Der er tale om tre standardforsøg, så professionshøjskolerne behøver ikke at søge, hvis de vil gennemføre forsøgene.

"Vi skal sikre, at flere studerende vælger naturfag, og at flere vælger tre linjefag frem for to. Vi kan allerede nu se, at flere linjefag er unødigt pressede. Derfor glæder det mig, at forligskredsen for læreruddannelsen har sluttet op om at iværksætte en række forsøg, der kan afhjælpe problemerne med de udsatte fag", siger undervisningsminister Tina Nedergaard (V).

Tre standardforsøg

I den nuværende læreruddannelse er de studerende tvunget til at vælge matematik, dansk eller naturfag som deres første store linjefag. Derefter kan de enten vælge et stort linjefag mere - dansk, matematik, naturfag, engelsk, idræt eller historie. Eller de kan vælge to små linjefag.

De tre nye standardforsøg betyder, at professionshøjskolerne kan tilbyde:

- Engelsk som obligatorisk linjefag. Det vil sige, at de studerende kan vælge det i stedet for dansk, matematik eller naturfag og måske kombinere med andre to andre sprogfag og skabe en sproglærerprofil.

- Idræt og historie som små linjefag. Det betyder, at de studerende kan vælge disse fag og alligevel ende med tre linjefag, hvilket eller sikke er muligt.

- Fysik/kemi eller natur/teknik som små linjefag. Stik mod intentionen har det vist sig, at færre studerende vælger naturfag på den nye uddannelse, fordi de studerende ikke ønsker faget som stort linjefag. Ved at tilbyde fagene som små linjefag håber man at få flere til at vælge dem.

"Lærerstuderende får allerede nu en uddannelse, der kan måle sig med verdens bedste, men standardforsøgene giver den enkelte lærerstuderende flere muligheder, når der skal vælges linjefag. Endvidere får professionshøjskolerne flere lokale udviklingsmuligheder og kan bedre sikre de stærke faglige miljøer, når der er flere studerende i de pågældende fag", siger Tina Nedergaard.

Professionshøjskolerne er positive

Formand for professionshøjskolernes rektorforsamling Laust Joen Jakobsen synes absolut, at de nye forsøg er værd at prøve.

"Den eksisterende læreruddannelse har mange gode elementer i sig. Men den rummer også nogle systemfejl. De blokeringer, der lavet i forhold til linjefagsvalg har vist sig meget uhensigtsmæssige. Så vi hilser de nye forsøg velkomne", siger han til folkeskolen.dk.

Siden den nye læreruddannelse trådte i kraft i 2007, har professionshøjskolerne søgt om og gennemført en række forskellige forsøg og profillæreruddannelser, nogle i samarbejde med universiteter, andre med en særlig idræts eller sprogtoning.

Laust Joen Jakobsen er glad for de nye standardforsøg, særligt fordi de kan betyde, at flere lærere kommer ud med tre linjefag. Men han har en lille bekymring i forhold til, om man udhuler uddannelsen ved at lave forsøg.

"Vi har fået et mere nuanceret billede af vejen til at blive lærer, end vi har haft tidligere. Men man skal passe på, at alt ikke bliver forsøg og anderledes. Det kan ende i 'årets profillærer', som alene handler om, hvad der er oppe i tiden. Vi ved fra tidligere erfaringer med efter- og videreuddannelse, at jo mere man spreder udbuddet, jo mere spreder man ansøgerne. Og man skal sikre sig, at man ikke lover de studerende noget, man ikke kan holde".