Et skotsk pift til naturfagsundervisningen

I skoleåret 2014/15 meldte 14 skoler i 10 kommuner sig til et forsøg iværksat af Undervisningsministeriet med at undervise på engelsk i et eller flere naturvidenskabelige fag i udskolingen.

Nogle steder går det godt, men andre steder har det vist sig svært eller umuligt at få forsøget til hænge sammen. I en evalueringsrapport fra efteråret 2017, 2½ år efter at forsøget gik i gang, skriver ministeriet, at det blot var på seks af de 14 skoler, at undervisningen i "overvejende" grad foregik på engelsk.

På syv af skolerne var undervisningen i "begrænset omfang" på engelsk, og i en enkelt skole blev der slet ikke undervist på engelsk.

I The English House leger eleverne sig bedre 

Svært at rekruttere de rette lærere

I en rapport fra efteråret 2017 konkluderer ministeriet selv, at kompetencekrav har gjort det svært for flere af skolerne at rekruttere lærere til de internationale linjer. Det er krav om, at lærere, der underviser i et naturvidenskabeligt fag i udskolingen, også skal have undervisningskompetence i engelsk, og at udenlandske lærere skal være i fagteam med lærere, der har undervisningskompetence i det fag, der undervises i.

Udfordringen med at rekruttere bunder også i, at der har været brug for at efteruddanne eller ansætte ekstra lærere, uden at der er fulgt penge med til forsøget. Enkelte skoler har fået lokal støtte fra kommunen, men de fleste skoler har måtte klare sig uden ekstra midler. For én af skolerne blev resultatet, at den aflyste rammeforsøget helt.

Skolerne selv har skullet finde egnede undervisningsmaterialer. I nogle tilfælde findes læremidlerne ikke på engelsk, og derfor har man sat lærere til at oversætte tekster, står der i rapporten.

Campusskolen i Ringsted har nu helt droppet engelsksproget undervisning i naturvidenskabelige fag. Skolen har sadlet om og lavet en anden linjestruktur i udskolingen, fordi det blev for svært at rekruttere lærere med de rette kompetencer.

Skole kom aldrig i gang med engelsksproget undervisning

På Sct. Hans Skole i Odense nåede man aldrig rigtigt i gang med at undervise på engelsk i udskolingen. Der var ganske enkelt ikke økonomi eller den rette arbejdskraft at trække på.

"Vi nåede at have en native speaker forbi, som underviste i geografi, og det var vældig godt. Sproget er for upræcist hos vores elever i overbygningen, det kan vi mærke, når vi taler med skoler i udlandet, og derfor ville vi gerne undervise på engelsk i de naturvidenskabelige fag, så eleverne bliver fagligt dygtige", siger skoleleder Leif Eriksen.

Digitale tips til din undervisning 

"Men det største problem var at finde kompetente lærere. Der er mange, som er gode til engelsk, men som så mangler den pædagogiske tankegang, og der er ikke penge til at hyre en fra udlandet. Så økonomien og manglen på kvalificeret arbejdskraft gjorde, at vi droppede det igen", siger han.

I dag får elever på Sct. Hans Skoles internationale linje to ekstra engelsktimer og to ekstra spansktimer om ugen. Derudover samarbejder man med skoler i udlandet, bl.a. fra Italien.

Elever fik ikke nok udbytte af undervisningen

Danehofskolen i Nyborg er en af de skoler, hvor man fortsat underviser på engelsk i udskolingen, men på et noget andet niveau, end det oprindeligt var tiltænkt.

"Vi er glade for at kunne undervise i engelsk her på skolen, og på den internationale linje har eleverne dobbelt så mange engelsklektioner som påkrævet, og de opnår rigtig gode resultater. Men det har været besværligt at undervise på engelsk i matematik og naturfagene", siger skoleleder Søren Kæstel.

Danehofskolen kom med i rammeforsøget, fordi der var et ønske fra kommunalpolitikerne, der gerne ville udstråle internationalt udsyn over for nye virksomheder, som kom til byen.

Skolen startede ud med at udbyde en international linje, hvor det meste af undervisningen i matematik, biologi, fysik/kemi og geografi skulle være på engelsk, men man måtte hurtigt sande, at eleverne ikke fik nok udbytte af undervisningen.

"Vi havde som et naturligt hovedmål, at eleverne ville få lige så meget ud af undervisningen, som hvis den foregik på dansk. Men i matematik var der en vis spildtid, fordi det tog for lang tid for eleverne at forstå mange fagbegreber, og derfor blev matematik nogle gange forvandlet til en sprogtime", siger Søren Kæstel.

I dag har Danehofskolen nedtonet den engelsksprogede undervisning på deres internationale udskolingslinje.

"Der er tre ugentlige linjetimer, og de kan bruges til at se på f.eks. FN's Verdensmål. Vi har også en samarbejdsskole i Belgien, og sammen med dem er vi med i projekter om green schooling og et internationalt samarbejde om at undgå forurening. Ind i mellem foregår lidt af undervisningen i de naturvidenskabelige fag på engelsk", siger Søren Kæstel.

Selv om Danehofskolen har skruet ned for den engelsksprogede undervisning, vil skolen fortsætte med at være en del af Undervisningsministeriets rammeforsøg.

"Men med det begrænsede omfang vi underviser i engelsk på i dag, tror jeg faktisk, at vi ville kunne gøre det uden nogen særlig dispensation", siger Søren Kæstel.

Undervisningsministeriet har forlænget forsøget, så forsøgsskolerne kan fortsætte det til og med skoleåret 2021/22. Indtil 15. februar 2019 er det igen muligt at tilmelde sig forsøget.

I Folkeskolen nr. 3, som udkommer 7. februar, kan du læse en reportage fra Skovbrynet Skole i Gladsaxe, hvor det er gået bedre med at få den engelsksprogede undervisning til at fungere.

Kommuner kan igen melde sig til at have internationale linjer i udskolingen