Nu begynder forhandlingerne om praktiske fag i udskolingen 

"Jeg vil gerne finde en kur mod aids eller kræft". 

Sådan lød en typisk drøm om fremtiden hos 9.-klasse-elever i 90'erne. I dag ville man måske gerne have læst psykologi, men har allerede droppet det i forventning om for lavt gennemsnit i gymnasiet. Sådan fortalte professor Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning på en høring om udskolingen arrangeret af Danmarks Lærerforening i sidste uge.

"Vi har fået struktureret uddannelse på en måde, hvor vi gør det stik modsatte af innovation og iderigdom. I 00'erne oplevede de unge voksendommen som anmassende og frygtede, at flere og flere valg lukkede sig. Nu orker de unge ikke flere år i uddannelsessystemet, men håber, at de kan få det hele overstået, så de måske kan slappe af, når de kommer ud på arbejdsmarkedet", siger hun.

Det burde måske trække de unge mod erhvervsuddannelserne, som var et af høringens temaer. Men det gør det bare ikke.

"Vi skal passe utroligt meget på, at vi ikke får lavet et styret og presset valg, for så får vi modreaktioner fra eleverne. Og her kigger jeg med vilje ned på jer politikere, fordi der er et så massivt politisk pres for faglært arbejdskraft, som siver ned og ud af forældremundene", siger hun.

Dansklærer: Vi er for pressede til at kunne få dannelsen med

Fokus på præstationer æder vidensmotivationen

Noemi Katznelson har blandt andet set på, hvad der motiverer de unge. Det handler om lysten til at udforske og være nysgerrige. Hvis det, de møder i skolen, kun er det akademiske, så er det kun der, motivationen produceres. Hun beskriver fem forskellige former for motivation.

"Vidensmotivationen er den, som lærerne meget gerne vil og kan skabe i lysten til fx at lære tysk. Men eleverne bliver demotiverede, hvis de ikke kan koble det, de bliver undervist i, til der, hvor de selv er. Så er der relationsmotivation, hvor forholdet til læreren og de andre elever gør en forskel. Der hvor dén bryder sammen er, når skolen er god og Dorte er sød, men man ikke får lært noget af det. Den kan kun bruges som løftestang for mestringsmotivation, hvor man oplever at der er noget, der flytter sig. Man kan sagtens have en elev, som ikke har viden eller relationer, men oplever mestring. Men man kan også have elever, som ikke er i nærheden af det, fordi de har lukket ned eller ikke åbner op", forklarer hun.

Den fjerde form er præstationsmotivation, som kommer af, at man gerne vil op på tæerne, man vil gerne opnå noget og vise, at man kan. Den bliver ifølge Katznelson overboostet i vores skolesystem og kan derfor kvæle vidensmotivation. Og den sidste er så involveringsmotivationen, hvor hun i særlig grad fremhæver praksisfagene. Det er der, hvor eleverne selv er aktive og lærende. De har fornemmelse af, at de også selv har mulighed for at forme og skabe. Den er ifølge Katznelson klart den mindst udbredte i skolen, selv om den virker rigtigt godt.

Skoleforsker: Der er for mange ord og for lidt praktisk arbejde i skolen

"Når dén bryder sammen, er det fordi, vi er ved at få skabt et uddannelsessystem, hvor eleverne bliver bærere af en utroligt snæver læringsforståelse. De gider ikke de aktiviteter, som læreren synes er sjove, for det er kun det, de skal til eksamen i, der tæller".

Læring frem for valg

Noemi Katznelson understreger selv, at hun ikke er karriereforsker, men ungdomsforsker og derfor kun kan fortælle, hvad hun observerer blandt de unge. Men Rie Thomsen derimod, er lektor i karrierevejledning ved Aarhus Universitet, som også holdt et oplæg på høringen. Hun ærgrer sig grundlæggende svært over, at det fine vejledningsarbejde, som blev etableret i 2003, og som man vidt og bredt i verden lader sig inspirere af, er blevet beskåret så voldsomt, at det snart er svært for hende at fortælle om med oprejst pande i udlandet.

Der er dog fortsat gode aktiviteter i udskolingen. Problemet med dem er dog, at de ifølge Rie Thomsen bliver rammesat som aktiviteter til afklaring og valg.

"De elever, som betragter sig selv som afklarede, kan ikke se, hvorfor de skal deltage, og forældrene ringer og siger, at de vel ikke behøver tage med ud på en sosu-skole, når de allerede ved, at de skal i gymnasiet. Vi spilder en masse resurser på noget, der ikke giver mening for eleverne og går glip af hele det alment dannende læringspotentiale, der ligger i at skabe sig viden om, hvordan forskellige typer virksomheder fungerer, og forskellige professioner arbejder, fordi det hele kommer til at handle om at vælge".

Ny model for brobygning: Når vejen er vigtigere end valget 

Den ændrede rammesætning mener hun forholdsvist nemt, man kan gøre noget ved. Men det kræver kompetenceudvikling af lærerne, så de kommer til at arbejde med karrierelæring. I stedet for at fokusere på afklaring og valg, skal de sætte fokus på, hvad man kan lære om uddannelser i det hele taget og om forskellige typer arbejde - lønarbejde, selvstændig frivillig og give eleverne en forståelse af et livsbalancebegreb. Det kræver tid til at gøre arbejdet ordentligt og samarbejde mellem lærere og vejleder i stedet for at det ligger som en ekstraopgave i et timeløst fag.

Hun henviser til den engelske forsker Bill Law, som taler om fire niveauer - at forstå, at fokusere, at ordne og at opdage.

"I Danmark er  det erfaringsbaserede tænkt ind i lovgivningen, og dermed har vi anerkendt behovet for at komme ud og lære noget om sig selv i relation til uddannelser og arbejdsliv. Men det forskningen viser er, at vi bliver på niveau 1 - elever kommer på introduktionskurser, praktik, uddannelsesmesse osv, og så bare tilbage til tysk uden refleksion over, hvad man har lært om sig selv, eller hvad de andre har lært. Og det 4. niveau, hvor man opdager sammenhænge mellem ens handlinger og ønsker til fremtiden, bliver jo helt lukket, når det eleverne bliver mødt af er: Nå, var det så noget for dig?".

Nyt syn på erhvervsuddannelser

Rie Thomsen har været med til at etablere forsøg med karrielæring med titlen Udsyn i Udskoling, hvor man arbejder med de unges udvikling, egenreflektion og samtaler med hinanden.

"Her oplevede jeg blandt andet en pige, som fuldstændig havde mistet perspektivet på sin fremtidige deltagelse i uddannelse, da hun i 4. klasse fandt ud af, at hun var ordblind. Men i forbindelse med Udsyn i udskolingen, besøgte hun en chokoladefabrik, hvor hun var rundt og interviewe medarbejderne. Der opdager hun, at to af dem er ordblinde - en faglært og en ufaglært. Da jeg spurgte hende, hvad besøget havde betydet, havde hun fundet ud af, at der også er en plads til en som hende. Både som ufaglært, men måske også som faglært, hvis hun får den rette hjælp til at tage en uddannelse. Det gav en vigtig motivation for hende".

Efter projektet har 90 procent af de 650 deltagende elever fået et mere positivt syn på erhvervsuddannelserne, og 40 procent overvejer nu at vælge en erhvervsuddannelse eller en EUX.

"Vejledning handler ikke om at få dem til at vælge noget andet. Hvis det handler om det, så risikerer vi, at både elever og forældre tager afstand. Det handler om at skabe aktiviteter og vejledning, som skaber andre vilkår for elevernes valg, men valget er deres eget".