Danmarkshistoriens største donation til efteruddannelse i folkeskolen burde efter den oprindelige plan være uddelt på nuværende tidspunkt. Men i skrivende stund er kun godt 670 millioner kroner ud af den såkaldte A.P. Møller-milliard blevet bevilget. Fonden har konstateret, at folkeskolen ganske enkelt ikke har kapacitet til flere efteruddannelsesprojekter.

Det hænger blandt andet sammen med en kritik, der ofte rettes mod fondsbevillinger til projekter i folkeskolen. Nemlig at fonde vægrer sig ved, at bevilgede midler må gå til vikardækning, hvis lærere skal af sted på efteruddannelse. Når en skole eller kommune får penge til at give det pædagogiske personale et fagligt løft, medfølger der kort sagt ofte en regning på vikardækning, som skal betales af egen lomme.

»Vi er opmærksomme på denne problemstilling, og når vi har justeret vores forventninger til, hvor lang tid fondens arbejde med donationen vil komme til at strække sig over, så skyldes det blandt andet, at der ligger en barriere her«, fortæller sekretariatschef i A.P. Møller Fonden Hans Kristian Kristensen.

Alligevel holder fonden fast i, at bevilgede midler ikke må anvendes til vikardækning. Det er ud fra et princip om »hjælp til selvhjælp«, som skal sikre projekternes levedygtighed på lang sigt, lyder forklaringen:

»Det forudsættes, at det som i alle andre sektorer i Danmark er arbejdsgiverens ansvar at lede og fordele arbejdet og dermed også sørge for tid til efteruddannelse. Hertil kommer, at det er væsentligt for fonden, at der er et stærkt ejerskab, og at de støttede indsatser har tilstrækkelig høj prioritet. Det er forudsætningen om egenfinansiering af vikarudgifter også med til at sikre«, siger Hans Kristian Kristensen.

Skive Kommune fik fem millioner - og betaler halvtreds

A.P. Møller-milliarden: Folkeskolemilliarden: Kommuner tager styringen for at undgå projektitis 

I Skive Kommune valgte man at mane til besindighed, da A.P. Møller Fondens folkeskolemilliard blev præsenteret, på trods af at kommunen ifølge skole- og dagtilbudschef Jens Kvist blev kontaktet af »en urskov af konsulenter«.

»De tilbød, at vi mere eller mindre bare skulle medunderskrive diverse ansøgninger, de allerede havde udarbejdet. Men vi valgte i stedet selv at udarbejde en strategi, så vi søgte penge til det, der ville gøre den største forskel for os«, siger han.

Valget faldt på opkvalificering af lærerne til undervisningskompetence, selv om det ifølge skole- og dagtilbudschefen er den allerdyreste måde at efteruddanne på - netop på grund af høje udgifter til vikardækning.

»Vi havde nogle ikkeprangende tal i forhold til vores undervisningskompetencegrad. Vores tal på den front var ikke prangende, så det gav bedst mening«, siger Jens Kvist.

Jagten på fondspenge: Kommuner og skoler ansætter fundraisere

I perioden 2015-2020 har Skive Kommune modtaget fem millioner kroner fra A.P. Møller Fonden til et projekt, der videreuddanner 230 af kommunens lærere til at have formel linjefagskompetence i de fag, som de underviser i. Lærere under efteruddannelse i store fag er væk fra skolen to dage om ugen i et helt skoleår - og en enkelt dag om ugen, når der efteruddannes i små linjefag. Fondsmidlerne betaler for selve kurserne, mens kommunen betaler for vikardækningen imens.

Sammenlagt har efteruddannelsesindsatsen indtil videre kostet cirka 50 millioner kroner, altså ti gange så meget som bevillingen. Kommunen har dog udarbejdet en strategi, så den enkelte skoles budget belastes mindst muligt.

»Vi har oprettet en central pulje af alle vores kompetenceudviklingsmidler og lavet en ordning, hvor vi. hvis en skole sender en lærer på én dags kompetenceudvikling om ugen, sender en femtedel af årsværket ud til skolen i resurser«, fortæller Jens Kvist.

