Hun løfter de brune briller af og bider lidt i højre stang, mens to rynker klemmer sig ind mellem øjenbrynene. Hun puster ud og fugter læberne. Kaffekruset for enden af bordet er urørt. Det samme er blokken og kuglepennen - urørt.

»Det er svært, det her«, siger hun med øjnene rettet mod computeren foran. »Teksten handler om noget med overvågning, men der er ord, jeg ikke forstår. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det an, for jeg er vant til at undervise i 4. og ikke i 9. klasse«.

Læreren sidder ved et skolebord, men klasselokalet er tomt, og det orange skilt uden på døren viser, at lokale 6122 er reserveret til forberedelse til kompetenceafklaringssamtaler.

Lene Jacobsgaard på 54 er ved at forberede sig til en samtale i engelsk på læreruddannelsen på University College Syddanmark i Esbjerg. Samtalen skal vurdere hendes kompetencer i engelsk: Hvad mangler hun for at kunne bestå en eksamen i faget på læreruddannelsen. Lene Jacobsgaard skal screenes, fordi hun de seneste fem år har undervist 4. og 5. klasse i engelsk på Skærbæk Distriktsskole i Tønder Kommune, men ikke er uddannet i engelsk.

Inden samtalen har Lene Jacobsgaard en time til at forberede sig i et af læreruddannelsens undervisningslokaler. Hun har trukket undervisningsmateriale til en 9. klasse og har fået en elevcase og en tekst. Dertil er der to gange seks spørgsmål, som kommer omkring alle engelskfagets kompetenceområder. Hun skal blandt andet svare på, hvordan hun vil planlægge, gennemføre og evaluere undervisning på baggrund af den tekst om overvågning, hun har trukket. Og ud fra en tekst, en elev har skrevet, skal hun vurdere elevens niveau.

Sommerfugle i maven

Selvom hun godt ved, at det ikke er en eksamen, men en faglig samtale med en lektor, en samtale, der skal bruges til at finde ud af, om og hvor meget efteruddannelse hun har brug for inden kompetencemålsprøven i engelsk, føles det sådan. Nervøsiteten meldte sig på banen, allerede da hun satte sig ind i bilen, og på de er 50,4 kilometer, der er mellem Skærbæk Distriktsskole og læreruddannelsen i Esbjerg, når sommerfuglene at fylde maven.

Hun er også nervøs under forberedelsen og føler sig presset. Forberedelsen er for svær, synes hun. Da der er gået en time, bliver Lene Jacobsgaard hentet ind til samtalen. Sofia Rontini er adjunkt i engelsk, og det er hende, der står for samtalen. »Keep calm and carry on«, står der på hendes kaffekrus. Hun løfter det op og fortæller med et smil, at det også er mantraet for samtalen. At formålet er at hjælpe Lene Jacobsgaard til at få den rigtige opkvalificering, og at det på ingen måde er en eksamen, men en samtale om faglighed og didaktik. Og hvis noget er svært at udtrykke på engelsk, må hun godt slå over i dansk, beroliger Sofia Rontini. Derefter fortæller adjunkten, hvordan den næste time skal bruges; de første 45 minutter skal de tale ud fra de 12 spørgsmål, og de sidste 15 minutter skal bruges på feedback.

Sofia Rontini tager elevteksten frem og spørger, hvordan Lene Jacobsgaard vil vurdere eleven, hvordan det står til med grammatikken i teksten, og hvordan hun vil give feedback. Lene Jacobs­gaard har nemmere ved at tale ud fra sin egen klasse end casen, så Sofia Rontini hjælper hende på vej ved at omformulere: »Hvis jeg var din elev, hvad ville du så gøre? Hvad ville du gøre i din 4. klasse?« De taler om it i undervisningen, om læringsstrategier, om kulturel forståelse og meget mere, og Lene Jacobsgaard virker mere og mere afslappet.

»Jeg var frustreret og følte mig presset under forberedelsen, fordi jeg ikke havde ordbøger og lærervejledninger med, men til samtalen fik Sofia mig til at slappe af. Snakken faldt naturligt, og der var en god stemning«, siger Lene Jacobsgaard, der synes, det var en god oplevelse at være til kompetenceafklaringssamtale. »Ubevidst er vi nok kommet til at køre hinanden lidt op på skolen, for der var ingen grund til, at jeg var så nervøs«, tilføjer hun.

Kritik af afklaringssamtaler: 
Skal lærerne til eksamen for at bevise, at de kan undervise? 

20-30 ECTS-point, før Lene Jacobsgaard er prøveklar

Kompetenceafklaringssamtalen skal afdække Lene Jacobsgaards realkompetencer i engelsk og skal bruges til at vurdere, hvor meget efteruddannelse hun skal have, før hun er klædt på til at gå til eksamen i kompetencemålsprøven i engelsk. Hvis hun består eksamen, har hun officielt undervisningskompetencer på linjefagsniveau i engelsk.

Efter 45 minutter slår de over i dansk, og Sofia Rontini drejer computeren over mod Lene Jacobsgaard så hun kan følge med, når hun skal vurderes. Ud fra hvert spørgsmål skal Sofia Rontini vurdere, hvor sikker eller usikker hun er i forhold til både det fagfaglige og fagdidaktiske, og imens forklarer hun, hvorfor hun sætter krydserne på skalaen, som hun gør.

Når Sofia Rontini har plottet krydserne ind, spytter computersystemet et tal ud. Alt efter værdien af tallet anbefales det enten at gå direkte til prøven, læse et helt linjefag eller tage et komprimeret efteruddannelsesforløb.

Inden samtalen havde Lene Jacobsgaard håbet på at blive vurderet til at skulle tage hele linjefaget, men hun er alligevel godt tilfreds med, at resultatet bliver en anbefaling af et længere forløb på 20-30 ECTS-point: »Sofia sagde, at jeg havde helt styr på det didaktiske, men at det fagfaglige haltede, så det passer godt med et komprimeret forløb. Hvis jeg skulle have et helt fag, ville didaktikken kede mig, men jeg har brug for at blive bedre til grammatikken og teorierne«.

Når University College Syddanmark er færdig med at afdække engelsklærernes kompetencer i Tønder Kommune, tilrettelægges efteruddannelsesforløb, alt efter hvad samtalerne har vist, at der er behov for. Derefter kan lærerne gå til eksamen i faget. Lene Jacobsgaard og hendes leder skal nu til at tale om, hvad der konkret skal ske efter samtalen.

Lærere: Grænse-overskridende med screenings-samtale