Undervisningskompetence
- At have undervisningskompetence i et fag betyder, atunderviseren har haft det pågældende fag som linjefag pålæreruddannelsen.
- At have kompetencer svarende til undervisningskompetencebetyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse,videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller etlængerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencersvarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage etskøn i denne forbindelse.
Efteruddannelsesmilliarden
I aftalen om folkeskolereformen i juni sidste år blev regeringenog forligspartier enige om, at et kompetenceløft af lærere ogpædagoger er et centralt indsatsområde. Det fremgår således af denpolitiske aftale, at:
• Den nuværende efteruddannelsesindsats for lærere og pædagogerskal styrkes.
• Der afsættes 1 milliard kroner til kompetenceudvikling i2014-2020.
• Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervisesaf lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligerelinjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller haropnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelsemv.
• Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseresstrategisk på de områder, hvor der er størst sammenhæng medfolkeskolens mål og behov.
• Kompetenceudviklingsindsatsen både skal understøttemålsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020 oganvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder ogmålsætninger i folkeskolereformen som for eksempel anvendelse af iti undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematikmv.
• Efteruddannelsesindsatsen organiseres både som efteruddannelsei regi af professionshøjskoler og universiteter og somaktionslæring og kollegial sparring på skolerne mv.
• Efteruddannelsesindsatsen skal løftes ved, at folkeskolensparter hver især påtager sig et større ansvar for indsatsen, og vedat anvende og tilrettelægge indsatsen mere målrettet ogeffektfuldt.
• Det skal sikre, at den nyeste evidensbaserede viden i langthøjere grad kommer i spil i den daglige undervisning og det dagligesamvær med børnene.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Linjefagsdækningen skal det næste skoleår tage et gigantisk højdespring: I 2016 skal 85 procent af skolens fag læses af lærere med kompetencer svarende til en linjefagsuddannelse i faget. Lige nu ligger procentsatsen på 80,6 procent.
Dermed skal linjefagsdækningen fra dette skoleår til det næste stige med 4,4 procentpoint. På det forløbne skoleår er det lykkedes at få procentsatsen til at stige fra 80,4 til 80,6 - så efteruddannelsesmaskinen skal i den grad geares op, hvis målsætningen skal indfris, det fremgår af et notat fra Undervisningsministeriet.
Linjefagsdækning halter bagefter
Men måske er det ikke så mærkeligt, at linjefagsdækningen ikke er vokset med det fornødne. I ministeriets notat fremgår det nemlig, at kommunerne ikke får brugt de penge, der er afsat som statsligt tilskud:
"Af de modtagne tilskud på 64,1 mio. kr. er der således anvendt 38,1 mio. kr. efter de aftalte retningslinjer, hvilket svarer til knap 60 pct. af tilskuddet. Denne andel hænger umiddelbart sammen med, at mange kommuner slet ikke eller kun i begrænset omfang har anvendt midlerne", sådan står der i notatet - hvor det i øvrigt understreges, at de 64,1 millioner kroner ikke er det samlede forbrug på efteruddannelse. Pengene overføres til næste regnskabsår.
Senere i notatet fremgår det, at 28 kommuner slet ikke har brugt en krone af de penge, som de er blevet tildelt fra staten.
Det kan være dyrt at få del i puljepenge
Det koster penge
Men hvordan kan det være, at kommunerne ikke evner at bruge penge, de regnskabsmæssigt får foræret til efteruddannelse af lærerne? I den sammenhæng er det værd at lægge mærke til, hvad pengene må bruges til. Der står i notatet:
"Midlerne må således ikke anvendes til fx vikardækning og befordring som led i gennemførelse af kurserne".
Det koster altså penge at bruge pengene til efteruddannelsen - og ifølge Skolelederforeningen, er der ikke råd til at bruge efteruddannelsespengene.
"Udfordringen er, at staten giver penge til kompetencedækning, uden at sende midler til vikardækning, så kommunerne mangler penge til at vikardække", siger Claus Hjortdal, der er formand for skolelederforeningen.
René Gotfredsen Nielsen er formand for Børne- og kulturchefforeningen - han kalder det en velkendt problematik, som foreningen har gjort opmærksom på - både i forhold til ministeriet men også i forhold til A.P. Møller-fondens milliard.
"Der er ingen tvivl om, at det udgør et stort problem ude på skolerne. Et er at løsne lærerne i et omfang, så det ikke slækker på kvaliteten ude på skolerne. Den anden udfordring er økonomisk: Du skal have vikardækket og betalt befordring for dem, der er væk", siger René Gotfredsen Nielsen. Han er overbevist om, at der er kompetenceplaner i alle kommuner, og de er udfordret, "men en maraton bliver jo ikke vundet på de første 2 km".
DLF kritiserer kompetencemilliarden: Ingen penge til vikardækning
Fokus på læringsudbytte
Børne- og kulturcheferne understreger, at der i dette skoleår har været en række ekstraordinære udfordringer for skolen.
"Det har været en udfordring at få styr på reformens indhold og arbejdstidsdelen for lærerne. Derudover har nogle skoler været præget af ekstraordinært fravær. Det kombineret med ønsket om kompetenceudvikling har været en stor udfordring i alle kommuner og på alle skoler", siger René Gotfredsen Nielsen.
Claus Hjortdal forklarer, at der lige nu bliver efteruddannet på en række andre områder, blandt er der over hele landet fokus på læringsmål og elevernes læringsudbytte.
"Jeg ved fra læringskonsulenterne i undervisningsministeriet, at det i stort set samtlige kommuner er læringsledelse og elevernes læring, der bliver sat fokus på. Det er et større generelt kompetenceløft af flere medarbejdere. I forbindelse med linjefag tager man fat i den enkelte medarbejder og ser, hvad der er brug for", siger Claus Hjortdal. Han understreger desuden, at det tager tid at efteruddanne en lærer.
Ny rolle som lærer: Læringslederen
Mange faktorer spiller ind
Skolelederforeningen har flere forbehold overfor målsætningen med fuld linjefagsdækning. Relationen til klassen - er der udfordringer og svære elever i klassen? Sådanne hensyn fylder i det daglige. Ligesom en skole kan have vedtaget forskellige principper som fålærerprincippet eller andet, der bryder med den fagfalglige fordeling.
"Der er så mange andre ting, der spiller ind, det er ikke bare faget, der er vigtigt. Det er også relationen, og evnen til at håndtere klassen - det er måske en udfordrende klasse med en udad reagerende elev, hvor det er vigtigt, at det er de rigtige lærere - i stedet for om de har den rigtige linjefagsdækning", siger Claus Hjortdal.
Svært at indfri målene
Han er ikke afvisende overfor, at det kunne betyde en forbedring, hvis de statslige midler også kan bruges på vikarer og befordring.
"Vi må konstatere, at vi ikke har de midler, der skal til omkring vikardækning. Man har sat nogle ret stramme politiske mål op - og dem får kommunerne af mange grunde svært ved at indfri - en af de grunde er vikardækningsproblematikken. Jeg vil ikke udelukke, at det kunne være en løsning", siger Claus Hjortdal.
Børne- og kulturchefforeningen efterspørger, at den reelle udgift bliver finansieret.
"Vi har som forening været inde og sige, at det giver flaskehalsproblemer. Det er staten, der har besluttet linjefagsdækning med reformen. Så ser vi gerne en finansiering af reelle udgift", siger formand René Gotfredsen Nielsen.
Læs notatet: "Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014)" via linket til højre for artiklen.
Læs mere
Notatet: "Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelseaf statslige kompetencemidler (2014)" - på uvm.dk