»På den måde kan efteruddannelsen indgå i fagfordelingen, så der ikke kommer midlertidige vikarer ind. I store fag som matematik og dansk har undervisningen i en klasse dog måttet deles mellem to lærere. Samtidig er skolerne skånet for store vikardækningsudgifter. Det har været meget vigtigt for, at vores plan kunne lykkes, at skolerne har incitament til at sende folk af sted«, siger skole- og dagtilbudschefen.

Formand for Skiveegnens Lærerforening Leif Primdahl er meget tilfreds med projektet. Han understreger, at det har været vigtigt for indsatsen, at skolerne har fået fuld kompensation til at ansætte en vikar for de lærere, der er på efteruddannelse, så kollegaerne ikke har skullet løbe stærkere:

»I hvert fald i princippet. Har man kun én lærer af sted i et mindre fag, bliver skolen godtgjort med en femtedel lærerstilling, og hvordan skaffer man lige sådan en? Men på de store skoler har det fungeret upåklageligt og har gjort, at vi har 20 ekstra fuldtidslærerstillinger i kommunen, mens projektet kører«.

Sønderborg satser på vejledere

Også i Sønderborg Kommune har man måttet sende lærere af sted på efteruddannelse for at leve op til folkeskolereformens krav om kompetencedækning. Sideløbende har kommunen valgt en anden strategi i jagten på fondsmidler til at give kommunens lærere et fagligt løft.

Sønderborg Kommune har modtaget godt fire millioner kroner af A.P. Møller Fonden til uddannelse og efteruddannelse af 155 faglige vejledere. På den måde mener kommunen, at den kan bringe efteruddannelsen af lærerne så tæt på deres daglige praksis som overhovedet muligt, fortæller leder af projektet VidensBy Sønderborg Maj Britt Andreasen.

»Det mener vi, at man sikrer bedst ved at have nogle faglige fyrtårne på skolerne, som har kompetencer og tid til at være sparringspartnere for lærerne«, fortæller hun.

Hos den lokale lærerkreds mener formand Annette van Buren, at ideen med projektet er god, men at det er svært at realisere de gode intentioner ude på skolerne. Hun peger på vikardækning som følge af kravet om øget kompetencedækning som et benspænd for projektet.

»Det har betydet, at mange skoler har skullet efteruddanne deres lærere i linjefag og derudover også har skullet sende folk på vejlederkurser. Det har drænet skolerne i en grad, som vi aldrig har set før. Selv om man prøver at være kreativ omkring vikardækning, kan det ikke undgås, at folk skal løbe stærkere. Det er en skidt cocktail. Også selv om intentionerne ikke fejler noget som helst«, siger hun.

At lærerne er pressede på tid, gør det sværere for de nyuddannede vejledere at få fodfæste ude på skolerne, mener den lokale lærerformand.

»Lærerne skal lukke en kollega ind i undervisningen og modtage sparring efterfølgende, og tiden til at gøre det er ikke i tilstrækkelig grad til stede. Vejlederne risikerer at ende som fyldet i en sandwich mellem forventninger til deres rolle og den virkelighed, der møder dem ude på skolerne«, siger Annette van Buren.

Kommunen har valgt udelukkende at uddanne faglige vejledere, der er udpeget af skolelederne blandt skolernes eksisterende personale. Alle vejledere har fået et diplommodul i faglig vejledning, mens vejledere i matematik og dansk har fået yderligere et diplommodul.

Som en del af A.P. Møller-projektet er der desuden etableret erfaringsudvekslingsnetværk for vejlederne på tværs af kommunens skoler. Projektlederen understreger, at vejlederne har fået allokeret en pulje tid, som de skal bruge på vejlederopgaven:

»Men for os at se er det en kulturændring og en proces, der tager tid. Vi har fra start set det som en fire-femårsplan, hvor vi hvert år skal lægge noget på. Både på de opgaver, der ligger i vejlederrollen, og på kulturen ude på skolerne for at bruge vejlederne«, fortæller Maj Britt Andreasen og fortsætter:

»Vejlederne siger selv, at de oplever en ændring fra, at de i starten selv skulle banke på hos kollegaerne, til at kollegaerne nu i højere grad selv efterspørger vejledningen«.

Det er A.P. Møller-milliarden gået til: Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag