"For os har omdrejningspunktet været børnene. Vi har fra starten sagt, at det her skal handle om, at børnene skal have magten, for det er dem, der er eksperterne i deres eget liv. Vi ville ikke lave ’voksne løsninger’, for det var helt tydeligt, at de virkede ikke”.

Sådan siger Julie Husum-Jacobsen, børnekulturformidler på Rødovre Bibliotek, der sammen med PLC på Nyager Skole i Rødovre har deltaget i et projekt under Den Nationale Indsats for børn og unges læseglæde, som netop er afsluttet og evalueret. Målet med indsatsen har været at få folkebiblioteker og skolernes PLC'er/skolebiblioteker til at arbejde sammen om "at skabe en stærk læsekultur i børn og unges hverdag".

I alt deltog seks 6.-7. klasser fra Nyager Skole i projektet i Rødovre, og ifølge PLC-vejleder Julie Lund Jørgensen har det haft en mærkbar effekt: 

”Børnene er ikke nødvendigvis alle sammen blevet større læsere af at være med – det er der klart nogle af dem, der er – men de har alle sammen fået et fælles sprog omkring læsekultur og læsevaner. Vi kan tale sammen om læsning, vi kan have gode oplevelser med læsningen, og vi har en anden måde at kommunikere om læsning på, som vi kan bygge videre på”, siger hun.

Rødovre Kommune har af samme grund besluttet, at projektet nu skal rulles ud på alle kommunens seks folkeskoler og en specialskole. Som en del af projektet skal børnene være med til at vælge nye bøger til skolebibliotekerne for mere end 300.000 kr., som Slots- og Kulturstyrelsen har bevilget. 

Julie Lund Jørgensen har sammen med Julie Husum-Jacobsen og hendes kollega Troels Vittus Jæger siddet i projektets arbejdsgruppe. De har lagt mange kræfter i det og brugt flere resurser, end de havde forventet.

"Men det har været godt givet ud, og vi har virkelig fået meget positivt ud af det. Vi har ikke oplevet, at noget ikke er blevet til noget, men det er meget tit gået i en anden retning, end det vi troede, det ville, fordi vi hele tiden har spurgt børnene, hvad de syntes. Så har de måske sagt, ’nej, vi vil hellere det her', eller 'vi synes, vi skal gøre det på den her måde’, og så har vi gjort det”, siger Julie Lund Jørgensen. 

82 børn blev interviewet

Noget af det første, de gjorde, var at invitere fem børn ind i styregruppen, og i projektets første fase blev alle børnene i de medvirkende klasser – i alt 82 børn – interviewet om deres læsevaner, yndlingsfortællinger og mediekultur, men også om deres fællesskaber, og hvad de gik op i. 

”Det gav os et meget bredt billede af, hvem de her børn og unge var på det tidspunkt”, siger Julie Husum-Jacobsen. 

Interviewene blev samlet i nogle temaer, som projektet arbejdede videre med på en innovationsworkshop, der skulle munde ud i konkrete ideer til indsatser.

Der var mange sjove ideer – også nogle, som gav de voksne sved på panden. Fx var der en gruppe børn, der gerne ville have en robot, som kunne printe en bog ud præcis efter personens ønsker.

”Det var nogle ret vilde ting, de fandt på, men der var børnene i styregruppen virkelig gode til at gøre det konkret og sammen med de voksne videreudvikle på det”, siger Julie Husum-Jacobsen og tilføjer, at projektet blev navngivet All U can Read efter innovationsworkshoppen, fordi en gruppe havde lavet et  all U can eat-sushi-bånd til bøger. 

Bogvenner, familielæsning, reoler og bogmøbel

Et af de konkrete initiativer, som børnene i styregruppen blev enige om at realisere efter innovationsworkshoppen, er bogvenner-konceptet. Det går ud på, at der er to-tre elever fra hver af de deltagende klasser, der blandt andet er med til at udvælge og anbefale bøger til klassekammeraterne. De mødes hver 14. dag i skoletiden og laver forskellige aktiviteter sammen, f.eks. har de lavet videoer med eReolen Go, de har været på Bogforum, og så er de med til at planlægge en “bogmesse” på hovedbiblioteket i Rødovre for alle 6. klasser.

