Afgangsprøver fylder for meget i den danske folkeskole.
Det har flere stemmer i skoledebatten påpeget i årevis.
Blandt andet med henvisning til at danske folkeskoleelever har flere prøver end
eleverne i vores nabolande.
Standpunktet er nu skrevet ind i den nye skoleaftale, og politikerne
i forligskredsen har derfor besluttet, at antallet af afgangsprøver i folkeskolen skal skæres
ned til seks i stedet for otte prøver fra skoleåret 2025/2026.
Det fremgår af den nye aftaletekst under overskriften ’Lettelse
af prøvetrykket’.
Det høje danske prøvetryk har ind imellem fået skylden for
et oplevet såkaldt prøvepres hos eleverne.
Da Mattias Tesfaye (S) præsenterede
den nye aftale, var han kritisk overfor idéen
om, at eksaminer og karakterer har den store betydning for elevernes trivsel.
”Jeg har nogle gange selv været lidt skeptisk ved, om
fremdriftsreformer, karakterafgivning og karakterskala har ret stor betydning
for det (mistrivsel, red.) Mistrivslen er desværre en tendens, som vi ser i de fleste
europæiske lande, uanset om de har gennemført uddannelsesreformer eller ej, så
jeg tror ikke, der kommer mindre mistrivsel af færre prøver”, sagde han.
Farvel til idrætseksamen og skriftlige udtræksprøver
Hvordan fremtidens eksamensperioder helt præcis kommer til
at forløbe er stadig et åbent spørgsmål, da en såkaldt prøveekspertgruppe skal
komme med bud på, men en del beslutninger ligger allerede fast.
Mundtlig engelsk skal for eksempel ikke længere være en
bunden prøve, men bliver fra skoleåret 2025/2026 til en udtræksprøve. Og antallet af udtræksprøver reduceres fra to til én.
Den obligatorisk prøve i mundtlig engelsk ryger altså ned i
puljen af udtræksfag, som eleverne kan komme til prøve i. Og ja, puljen skal
i fremtiden udtales i bestemt ental, for hvor der i dag er to udtræksblokke,
vil der i foråret 2026 være én udtræksblok.
Her kan eleverne være så heldige at komme til mundtlig eksamen
i engelsk, tysk/fransk, historie, samfundsfag, kristendomskundskab og/eller
matematik. Alle skriftlige prøver er altså ude af udtræksblokken, og idrætsfaget
kan se frem til at blive et prøveløst fag.
Nyheden om de nye regler har affødt en del reaktioner fra
repræsentanterne fra nogle af de fag, der nu bliver helt eller delvist frataget
en afgangsprøve.
Generalsekretær i Dansk Skoleidræt Bjørn Friis Neerfeldt er for
eksempel temmelig ærgerlig over, at idræt ikke længere er blandt prøvefagene.
”Selvfølgelig
skal idræt være et aktivitetsfag, men det skal også være et lærings- og
dannelsesfag med tydelige mål inden for de kropslige og sociale dimensioner.
Det har både den øgede mængde undervisning og prøven været med til at sikre”, siger
han til Folkeskolen og tilføjer,
”Vi skal i arbejdstøjet og se
på, hvordan man sikrer, at idræt fortsat er et fag med høj status”.
Sproglærere
er uenige i spørgsmål om skriftlige eksaminer
Hos sproglærerne er der
delte meninger om den nye aftale.
”At fjerne den skriftlige prøve
i engelsk, fransk og tysk vil gøre det meget svært at motivere ikke bare
eleverne, men også lærerne til at investere tid og energi i det skriftlige
arbejde, som er mere krævende end det mundtlige, men lige så nødvendigt”, udtaler
formand for Sproglærerforeningens engelsk fagudvalg Frank Lacey til
Folkeskolen.
Hos forkvinde i
Sproglærerforeningens franskudvalg Kristina Silla er stemningen derimod positiv
overfor beslutningen om at fjerne den skriftlige udtræksprøve i fransk.
”Skriftlighed er vigtig, men
jeg er egentlig glad for, at der nu bliver plads til at skabe et større fokus
på mundtlighed, fordi der ikke længere bliver en skriftlig prøve, man skal
træne til. Det står jo en frit for at bruge skriftlighed i undervisningen, og
der skal jo være en balance. Men det er fint, at vi kan beslutte det selv”, siger
hun.
Tine Lund fra Tysklærerforening for Grundskolen er enig og påpeger samtidig, at man uden den skriftlige udtræksprøve undgår en
masse komplicerede dilemmaer omkring snyd.
”Den skriftlige prøve har været
lidt af en farce. Det er blevet så nemt at snyde og bruge
oversætningsværktøjer, som har gjort det svært for lærerne at rette opgaver.
Det er fint, at vi nu slipper for det og kan koncentrere os mere om at øve det
mundtlige”.
En afsked med skriftlige prøver betyder dog ikke
farvel til standpunktskarakterer, fremgår det af den nye aftaletekst.
”Der skal fortsat gives standpunktskarakter i
skriftlig engelsk, skriftlig tysk/fransk, idræt, biologi, geografi og
fysik/kemi”, står der.
Flere ændringer er på vej
Alt det ovenstående er kun de
indledende ændringer af eksamenssystemet i den danske folkeskole, fremgår det.
Politikerne i forligskredsen er
nemlig blevet enige om at nedsætte en ekspertgruppe, der i den kommende tid
skal ”bidrage til mere konsolideret viden om, hvordan prøverne virker i dag og
komme med deres anbefalinger til, hvordan prøverne kan videreudvikles, og
prøvetrykket justeres yderligere på lang sigt”, som der står.
Ekspertgruppens skal kigge nærmere på prøvernes rammer,
indhold og udformning, herunder mulighederne for øget fordybelse og bedre
feedback, fremgår det at teksten. Og så skal ekspertgruppen også komme med anbefalinger til,
om den fællesfaglige naturfagsprøve skal videreføres, eller om de tre
naturfaglige fag skal have selvstændige prøver.
Gruppens anbefalinger skal fremlægges for politikerne i forligskredsen, og det hele skal drøftes sammen med parterne fra Sammen om skolen.
