Afklaringssamtale: Keep calm and carry on 

I 2020 skal elever i 95 procent af timerne undervises af lærere, der har undervisningskompetence på linjefagsniveau. Men hvordan er det, man vurderer, om en lærer har kompetencer til at undervise på samme niveau som en linjefagsuddannet i faget? Opgaven er lagt på skoleledernes skuldre, så det er dem, der vurderer, om en lærers mangeårige undervisningserfaring, kurser og lignende kan gøre det ud for en formel linjefagsuddannelse, eller om læreren har brug for opkvalificering.

Professionshøjskolerne anbefaler, at lærerne sendes til kompetenceafklaringssamtale, hvor en lektor ved hjælp af en spørgeguide og et digitalt pointsystem udviklet i samarbejde med managementfirmaet Rambøll vurderer lærernes niveau og afdækker behovet for efteruddannelse. Efterfølgende tilbyder professionshøjskolerne komprimerede uddannelsesforløb af forskellig længde, der skal klæde lærerne på til at gå til eksamen i faget, så de kan få papir på deres undervisningskompetencer.

Danmarks Lærerforening synes derimod ikke, at der er behov for kompetenceafklaringssamtaler - den opgave kan skolelederne selv løse. Sammen med KL, skolelederne og forvaltningscheferne har de udgivet et skema, skolelederne kan bruge, når de skal vurdere lærernes kompetencer, frem for at lade professionshøjskolerne gøre det.

DLF: Eksamensbeviser unødvendige

Hvis man består en eksamen i faget, får man et eksamensbevis og dermed et officielt stempel fra professionshøjskolerne på, at man har linjefagskompetence, og det kan man tage med i bagagen ved et eventuelt jobskifte. Alternativt kan man bruge den vurdering, skolelederen har givet. Danmarks Lærerforening mener, at skolelederens vurdering er lige så gældende, da foreningen sammen med Skolelederforeningen, KL og Børne- og Kulturchefforeningen har aftalt, at vurderingen af en lærers undervisningsmæssige kompetencer også er gyldig, når man skifter skole.

Bjørn Hansen, der er formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i Danmarks Lærerforening, mener derfor ikke, at lærerne har brug for at få eksamensbeviser på deres kompetencer:

»Det er kun professionshøjskolerne, der kan udstede egentlige eksamensbeviser på undervisningsfag, men et vurderingspapir mener vi er lige så godt i den sammenhæng. Vi har aftalt med Skolelederforeningen, KL og Børne- og Kulturchefforeningen, at når man én gang er vurderet af en skole til at have de og de kompetencer, så kan man tage den vurdering med videre til andre skoler også«.

Tove Hvid Persson, dekan på UCC, mener, at kompetenceafklaringssamtalerne kan være en vigtig støtte, når skolelederne skal vurdere, om lærerne har undervisningskompetence i et fag:

»Lederne foretager en slags traditionel meritvurdering, men det tænker jeg ikke, at der er noget problem i. I nogle tilfælde kan det dog være svært for skolelederne at vurdere de enkelte læreres kompetencer og faglighed, og hvis lederne er i tvivl om, hvor meget efteruddannelse lærerne mangler, anbefaler vi, at man benytter kompetenceafklaringssamtalerne«.

Tove Hvid Persson understreger også, at det for lærernes egen skyld kan være godt at få papir på kompetencerne, blandt andet fordi »man kan forestille sig, at en leders godskrivelse af erfaring, kurser og lignende som linjefagskompetence bliver godkendt i en kommune, men ikke i en anden«.

Lærerne er bedst til didaktikken

Hanne Schilling, der er lektor i dansk på professionshøjskolen UCC, har i løbet af vinteren haft omkring 30 kompetenceafklaringssamtaler, og hun ser en tydelig tendens: Lærerne er dygtige didaktikere, men de mangler viden om nyere fagfaglige teorier.

Hanne Schilling oplever, at nogle lærere er utrygge ved kompetenceafklaringssamtalerne, men hendes erfaring er, at nervøsiteten fordufter, når samtalen går i gang.

»Nogle af de erfarne lærere kan have det lidt svært med at skulle til samtale om deres fagfaglighed og didaktik. De føler måske, at det er ydmygende og ubehageligt, og oplever samtalen som en eksamen. Alligevel ender det altid med at blive en spændende faglig snak og en god oplevelse for dem. Og jeg tror ikke, jeg har haft en eneste samtale, hvor læreren var uenig med min vurdering«, fortæller Hanne Schilling.

Hun understreger, at det store behov for opkvalificering ikke behøver at betyde, at lærerne er dårlige, men at fagene og skolen i dag flytter sig hurtigt - og at der ikke er grund til at være flov over at skulle efteruddannes. Desuden er det en »komisk tanke, at lærerne skulle have haft tid til at læse op på ny viden, når de kæmper med at få tid til at forberede deres undervisning«, tilføjer hun.

Bjørn Hansen er dog kritisk over for samtalerne:

»Jeg er skeptisk over for screeningssamtalerne, da de tager udgangspunkt i den undervisning, der er på læreruddannelsen. Det kender en lærer med 15 års erfaring ikke til, men til gengæld har vedkommende den vigtige undervisningserfaring, der skal til. Jeg vil dog understrege, at hvis en lærer oplever, at han eller hun har brug for en faglig opkvalificering, skal det naturligvis være muligt at få det«.