UCC udvikler screening af læreres fagkompetencer

Hvor er myggene om vinteren? Hvorfor er der strøm i stikkontakten? Det var nogle af de faktaspørgsmål, de to lærere skulle svare på i løbet af de 45 minutter, som screeningssamtalen varede. Begge beskriver, at samtalen fandt sted i en behagelig atmosfære, men at de jo alligevel var til eksamen. Og begge vil meget gerne have linjefag i natur/teknik.

"Til en vis grad var det grænseoverskridende at skulle til eksamen i noget, jeg har undervist i nu i tre år. Og jeg overvejede, om det var godt at klare sig godt til screeningssamtalen - jeg vil jo gerne have en fuld uddannelse i natur/teknik, for jeg vil gerne undervise i faget. Man vil jo gerne klare sig godt til sådan en samtale, hvor man bliver bedømt, men på den anden side vil jeg gerne have en fuld linjefagsuddannelse. Jeg ville da gerne have haft valget om en fuld uddannelse i hvert fald", fortæller Mikkel Larsen, der er lærer på Stavnsholtskolen.

Han har linjefag i matematik, historie, kristendom og idræt og har undervist i tre år. Alle tre år har han undervist i natur/teknik.

Skoleledere er usikre på at vurdere lærernes kompetencer

Hans kollega Rasmus Kalle har undervist i natur/teknik i seks år. Han har linjefag i dansk, musik, idræt og historie. Han er glad for at undervise i natur/teknik også, men undrer sig lidt over forløbet.

"Det er tilsyneladende min skoleleder, der kan bestemme hvem der skal opgraderes og hvor meget uddannelse, man skal have, men hvorfor var han så ikke inviteret med til screeningssamtalen? Det virker mærkeligt og som spild af resurser, synes jeg. I den optimale verden ville det jo være sådan, at alle, der har lyst, der bliver opgraderet", siger Rasmus Kalle. 

Skoleleder bestemmer kursus eller ej

På Stavnsholtskolen har der været nogen diskussion om screeningssamtalerne. Skoleleder Jakob Bjerre fortæller, at lærerne reagerede meget forskelligt på at skulle til samtale. Flere talte om, at det var en eksamen. I alt seks lærere var til screening.

"Som leder får man en indikation af, hvad læreren kan. Man køber en ydelse hos UCC og får at vide hvilke moduler, der skal til, for at læreren kan få linjefagsstemplet. Hvad læreren for eksempel mangler nogle kompetencer i, når det drejer sig om didaktik og fagfaglighed. Som ledelse kan vi vælge at sende lærere til screening, men det er skolelederen, der bestemmer hvem der skal på kursus, og hvor meget kursus vedkommende får", siger Jakob Bjerre.

Nu bliver det lettere at få papir på flere linjefag

I Furesø Kommune har man kørt screeningssamtalerne som et pilotprojekt, hvor både professionshøjskolen UCC og kommunen kunne få nogle erfaringer til det videre forløb. Kommunen har valgt at køre en fælles uddannelse i natur/teknik for en gruppe lærere. UCC står for uddannelsesforløbet. En styregruppe i kommunen har samarbejdet med UCC om forløbet.

Om en lærer skal til screening er noget skolelederen afgør, og det kan for eksempel være noget, lederen taler med læreren om til MUS-samtalen.

"Her i kommunen har vi et fælles behov på skolerne for at få opgraderet faget natur/teknik. Derfor dette fælles forløb", forklarer Jakob Bjerre.

Et øjebliksbillede

Mikkel Larsen og Rasmus Kalle er begge i den gruppe af lærere, der er indstillet til at tage nogle moduler i faget natur/teknik, men ikke hele forløbet. Et par lærere fra Stavnsholtskolen får måske det fulde uddannelsesforløb.

"Der er 10-15 faktaspørgsmål, hvor man skal svare fagligt rigtigt. Så skal man vælge mellem tre forskellige undervisningsforløb. Jeg valgte at tage en 2.-klasse med til mosen. Det handler om didaktikken. Desuden fik jeg to sider fra en lærebog og skulle fortælle, hvordan jeg ville arbejde med de sider i en lektion. Vi talte om, hvorvidt teksten var brugbar, og hvordan faktaboksene fungerede. Lektoren fra UCC tog en masse noter", fortæller Rasmus Kalle.De 45 minutters screening har tre emner. Der er også forberedelsestid til at sætte sig ind i nogle sider fra et undervisningsmateriale og forberede sin undervisning.

"Jeg tror ikke, at sådan en samtale viser meget. Det er jo kun et øjebliksbillede på 45 minutter. Det virker lidt halvt. Ingen her har jo sagt, at de ikke gerne vil opgraderes. Jeg vil da gerne lære noget mere og er glad for at jeg får noget uddannelse nu. Men det er underligt, at jeg skal til eksamen, mens andre kolleger ikke skal. Nogle har undervist i mange år i et fag, men kunne måske have brug for noget opgradering. Det ville være bedre at sige, at der var fuldt forløb til to lærere hvert år", mener han.

DLF: Kommunerne kommer til at betale lærernes efteruddannelse

Mikkel Larsen fortæller, at han endnu ikke har fået at vide, hvilke moduler han skal have. Måske kan han selv vælge nogle.

"Jeg skal efteruddannes, har jeg fået at vide, men jeg ved ikke præcist i hvad. Er det biologi eller noget andet"?

Han fik nogle opgaver til screeningen, hvor han skulle gøre sig didaktiske overvejelser, og desuden skulle han forklare noget specifikt fagligt. Emnerne var et afsnit om vejret fra en lærebog og så tre emner, han skulle vælge imellem: elektronik, økosystem eller anatomi om øret.

"Jeg skulle forestille mig at undervise en 5. klasse. Jeg valgte øret, fordi man vælger dét, man tror, man er stærkest i. Dér hvor man regner med at klare sig bedst", siger Mikkel Larsen.

Oplevede du, at lektoren reelt kunne vurdere dig ud fra opgaverne?

"Selvfølgelig kunne hun ikke vurdere mine kompetencer på så kort tid, så det ville måske være bedre, om de kom ud og så os undervise. Denne måde at blive vurderet på var grænseoverskridende for nogle, og hvis du er helt nyuddannet, så kan det være svært at klare sig til sådan en screening i et fag, man ikke har linjefagskompetence i. Men jeg er da glad for, at jeg nu bliver styrket i et fag, som jeg skal undervise i fremover".