget med internationale udskolingslinjer skriver Epinion, som har lavet rapporten for Undervisningsministeriet, at de eneste målbare positive effekter er, at der ses "en positiv effekt i elevernes faglige trivsel og deres oplevelse af ro og orden sammenlignet med en matchet kontrolgruppe". Dermed er der "en effekt på ét af de opstillede nationale tværgående mål for rammeforsøget om øget faglig og social trivsel blandt eleverne".

Til gengæld viser de "kvantitative analyser ingen tegn på, at eleverne i de internationale udskolingslinjer har en større faglig udvikling end de øvrige elever på årgangen eller en matchet kontrolgruppe".

Kun én skole har søgt i ny optagerunde

For nylig var det igen muligt for kommuner og skoler at søge om at komme med i forsøget, men ministeriet oplyser, at der blot var en enkelt skole, som ansøgte.

Folkeskolen.dk/engelsk har i forbindelse med den nye ansøgningsrunde spurgt hos Undervisningsministeriet, hvordan man her forholder sig til de konklusioner fra evalueringen af forsøget, som viser, at mange skoler har haft svært ved at få undervisningen på engelsk til at fungere.

Kommuner kan igen melde sig til at have internationale linjer i udskolingen 

Folkeskolen.dk har også bedt om svar på, hvordan man vil sikre, at skolerne kan opnå større succes i den resterende del af forsøgsperioden.

Ministeriet har dog ikke ønsket at stille op til interview, men har i stedet for besvaret folkeskolen.dk's spørgsmål i en mail og undladt at forholde sig konkret til opfølgende spørgsmål. Alle spørgsmål ogsvar kan læses i bunden af artiklen.

Ministeriet forholder sig ikke til negativ social trivsel

En meget opsigtsvækkende konklusion i Epinions evaluering i forsøget er, at der "ses en signifikant negativ udvikling i den sociale trivsel for eleverne i de internationale udskolingsklasser sammenlignet med de øvrige elever på årgangen".

Det forholder ministeriet sig dog ikke til i sit skriftlige svar til folkeskolen.dk. I stedet henviser man i et svar til, at "der ses en positivt effekt i elevernes faglige trivsel og deres oplevelse af ro og orden sammenlignet med en matchet kontrolgruppe" og til, at skolerne i interviews i forbindelse med evalueringen siger, at de oplever "positive erfaringer på både faglighed og trivsel".

DF: Bekymrende, men ikke overraskende

Dette svar falder Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, for brystet. Han kritiserer den negative sociale udvikling.

"Jeg er bekymret over den negative udvikling i den sociale trivsel, men jeg er ikke overrasket", siger han.

Generelt er Alex Ahrendtsen meget imod forsøget med at undervise på engelsk i udskolingen. Hverken internationale grundskoler eller undervisning på engelsk i udskolingen burde have gang på jord, mener han.

"Det er ikke nogen god idé, og vi er imod det. Det burde være forbudt at lave sådan nogle forsøg, og det slet ikke fortsætte. Vi vil have en folkeskole, og den skal selvfølgelig være på dansk i Danmark. Hvis man er interesseret i, at ens børn bliver undervist på engelsk, må man søge mod en friskole, som udbyder det. Men skattekroner skal ikke bruges til at underminere dansk sprog og kultur", siger han.

"Vi ved allerede fra nogle universitetsundersøgelser, at studerende ikke får lige så stort udbytte af undervisningen, når den foregår på engelsk".

Alex Ahrendtsen: Der er ikke fagligt belæg for dette forsøg

Alex Ahrendtsen er bekymret for, om det skaber ulighed skolerne imellem, når nogle af dem underviser på engelsk i matematik, biologi og andre fag i udskolingen.

"Det skaber a- og b-skoler, fordi det kun er de mest resursestærke, som vælger at have undervisning på engelsk", siger han.

Desuden mener han ikke, der er fagligt belæg for hverken at starte eller fortsætte sådan et forsøg. Alex Ahrendtsen erkender, at han ikke kan gøre noget for at stoppe forsøget, men understreger, at han aldrig vil plædere for at undervise på engelsk i danske skoler.

"Ministeren har ret at indlede et forsøg og forlænge det én gang, og det kan jeg ikke gøre noget ved", siger han.

Han mener, at de andre partier er på en forkert kurs, når de støtter mere engelsk og globale udsyn i skolen.

"Alle partier vil være så globale og så internationale, og de mener, at vi alle sammen bare skal tale engelsk hele tiden. Jeg ved ikke, om de er blevet klogere, men jeg tror det ikke", siger Alex Ahrendtsen.

Ministeriet: Skoler kan videndele og få erfaringer fra rapporten 

Flere skoler har haft svært ved at få pengene til at slå til i forsøget på at få forsøget med engelsksproget undervisning i gang, men der er tilsyneladende ikke ekstra midler på vej til nuværende og kommende forsøgsskoler.

Ministeriet henviser i et svar til folkeskolen.dk således til evalueringsrapporten, hvor der står følgende:

"Generelt oplever skolerne, at rammeforsøget kan afvikles indenfor deres eksisterende budgetter uden særlige udfordringer."

Læser man de efterfølgende sætninger i rapporten, står der dog også, at "der er enkelte skoler, der fremhæver, at de udfordres af økonomien i projektet. (…) Én skole har tilmed afsluttet rammeforsøget før tid, fordi økonomien ikke hang sammen".

I stedet for ekstra penge til at hyre kvalificeret arbejdskraft og til indkøb og udvikling af læremidler mener Undervisningsministeriet, at skolerne "kan lære meget af at læse evalueringsrapporten" og af noget såkaldt inspirationsmateriale, som udkommer i løbet af foråret, "som de (skolerne, red.) vil kunne bruge i arbejdet med at udvikle og implementere internationale udskolingslinjer".

Forventningen er, at nogle såkaldte forandringsteorier er det, der skal til for at sikre, at forsøget bliver en større faglig og trivselsmæssig succes i de kommende år.

"Der er udarbejdet en forandringsteori for rammeforsøget, hvor det er forventningen, at eleverne også blive fagligt dygtigere af internationale udskolingslinjer. Det er forventningen, at de skoler, der fuldt ud implementerer internationale udskolingslinjer, også vil opnå faglige resultater. Hvis det ikke er tilfældet, så vil forandringsteorien være forkert. Når forsøget fortsætter, er det selvfølgelig ud fra en forventning om, at forandringsteorien stadig holder, og at det skyldes den forskellige implementering, og at skolerne ikke har nået at komme så langt i implementeringen, at der ikke kan ses faglig progression", skriver ministeret.

Folkeskolen.dk har stillet en række opfølgende spørgsmål til nedenstående svar fra Undervisningsministeriet, men man har ikke ønsket at uddybe med konkrete svar.

DET SKRIFTLIGE INTERVIEW MED UNDERVISNINGSMINISTERIET I SIN HELHED

Svar: At skolerne er kommet længere med implementeringen og har udviklet de internationale udskolingslinjer yderligere, så der er et bedre grundlag for at evaluere de internationale udskolingslinjer.