Simone og Tom er unge rollemodeller, der fortæller udskolingseleverne om deres uddannelser.
foto: Helle Lauritsen
Flere unge har glæde af læringsorienteret vejledning
Ny undersøgelse viser, at læringsorienterende uddannelsesvejledning får flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Især gælder det unge fra lavindkomstfamilier. Målet er at have fokus på at lære om mulige uddannelsesveje og ikke blot at vælge en vej.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er DPU, der står bag den nye undersøgelse om Udsyn i Udskolingen. Forsknings- og udviklingsprojektet blev iværksat i 2015/16 og gennemført i et samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College Via. Undersøgelsen er sket i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk).
Fremfor udelukkende at skulle kunne vælge en ungdomsuddannelse, så handler det også om at lære om forskellige uddannelser og arbejdsliv.
Formålet var at bidrage til, at "der udvikles metoder og rammer, som kan give alle elever i 7.-9. klasse mulighed for at møde, sanse og opleve ungdomsuddannelserne og ordne og fokusere og forstå dette møde".
"Hensigten er at give de unge mulighed for at reflektere over mødet på et erfaringsgrundlag og foretage et mere kvalificeret uddannelsesvalg ved udgangen af 9. klasse".
Kommuner genindfører vejledning for alle elever i udskolingen
At lære om forskellige job
Forskerne har fulgt 1.400 unge, der deltog i Udsyn i Udskolingen og har sammenlignet dem med en lignende gruppe, der ikke deltog i projektet.
"Når mange hører ordet vejledning, så tænker de på samtaler. Men her har det handlet om aktiviteter, der giver mulighed for erfaring og læring. Det handler ikke om, at den enkelte skal træffe et valg nu, men om at de skal lære noget", siger Rie Thomsen, der er professor MSO ved DPU og koordinator for Masteruddannelsen i professionel vejledning.
Vejledningseksperter: Det hjælper ikke at presse de unge til uddannelsesvalg
"Det er fx brobygningsaktiviteter med erhvervsuddannelser, virksomhedsbesøg og rollemodeller. Det kan også være forældreaftener, hvor forældrene og andre voksne fortæller om deres arbejde. Det er en anerkendelse af, at arbejdsliv kan være forskellige, og at der også kan være knyttet nogle værdier til de arbejdsliv, som de voksne har".
Blandt de unge, der deltog i projektet, er der en tendens til, at flere er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere starter på en erhvervsuddannelse.
Men der er tale om tendenser, siger Rie Thomsen. Antallet af unge i undersøgelsen er ikke nok til at give sikre statistiske resultater. Forskerne har set på de deltagende elevers uddannelsesmønstre op til tre år efter 9. klasse.
Virker mod skoletræthed
Det ser ud til at eleverne opnår et udvidet perspektiv på job, arbejdsliv og på sig selv. At de udvikler åbenhed og nysgerrighed. Eleverne peger på en virkning i forhold til håb, motivation og skoletræthed.
59 procent af eleverne i projektet siger, at de har fået mere viden om forskellige uddannelser ved at deltage i læringsaktiviteterne. Kun 6,2 procent sagde, at de ikke havde lært noget nyt om uddannelse.
Hvem skal bestemme vores uddannelse?
Ideen med projektet var også at vise, at der er et alment dannende læringspotentiale. At de unge finder ud af, hvordan forskellige typer virksomheder fungerer, og hvordan forskellige professioner arbejder.
Ofte oplever uddannelsesvejledere, at unge og deres forældre ikke mener, at de skal deltage i et uddannelsesbesøg, når de er afklarede med deres eget valg - fx at de skal i gymnasiet.
På den måde kommer det hele til at handle om valget, og man mister det alment dannende læringspotentiale.
