Når lektor og ph.d. Karna Kjeldsen fra lærerudannelsen på Absalon taler med sine universitetskolleger i Sverige, bliver de ofte forbløffede.

De bliver overraskede over, hvor stor betydning afgangsprøverne har for elevernes fremtid herhjemme, og hvor lidt vi ved om, hvilken effekt de egentlig har på selvsamme elever, samt hvordan prøverne spiller sammen med de mål og indholdselementer, der er i faget.

Det har tre forskere sat sig for at lave om på. I fagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab vil forskerne opbygge en afgangsprøve-datasamling, som kan bruges til forskning fremadrettet og samtidig give svar på en række ubesvarede spørgsmål, siger Karna Kjeldsen:

”Vi ved meget lidt om, hvilken betydning prøverne har. Og det vi ved, kommer fra små og fragmenterede undersøgelser”, siger hun og uddyber:

”Vi har en formodning om, at prøverne i nogle fag afføder teaching to the test, og at mængden af prøver i kombinationen med, hvor meget der er på spil for eleverne, skaber et stort pres for både elever og lærere. Men om det er rigtigt, og hvordan det foregår, det ved vi meget lidt om”.

Skal spille ind i nye læreplaner

De tre forskere havde allerede tænkt sig at undersøge afgangsprøve-området, før regeringen lancerede sit skoleudspil i oktober, der indeholdte det nu lancerede arbejde med nye læreplaner, og en åbning for muligheden for at skære i antallet af afgangsprøver.

Tre ud af fem nordiske lande har ingen eksamen i grundskolen

De nuværende prøver er  for lidt praktiske, for akademiske eller meningsløse i nogle fag, har det for eksempel lydt fra undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Og så er der alt for meget prøvefokus i udskolingen. I Danmark skal eleverne til 11 afgangsprøver, fire alene i faget dansk. I Norge og Sverige er der to-tre afgangsprøver, og de har ikke selvstændig betydning for, om eleverne kommer ind på en ungdomsuddannelse.

Det er derfor på sin plads, at der i løbet af arbejdet med de nye læreplaner bliver samlet mere solid viden om afgangsprøvernes fokus og virkning på eleverne, siger Karna Kjeldsen.

”Det er tilfældigt, at politikere erklærer, at prøveområdet skal revurderes, og vi har ikke noget med det politiske at gøre. Men Stuk (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, redaktionen) er positive over for projektet, og vi går da klart efter, at vores arbejde kan spille ind i de overvejelser, der alligevel er i gang nu og de kommende år”, siger Karna Kjeldsen.

Forskningen er stadig ikke blevet fuldt finansieret, så projektets varighed og omfang er usikkert, men de regner med at løbe projektet i gang til sommer.

Hænger prøve sammen med fagets mål?

Forskerholdet vil indsamle prøvemateriale fra lærerne og analysere, hvilke emner, temaer og taksonomiske niveauer, der er hyppige i de forskellige fag. 

I dag er der nemlig ikke noget sted, prøvematerialerne bliver lagt ind, og der er derfor ikke styr på, hvad eleverne egentlig prøves i. Derfor bliver forskerne i høj grad afhængige af, at lærerne vil dele deres prøvematerialer.

Derudover vil forskerne forsøge at indsamle lærernes og censorernes noter, spørgsmål og svar til prøven for at blive klogere på, hvad lærer og censor lægger vægt på i bedømmelsen. Men også hvordan eleverne reagerer og svarer på spørgsmålene.

”Her kan vi blive klogere på, om prøvesituationen og elevens og lærerens fokus stemmer nogenlunde overens med de læreplaner, der gælder for faget og de kompetencemål, som undervisningen tilrettelægges ud fra”, siger Karna Kjeldsen.

Hun peger på, at man må stille nogle grundlæggende krav til afgangsprøverne. Hun nævner eksempelvis, at de skal være valide – altså at det eleverne prøves i også er det, vi vil have, at de skal kunne. 

Samtidig skal elevernes besvarelser - også mundtligt – være relativt klart og ensartet bedømt, hvilket handler om prøvens legitimitet og elevernes retssikkerhed, siger Karna Kjeldsen.

Kan være svært at bedømme

Forskeren fortæller som eksempel, at der i kristendomskundskab er stort fokus på elevernes egne holdninger og evnen til at kunne tage stilling til religion og eksistens. Mens der i fag som historie og samfundsfag er mere fokus på hårde fakta og analyseevner.

”Hvordan skal man bedømme elevernes holdninger til et religionsspørgsmål? Hvad hvis de ikke lige har en holdning? Det kan hurtigt blive meget lærerafhængigt og svært at bedømme. Samtidig kan det være svært for eleverne at hitte rede på de mange forskellige videnskriterier i de forskellige fag”, siger Karna Kjeldsen.

Hun håber, at forskningsprojektet vil hjælpe til at få kastet lys over blandt andet problemstillingen med vage bedømmelseskriterier.

”Vi kommer til at se nogle historisk svære diskussioner om fagenes indhold”

”Vi vil gerne se, om vi kan få øje på nogle systemer og mønstre i lærernes spørgsmål og elevernes svar, for så kan vi give nogle kvalificerede bud på, hvor prøven eventuelt kan være udfordret. Det kan være, at fagets fokus i den øvrige skoletid er noget andet end det, eleverne oplever til prøven. Det kan også være, det spiller fint sammen. Vi ved det bare ikke i særlig høj grad”.

Forskerne forudser også, at der måske findes en sammenhæng mellem de emner og temaer, eleverne trækker eller selv vælger og de karakterer, de får.

”Det bliver spændende, om der er nogle fokusområder og emner, som er mere populære og måske bedømmes bedre end andre temaer”.