"Vi er dybt bekymrede for de mennesker, der har så store problemer i matematik, at det nærmest er invaliderende i deres hverdag. Folk, der har problemer med at købe ind, overskue lån og i det hele taget at håndtere hverdagen, hvor matematik indgår. Omkring 10-15 procent har særlig svært ved matematik og de har brug for mere hjælp og bedre evalueringsprocedurer. Vi oplever, at de fagligt svageste elever bliver glemt i dag", siger formand og næstformand i DanSMa, lektor Bent Lindhardt og konsulent Pernille Pind.

Matematik er mere end træningsopgaver

Det har de netop drøftet i foreningen DanSMa, der består af undervisere på institutioner, folkeskoler, specialskoler, gymnasier og videreuddannelser. Foreningen har blandt andet drøftet evalueringskultur på det seneste landsseminar - at der sker et talenttab, fordi man måler så entydigt på test og karakterer. Det betyder, at man mangler indsigt i elevens potentiale, hvis man ikke også ser på alle de andre kvaliteter et menneske indeholder.

Blog: At undersøge er ikke bare at undersøge

Generelt er der ifølge de to matematikfolk kommet øgede faglige forventninger til eleverne.

"Hele den faglige substans er hævet i skolen. De fagligt svage elever oplever at skulle have 02 for at kunne klare sig i samfundet. Det er ikke de nationale test i sig selv eller karakteren 02 i sig selv, det er signalerne. At hvis man skal klare sig i dag, skal man have matematikfærdigheder. Og man tænker færdigheder i skolen og ikke færdigheder til at kunne klare sig i livet - i samfundet", understreger Pernille Pind.

Tøbrud hos regeringen

Men de fortæller også, at de synes, de ser et tøbrud hos den nye regering. Når undervisningsministeren taler om at gøre noget ved de nationale test og se på en bredere evalueringskultur.

Undersøgende matematik ændrer elev- og lærerroller

"Vi hører et ønske om at se anderledes på det og skabe en bedre kvalitativ balance. At gå væk fra tankegangen om træning, træning og mere træning", siger Bent Lindhardt og Pernille Pind.

"Det falder i tråd med vores tænkning. At læreren er den observerende part og at læreren er i dialog med eleverne, forstår deres strategier og tankemåder i matematikken og dermed kan tale matematik med dem. Her er matematikvejlederne også fokuspersoner, fordi de ofte bliver inddraget, når lærerne oplever at en elev har vanskeligheder med matematik", siger de.

Udskolingselever: "jeg gider ikke matematik mere"

En af de ting, man ved virker, når der er tale om elever med matematikvanskeligheder, er tidlig indsats og at læreren har tid til at gennemføre en dialog med eleverne, fortæller de.

Vigtig dialog i matematik

Pernille Pind fortæller, at det dialogiske arbejde ikke må forsømmes i matematik. Det er vigtigt at sætte tid af, så læreren ser, hvordan elevernes strategier er i matematikarbejdet. Hvordan de arbejder. For det får de standardiserede test slet ikke fat i.

"Der er blandt andet brug for mere åbne opgaver, for så opdager læreren, hvordan eleven tænker. Jeg kunne tænke mig, at Undervisningsministeriet hvert år udgav nogle åbne opgaver, som kunne lægges ud til alle, så man kunne blive inspireret til selv at udvikle sådanne opgaver", siger Pernille Pind.

Matematikgrubler med indbygget frustration eller sjov

Hun fremhæver, at det ikke behøver at tage meget tid. Det er mere at gøre det. Hun har for eksempel udviklet et materiale, hvor dialog og test tager omkring 15 minutter.

"Eleverne synes, det er dejligt at læreren lytter til dem, og lærerne synes, det er interessant at gøre det. Fordi de ved at lytte får en meget større forståelse for, hvordan børnene tænker matematik", siger hun.

Mangel på materialer

De mener, at der mangler gode materialer til de fagligt svageste i matematik - og ikke mindst til specialskolerne.

"Eleverne kan sidde og arbejde med materiale til meget yngre klassetrin, når de går i 7. klasse, og det kan være meget demotiverende. De synes jo, at det er ubehageligt, og det går ud over deres selvværd. Vi vil gerne have en debat i gang om bedre materialer til de elever og noget hjælp - også når de forlader folkeskolen", siger Bent Lindhardt.

Undersøgende matematik-opgaver klar til brug i undervisningen

De mener ikke, at udvikling af de undervisningsmaterialer skal være en kommunal opgave. Det bør være en mere central opgave. De efterlyser nationale udviklingsarbejder og forlag som vil give sig i kast med opgaven - at udarbejde alderssvarende materialer, der indeholder kernematematik til brug i livet.

"Det er i den sammenhæng vigtigt at se mere nuanceret på læring end tankegangen om mere træning", siger Bent Lindhardt og Pernille Pind.

Undersøgende opgaver virker for nogle

Bent Lindhardt refererer til nogle interessante oplevelser med KiDM-projektet - Kvalitet i Dansk og Matematik - hvor man har arbejdet med mere undersøgende metoder. Et projekt, der på matematikområdet har fundet sted i en række 4. og 5. klasser, hvor man har arbejdet med undersøgende, dialogisk og anvendelsesorienteret undervisning.

"Det har været interessant at se, at en del af de fagligt svage elever har arbejdet bedre med undersøgende matematik end forventet. Måske fordi de er vant til at prøve, fejle og prøve igen, en metode som passer fint til en undersøgende arbejdsform. I projektet har vi derimod set, at nogle af de elever, der ellers betragtes som dygtige i matematik har oplevet at have større problemer med denne form, fordi de er vant til bare at kunne tingene og ikke at skulle undersøge sig frem. Men det vil være en god form for eleverne, fordi de her virkelig kommer til at forstå, hvad matematikken handler om", siger Bent Lindhardt.