At have tysk som det eneste fag på skemaet tre dage i træk kunne måske få nogle lærere og elever til at føles sig en smule pressede. 

Men det er ikke desto mindre, hvad de praktiserer på Varnæs Skole i Aabenraa. Her arbejder de nemlig med 'faguger', hvilket betyder, at eleverne i 4.-6. klasse mindst tre uger om året udelukkende har tysk tirsdag, onsdag og torsdag. Mandag eller fredag har de desuden en eller to lektioner tysk. 

”Vi har udregnet på årsnorm, hvor meget de forskellige fag skal fylde. Så har vi samlet timerne, og det udløser et antal faguger”, siger Lone Hansen, der blandt andet underviser i tysk på skolen. 

Varnæs Skole er en lille folkeskole med 95 elever. Som alle andre skoler i Aabenraa Kommune har de tysk fra 3. klasse, men det er kun 4.-6. klasse, der har faguger i tysk, fortæller Lone Hansen, der underviser i tysk på alle fire klassetrin og i alt har ni tysk-faguger om året. 

Selv om det måske lyder af meget, ville hun ikke bytte:

”Det er mit sjette år her, og jeg ville slet ikke kunne komme tilbage til en skole, der kører mere almindeligt. Den her form giver bare noget fordybelse", siger Lone Hansen med henvisning til de mange skift, der som regel er i skolen. 

"Så har du dansk, så skifter du til religion eller kristendom, så har du tysk, og så har du matematik. Derfor er det megafantastisk, når vi får vi lov til bare at dykke ned i et fag sammen med børnene de tre dage. Det medfører også, at de har den samme lærer i tre dage, hvilket også betyder færre skift”. 

Giver mulighed for faktisk at komme på tur i tysk

Noget af det bedste ved konceptet, mener Lone Hansen, er, at det åbner mulighed for at arbejde med sprog på en helt anden måde end normalt. 

”Vi kan fx tage på ture. Det kan du jo ikke, når du kun har en enkelt eller to ugentlige lektioner. For nylig har vi været på det tyske Vadehavscenter en hel dag. Det er virkelig noget, der motiverer eleverne”.

Lone Hansen fortæller, at de altid starter med at forbedrede fagugen i de ugentlige lektioner, de kalder basis-timer. 

Her arbejder de med at lære ord og begreber, der knytter sig til det, de skal arbejde med i fagugen. 

”Da vi skulle til Vadehavet, talte vi om, hvad dyrene i Vadehavet hedder. Og hvad hedder Vadehavets fugle? Eller klitter og strand osv.?   I selve fagugen laver de opgaver om Vadehavet. Så på den måde giver fagugerne en stor frihed til at arbejde projektorienteret”, siger Lone Hansen og kommer med flere eksempler:

”Vi har lige haft 'einkaufen' - altså købmand. Der skulle de lave fire små købmandsbutikker, hvor vi havde samlet en masse ting hjemmefra: mælkekartoner, æggebakker, chokolade- og pizzaemballage. De lavede også prisskilte på tysk, så de får forståelse for tallene og får øvet sig i den skriftlige del. Og så øvede vi de her små sætninger, som man bruger i en butik, fx ’Velkommen til’ eller ’Hvad kan jeg hjælpe Dem med?’” 

Om to uger skal de lave restaurant, og de har også lavet et skovforløb "Der Wald", hvor de i samarbejde med den lokale naturskole tog på skovtur med en tysktalende naturvejleder. 

”På den tur lærte vi blandt andet om de forskellige dele af træet, og hvad de hedder på tysk”.

Skolens placering gør faget lettere

Lone Hansen tilføjer, at de altid er meget obs på, at det, de arbejder med i fagugen, rent faktisk skal kunne bruges til noget. Og her indrømmer hun, at beliggenheden giver dem en stor fordel i tysk.

”Det her med, at vi bor i grænselandet, gør, at alle kender til at tage over grænsen, og næsten alle har været i Flensborg og gå en tur i gågaden. Og der kan de se, at de faktisk kan bruge det tyske til noget”.

Derfor oplever hun også, at eleverne er glade for fagugerne:

”I forhold til tysk i hvert fald er eleverne  engagerede på en anden måde. De er meget mere motiverede, fordi de ved, at når vi har faguger, så er der altid noget aktivt eller noget ud af huset. Og de er også klar over, at den undervisning, vi har i hverdagen, når vi har den her ene lektion eller dobbeltlektion, så er det noget, der munder ud i noget. De ved godt, at de skal bruge det til noget i fagugen, som de godt kan lide”.

Ligger højt i trivselsmåling

Selv om skolen har arbejdet med faguger i mange år, og deres trivselsmåling ligger højere end kommunens gennemsnit, er metoden ikke noget, man endnu har udbredt til andre af kommunens skoler. 

Det undrer Lone Hansen.

”Der er mange andre skoler, der er nysgerrige, men på kommuneplan har der ikke været den store interesse, og vi har da tænkt, at det kunne være rart, hvis man var lidt nysgerrig på, hvorfor vi ligger så højt i trivselsmålingen. Er det på grund af fagugerne, eller hvad er det egentlig? Så vi prøver at gøre opmærksom på, at vi faktisk gør noget her, som er lidt unikt, og som taler ind i det her fokus omkring projektorienteret undervisning. Og jeg tænker faktisk også i forhold til den inklusionssnak, der nu er oppe igen. Der har vi også en fornemmelse af, at faguger kan noget. Både på grund af de færre skift, og så taler vi meget ind i børns forskellige læringsstile med den måde, vi arbejder på. Man er også meget nede på gulvet med børnene, og det tror jeg betyder rigtig meget for, at vi har en god relation til dem”, siger Lone Hansen. 

Hun erkender imidlertid også, at det er meget forberedelsestungt – særligt når man som hun har flere fag. 

”Man skal forestille sig, at man kører emneuge hver eneste uge næsten. Og du skal have noget med kød på til 16 lektioner. Men det gør også, at vi holder os skarpe. For vi ved godt, at vi ikke kan lave en undervisning, hvor eleverne bare skal skrive og læse i 16 lektioner”.

Derfor kræver det også stort engagement og dedikation fra lærerne, påpeger hun. 

”Man er lidt en flok, der har den samme måde at tænke læring og undervisning på. For du kan ikke køre en faguge, hvis du ikke har lidt ekstra energi til at lave nogle sjove ting. Vi har også haft nogle, som er blevet ansat, og så har de tænkt, ’puha, ej det er voldsomt at have 16 lektioner i ét fag på én uge’. Og jeg kan godt forstå, at det nok ikke er alle, der kan det”.

Heldigvis har lærerne på Varnæs Skole et godt samarbejde på tværs, og de genbruger også hinandens ideer – særligt i sprogfagene, fortæller Lone Hansen.

”Der er også nogle af ens egne forløb, som har været et hit, og dem kan man bare tage igen næste år og også bruge på tværs af fag, for de kan jo lige så godt lave butik i engelsk, som i tysk”.