Offentligheden og skolens lærere er bevidst afskåret muligheden for at få indblik i processen bag de Fælles Mål, der ved lanceringen i ministeriet blev beskrevet som "rygraden i den nye folkeskolereform".

Arbejdsgrupperne er blevet instrueret i at bruge en standardskrivelse, der har til formål at undgå, at arbejdet i grupperne kan gøres til genstand for aktindsigt. Alle mails skal indeholde følgene standardformulering:

"Denne e-mail er udvekslet som led i arbejdsgruppen for forenkling af Fælles Måls arbejde

Kære alle

xxx

Mvh

Medlem af arbejdsgruppen for forenkling af Fælles Mål".

Mellem disse linjer skal arbejdsgrupperne så holde deres faglige diskussioner. Det er gjort på denne måde, for at sikre arbejdsgrupperne mod aktindsigt - i og med, at det gøres eksplicit, at de skriver til hinanden som medlemmer i arbejdsgruppen, understreges det, at arbejdsgruppen er en selvstændig enhed, der dermed er undtaget aktindsigt.

Nye Fælles Mål: Forenkling bliver til firedobling

Krumspring Oluf Jørgensen, der er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ekspert i offentlighed i forvaltning, bekræfter at metoden undtager arbejdsgrupperne for aktindsigt. Det har han set før.

"Typisk har det været for at lukke for nogle tværministerielle arbejdsgrupper, der har forberedt eksempelvis noget ny lovgivning. Jeg har ikke hørt om det tidligere i forhold til arbejdsgrupper af denne her karakter. Korrespondancen skal så reelt være holdt indenfor arbejdsgruppens medlemmer, og det er det, man har villet understrege med den her standard formulering", siger Oluf Jørgensen, der understreger, at det ikke er noget, som er kommet med den nye offentlighedslov.

Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har i en anden afgørelse på lærerområdet, skrevet at "offentlighedstænkning" (altså manøvre, der har til formål at undgå aktindsigt) ikke i almindelighed kan anses for at være ulovlige, men han pegede samtidig på, "at det er meget uheldigt, hvis en sådan tænkning fører til 'krumspring'".

Oluf Jørgensen kalder ministeriets ageren for i denne sag for krumspring.

"Her er der tale om noget, man traditionelt har kunnet diskutere åbent. Der er gode grunde til at få en bred diskussion af det, men man kan gøre det juridisk set", siger han.

Ombudsmanden: Det virker planlagt

Falsk tavshedspligt Udover at arbejdsgruppernes arbejde er lukket for en eventuel aktindsigt, har de også fået anvisninger fra ministeriet om ikke at fortælle om det specifikke arbejde i grupperne, hverken til offentligheden eller til deres faglige bagland.

Folkeskolen har talt med tre af arbejdsgruppernes formænd - Pædagogisk konsulent Kaare Øster(geografi), prorektor Hanne Leth Andersen (tysk) og lektor Anders Stig Christensen (samfundsfag). De siger alle, at de har fået besked fra ministeriet om, at grupperne ikke må debattere det konkrete arbejde med udenforstående og heller ikke deres faglige bagland.

Oluf Jørgensen understreger, at selvom det er muligt at undgå aktindsigt, er det ikke indenfor ministeriets rammer at pålægge medlemmerne tavshedspligt.

"Det er meget vigtigt for mig at tilføje, at man ikke kan pålægge tavshedspligt. For tavshedspligt kan kun pålægges når særlige betingelser er opfyldt efter forvaltningsloven. Og det her handler om diskussioner og forarbejder til nye målsætninger for skolen, og det bestemt ikke noget, der kan være tavshedspligt om", siger Oluf Jørgensen.

Bondo: Alle skulle kvalificere Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening er stærkt kritisk overfor metoden.

"Alle må have interesse i, at alle med indsigt forsøger at kvalificere det her. Det drejer sig om at lave de mest kvalificerede mål for elevernes fremtidige undervisning", siger han. Der er høring på de nye mål i april, men det giver ikke nogen stor mulighed for ændringer, mener lærerformanden:

"Vi har også stor erfaring for, at de her høringsfaser mere og mere er blevet skueprocesser, hvor der måske ændres et komma, men der bliver ikke ændret ved substansen", siger Anders Bondo Christensen.

Folkeskolen.dk har spurgt ministeriet, hvorfor de har holdt kommunikationen på en måde, så man ikke kan søge aktindsigt. Ligesom vi har stillet spørgsmålstegn ved, at gruppernes medlemmer ikke har haft mulighed for at sparre med deres faglige bagland eller fortælle offentligheden om arbejdet med skolereformens rygrad. Vi har fået følgende skriftlige svar fra Arne Eggert, der er afdelingschef for afdelingen for børn og grundskole:

''Forenkling af Fælles Mål er en helt ny måde at tænke mål på, og arbejdsgrupperne har haft behov for sammen med forskerne at skrive sig ind på de nye mål. Det har derfor været naturligt for os at give arbejdsgrupperne arbejdsro og mulighed for på tværs af grupperne at udveksle erfaringer og faglige spørgsmål uden at blive forstyrret. Det er dog helt fint, at medlemmerne vender specifikke spørgsmål, som har været til diskussion i grupperne, med en kollega", skriver han. Dermed er tøjlerne ikke så stramme, som medlemmernes formænd indtil nu har opfattet.

De nye Fælles Mål bliver efter planen sendt i høring til april, og de skal gælde fra august.

Opdateret 19.39: Undervisningsministeriet oplyser, at den praksis som Arne Eggert beskriver, efter deres opfattelse hele tiden har været gældende.