700 lærere og pædagoger kan fra efteråret få et pædagogisk diplommodul, hvor de får redskaber til at opspore tidlige tegn og symptomer på negativ social kontrol. Der er afsat penge på Finansloven til at reducere deltagerbetalingen.

”Ved at reducere deltagerbetalingen håber vi, at flere kommuner vil sende deres ansatte på efteruddannelse. Det bliver ikke helt gratis, men meget billigt”, fortæller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og tilføjer: ”Det er et forsøg fra vores side på at pege på, at vi har behov for at lærere og pædagoger interesserer sig for at kunne se de tidlige tegn på social kontrol, så vi ikke først opdager det, når der bankes på døren til krisecentre, eller nogen står ude i lufthavnen og skal på genopdragelsesrejse”.

Social kontrol kræver særlig opmærksomhed

Det er SF, som har taget politisk initiativ til at sætte penge af til øget fokus på social kontrol. Integrationsordfører i SF Halime Oguz fortæller, at det er meget vigtigt med en forebyggende indsats.

”De unge bliver frataget deres frihed i forhold til deres jævnaldrende. Det skaber problemer og spændinger allerede fra de er små børn. Det er allerede der, lærerne skal spotte det”, siger hun. ”Vi skal være meget tidligere ude, end vi er i dag. Lærere og pædagoger er gode til at håndtere bestemte problematikker i skolen, men her har vi et hul, som vi med aftalen, forsøger at lukke”.

Mattias Tesfaye understreger, at lærere og pædagoger har underretningspligt, og at de er meget opmærksomme på den.

”Vi er bredt set blevet bedre til at se faresignalerne på socialområdet, når det gælder mistrivsel og ordblindhed, men vi har en oplevelse af, at social kontrol opfanger man for sent. Det er ikke manglende vilje, men måske er signalerne anderledes. Man kan godt komme i skole med madpakke og pænt tøj og alligevel leve i et mentalt fængsel”.

Han håber, at en tidligere indsats betyder, at færre familier bliver splittet.

”Nogle af de familier, vi ser på krisecentre, har jo brudt familien. De er nødt til at flytte til den anden ende af landet. Nogle får nye navne. Det er alt for voldsomt. Der er brug for hjælp meget tidligere”.

SF: Lærere mangler værktøjer

Halime Oguz fortæller, at hun har arbejdet på flere skoler.

”Dér ser man, at lærerne mangler værktøjer til det. Men der er også en berøringsangst. Hvornår må man gribe ind? Hvornår er det negativ social kontrol? Og hvornår er det ikke?"

Hun giver et eksempel, hvor et søskendepar ikke måtte gå i bad efter idræt, men lærerne holdt fast i, at de skulle:

”Det endte med, at pigerne kom på privatskole. Det er et kæmpestort problem, at man får børnene til at tænke, at de ikke skal være lige som de andre. Det skaber et dem og os”.

Et andet sted, hvor hun mener, at lærere skal gribe ind er, når små piger begynder at gå med tørklæde.

”Hvis elever som fem-seks årige kommer indhyllet i tørklæde, skal lærerne være opmærksomme. Hvad symboliserer det? Det symboliserer, at Aisha er en pige, der ikke skal tiltrække mandligt begær. På den måde bliver en lille pige seksualiseret og det er noget, som lærerne skal reagere på”.

Det nye modul

Det nye modul er udviklet af en arbejdsgruppe nedsat på tværs af landets professionshøjskoler. Modulet bygger på aktuel viden fra forsknings- og udviklingsarbejde og inddrager aktivt praksisviden og -erfaringer fra de studerende. Både praktikere og centrale aktører, herunder Danmarks Lærerforening, BUPL og foreningen Sabaah, har været inddraget i udviklingsprocessen. Modulet tager udgangspunkt i læreres og pædagogers daglige praksis og i de udfordringer og dilemmaer, de møder med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.