Alt for meget efteruddannelse i at anvende it i undervisningen foregår med lærerne som statister til kurser, hvis indhold ligger meget langt fra deres normale praksis.

Det mener Mathilde Nyvang Hostrup, der er områdeleder på Professionshøjskolen UCNs efter- og videreuddannelse, UCN act2learn Pædagogik & Læring.

De har igennem flere år udviklet en ny form for  praksisrettet efteruddannelse.

Det sidst nye er et samarbejde med firmaet CompetencySpace, hvor en ny type af behovsdrevet efteruddannelse skal afprøves gennem midler fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Fondsstøttet efteruddannelse tømmer vikarkontoen

Bevillingen skal bruges på i 2021 at lave et skræddersyet pilotforløb i it-efteruddannelse for 20 nordjyske lærere, som senere skal danne grundlag for et bredt tilbud af videregående voksenuddannelse.

Helt centralt for den nye efteruddannelsesform er en minutiøs kortlægning af kommunens, skolens, lederens og lærerens kompetencer og behov.

"På kortere og generelle kurser får man ny viden og inspiration, og det kan ogsåvære meget godt. Men det er ikke så tit, det fører til de helt store ændringer i praksis", lyder det fra Mathilde Nyvang Hostrup.

Helt åben start

Holbæk har fået 5 mio. til at fortsætte stort dataprojekt, som lærerne kalder "et forstyrrende element"

"Det er også en helt anden måde for os at lave efteruddannelse. Lærernes kompetenceudviklingsbehov inden for it kan gå i rigtig mange retninger, og vi ved ikke, hvad de ender med at pege på. Det kan være helt oppe på de høje it-didaktiske nagler og helt ned til specifik brug af et program. Pointen er grundlæggende, at efteruddannelsen skal være relevant og nærværende for den enkle".

"Vi forsøger altid også at lave organisatorisk læring- også gennem vores diplomuddannelser til lærere. Det skal også være med til at udvikle skolen. At man alene som lærer får mere viden, fører ikke nødvendigvis til en bedre undervisning til gavn for eleverne. Man skal gøre noget andet i sin undervisning", siger Mathilde Nyvang Hostrup.

En dyr løsning

Der er kamp om efteruddannelseskronerne i den danske folkeskole, og det er ikke kun på it-området, at der er et efterslæb. Er det her ikke også en mere resursekrævende måde at efteruddanne på, som risikerer at ende bagest i køen?

Billedkunstformand: Fem-dobling af billedkunstlærer-efteruddannelse er langt fra nok

"Den er mere resursekrævende. Det giver sig selv, at det tager kortere tid for både lærerne og os, hvis de bare møder ind på et kursus, der så i øvrigt kan gentages én-til-én med det næste hold", siger Mathilde Nyvang Hostrup.

Det øgede resurseforbrug på kort sigt tjener dog sig selv ind i længden, mener hun.

"Udbyttet bør være så meget større, at man har brug for færre kurser fremadrettet. Udbyttet starter for os at se allerede ved interviewsne inden selve kurset. Alene det at sætte ord på sin egen praksis er kompetenceudviklende", siger hun.

"Lige nu spildes der rigtig mange efteruddannelseskroner på korte kurser, hvor lærerne er passive deltagere i noget, der ryger hen over hovedet på dem og ikke fører til ændringer i praksis. Det må alt andet lige være det dyreste i længden".

Mathilde Nyvang Hostrup beskriver den nuværende efteruddannelse til lærerne som "i frit fald".

"Langt færre lærere får mulighed for at tage kompetencegivende uddannelse, som for eksempel diplomuddannelse eller et fagspecifikt kursus som det vi har fået midler til at afprøve", siger hun.

"Derfor er det vores opgave som professionshøjskole at bidrage til at have aktuelle og nærværende efteruddannelsesaktiviteterne, som imødekommer lærernes behov. Efteruddannelse er alfa og omega for at understøtte en høj kvalitet i vores skoler".