Ingen undervisning uden læremidler, og ifølge forlagene skal de nok være klar til august, når folkeskolereformen efter sommerferien medfører engelsk i 1. klasse og tysk/fransk i 5. klasse.

"Ved reformer oplever vi traditionelt stor opmærksomhed der, hvor fagene flytter til nye klassetrin. Engelsk har flyttet klassetrin nogle gange, og der har vi hver gang oplevet eksplosiv efterspørgsel på læremidler på de nye klassetrin", fortæller Ebbe Dam Nielsen, direktør på Alinea.

Derfor har Alinea i første omfang valgt at fokusere indsatsen på den tidlige sprogstart.

"Jeg tror ikke, der kommer øget efterspørgsel i de andre fag, især ikke det første år, hvor Fælles Mål er frivillige. Men det kommer selvfølgelig an på, hvor radikalt man ændrer dem i forhold til i dag. Og det ved vi jo reelt først til sommer".

Han bakkes op af sin kollega hos Gyldendal, Mikael Pedersen.

"Tidlig sprogstart har vi været forberedt på så længe, at vi har brugt et år på at arbejde med begyndersprogundervisning både i engelsk og tysk, hvor vi har primært tænker i at lave 'underbygninger' til de trykte materialer, vi har til de klassetrin, man har fagene på nu. Det er klart, at der er travlt, men vi kan godt nå det til august måned", siger han og tilføjer, at man også regner med at få digitale fagportaler til begynderengelsk og -tysk klar.

Debat i Bella: Hvordan forbereder lærerne sig bedst?

Nye Fælles Mål er en udfordring

Forlagene er dog udfordrede af, at hvor de nye Fælles Mål som udgangspunkt bliver frivillige det første år, så er de obligatoriske i "de nye fag" som engelsk i 1. klasse og tysk/fransk i 5. klasse.

"Der må vi jo kigge i krystalkugler og lytte til, hvad folk siger omkring os. Vi må tilrettelægge og så vente med at trykke på produktionsknappen til vi er stensikre på, hvad der kommer til at stå i Fælles Mål for disse fag og klassetrin", siger Ebbe Dam Nielsen, som ærgrer sig over, at der ikke er mulighed for at få indblik i det arbejde, der foregår med at lave de nye Fælles Mål i arbejdsgrupper i Undervisningsministeriet.

"Vi har prøvet at få nogen i arbejdsgrupperne i tale, men der er simpelthen lukket", siger han.

Nye Fælles Mål skrives bag lukkede døre

"Vi ved dog, hvordan strukturen er for de nye mål med videns- og færdighedsmål under nogle overordnede kompetencemål. Vi har jo også hørt, at der ikke kommer radikale indholdsmæssige ændringer. Den store forskel bliver at man har fokus på læringsmål for de enkelte elever frem for undervisningsmål".

De læringsmål er det i sidste ende lærernes ansvar at leve op til - med støtte fra de rigtige læremidler, mener Mikael Pedersen. Det betyder dog ikke, at alle undervisningsmaterialer i alle fag bliver rettet til fra dag ét. I de digitale læremidler kan forlagene reagere hurtigere på ændringer i Fælles Mål. I de trykte vil implementeringen ske gradvist.

"Nogle gange hjælper vi bedst lærerne med nye lærervejledninger og supplerende udgivelser, og i andre tilfælde er det ved at ændre og nyudgive selve den grundbog, der eksisterer. Vi har over 1000 titler, så billedet er meget forskelligt. Nogle af vores udgivelser er nyere end andre, så det er langt henad vejen individuelle løsninger. Der er stor forskel på, hvor stort behovet er for ændringer fra fag til fag og fra materiale til materiale", siger Mikael Pedersen.

Bevægelse må ikke blive påklistret

Med den nye helhedsskole er der lagt op til 45 minutters bevægelse om dagen som en del af undervisningen. Det har forlagene også med i overvejelserne i arbejdet med nye læremidler. Ebbe Dam Nielsen vil dog kun have det med, hvor det er naturligt.

"Vi skal passe på, at det ikke bliver påklistret. Jeg tror det ender med at fremgå af lærervejledningen, hvordan man kan inddrage bevægelse, men det bliver ikke nødvendigvis en del af elevmaterialet. Hvis eksempler på hvordan man kan inddrage bevægelse bliver en del af Fælles Mål, tager vi det selvfølgelig med. Men der er vi lidt på usikker grund", siger han. 

Hos Gyldendal vil man meget gerne have bevægelse ind i fagene.

"Vores tankegang er, at det skal integreres mest muligt i læremidlerne. Det vil sige, at vi tænker det kropslige element ind i opgaverne i hvert eneste læremiddel, mere end vi tænker det som selvstændige udgivelser", siger Mikael Pedersen.