Noget, som også var tydeligt efter innovationsworkshoppen, var, at børnene gerne ville have bøgerne tættere på, så de ikke altid behøvede at gå på biblioteket, fortæller Julie Lund Jørgensen. De ønskede sig derfor en “reolsofa” - et møbel, som både var en reol og et sted, hvor man kan sidde og hygge sig med en bog. Med hjælp fra kommunens makerspace Tex X fik de designet og bygget møblet, som i dag står i fællesarealet for 7. årgang.

Der er også blevet indkøbt en bogreol til hver klasse med plads til ca. 25 bøger, som bogvennerne fylder med bøger ca. hver anden måned med udgangspunkt i, hvad klassekammeraterne gerne vil læse. På forhånd udfylder alle elever derfor et skema med ønsker til genrer, temaer, længde, mængden af billeder, om det skal være gys, humor eller romantik osv. 

”På den måde kommer der hele tiden særligt udvalgte bøger ud til hver klasse”, siger Julie Lund Jørgensen og fortsætter:

”Der er noget legitimitet i det med, at børnene har overvejet hvert eneste ønske fra hvert eneste barn, så alle har fået lov til at være med til at bestemme, hvad det er for nogle bøger, de skal have stående i klassen”.

Børnene har også inddraget familierne i et initiativ, der skal gøre læsning til en familietradition, fordi børnene savnede at se deres forældre prioritere læsning. 

Vi kan hjælpe og støtte hinanden

Det tætte samarbejde mellem de to biblioteker har betydet meget for hele projektet, fortæller de to biblioteksansatte: 

”Det har kun været muligt, fordi vi har arbejdet sammen. Hele rammen – alt det administrative med ansøgninger osv. er noget, Julie (Husum-Jacobsen, red.) har stået for. Jeg kunne nok have sat mig ind i materialet, men det ville tage en masse tid, som jeg ikke havde. Så var vi aldrig kommet i gang”, siger Julie Lund Jørgensen. Hun tilføjer:

”Men det er ikke kun det. Det er i meget høj grad vores samarbejde om litteraturen, om læseglæden og om bøgerne, der har drevet det. Jeg synes også, at det er en væsentlig pointe at give videre, at vi supplerer hinanden rigtig godt og kan hjælpe og støtte hinanden og gøre nogle ting, som ikke ville kunne lade sig gøre, hvis vi skulle gøre det uden den anden”.

Julie Husum-Jacobsen stemmer i:

”Børnene har været vores ’fælles tredje’, hvis der var noget, hvor vi havde svært ved at forstå hinandens verdener - det kan der jo godt være, når man arbejder sammen på tværs - eller noget, vi måske ikke var helt enige om, så er vi hurtigt kommet ud over det, fordi vi hele tiden har haft børnene i midten og kunne sige, ’hvad siger børnene?’ Og så var det det, vi styrede efter”. 

Julie Lund Jørgensen indskyder:

"Vi har lært hinandens verdener meget bedre at kende i processen, hvilket også gør, at når vi nu skal i gang med næste indsats, så er der nogle ting, der bliver nemmere". 

De ser begge to frem til at komme i gang med næste omgang af projektet. Julie Husum-Jacobsen skal være projektleder, mens Julie Lund Jørgensen 'kun' deltager med sin egen skole. 

"Vi interviewer her i marts, beslutter temaer i april, så holder vi innovationsworkshop i maj, og så har vi afprøvninger hele efteråret og afslutning til marts næste år. Og så skal der jo købes bøger for den her pulje. Det skal vi også gøre i efteråret", siger Julie Husum-Jacobsen. 

Hvad der konkret kommer ud af det næste projekt, og hvilke bøger eleverne ender med at vælge for de godt 300.000 kr., afhænger helt og holdent af dem, der bliver involveret. Alt kan ske, og det er hele pointen med børneinddragelse, pointerer Julie og Julie.