»Giv tid! giv tid! 
- den nynner glad 
og ryster de små vinger, 
- giv tid! og hver en kvist får blad,  giv tid! - hver blomst udspringer«

Variationer af den lille fugls sang fra »I sne står urt og busk i skjul« har præget debatten om folkeskolereformen, siden den blev indført: Hvis bare reformen får tid til at sætte sig, så skal den nok begynde at virke rundtom på landets skoler. Forhåbningen er måske klarest formuleret af den daværende undervisningsminister Christine Antorini, der for et år siden til Folkeskolen sagde om folkeskolereformens første år:

»Det har været et udviklingsår på et negativt bagtæppe, så derfor håber og tror jeg på, at år to bliver anderledes«.

Men foreløbig ser hendes håb ud til at blive gjort til skamme på de fleste områder.

En ny undersøgelse viser nemlig, at år to nok er anderledes, men ikke til det bedre. Tværtimod. Kun fire procent af lærerne svarer, at reformen halvandet år efter start har påvirket elevernes faglige kvalifikationer positivt. En tredjedel mener, at reformen har påvirket elevernes faglige kvalifikationer negativt. Det er Scharling Research, der for fjerde gang har spurgt et repræsentativt udsnit af DLF's medlemmer om folkeskolereformen.

Reformen blev sat i værk for at gavne eleverne. Ideen er, at de skal blive så dygtige som muligt, lyder det igen og igen fra politikerne bag reformen.

Men kun 12 procent svarer i undersøgelsen, at de synes, folkeskolereformen fungerer godt på deres skole. For et år siden var det 13 procent, der svarede sådan.

I tidligere undersøgelser af reformen er det ofte blevet fremhævet, at tingene skal have tid. I den sammenhæng er den nye undersøgelse interessant: For flere af folkeskolereformens kerneelementer gælder det nemlig, at år to er værre end år et.

Det gælder den understøttende undervisning, hvor 32 procent sidste år vurderede, at det fungerede dårligt eller meget dårligt - i reformens andet år er det tal steget til 43 procent.

"Reformen er en stak mursten uden mørtel"

Det samme gælder lektiehjælp - i reformens første år syntes 18 procent, at lektiehjælp havde en negativ effekt. I år, hvor lektiehjælpen er obligatorisk, er det tal steget til 29 procent.

Mange af de elementer, der skulle skabe den store gode forandring, fungerer altså ikke.

Dertil kommer, at lærerne er dårligere forberedt, end de var før reformen. Sidste år vurderede 82 procent, at de var dårligere forberedt, end før reformen blev indført. I år vurderer 74 procent, at de stadig er dårligere forberedt i dette skoleår, end de var, før reformen blev indført. Samtidig svarer 32 procent, at de er dårligere forberedt end sidste år.

Dorte Lange, der er næstformand i DLF, understreger, at tilbagegangen for både lektiehjælp og understøttende undervisning handler om resurser - ikke om lærernes omstillingsparathed.

»Det grundlæggende problem er finansieringen. Reformen er blevet finansieret af lærernes arbejdstid. Mange taler om, at reformen er en omvæltning og noget, lærerne skal vænne sig til, men det er ikke det, der er problemet. Det handler om, at opgaven ikke kan lade sig gøre med ordentlig kvalitet. Der er kun to måder, hvorpå vi kan få resurser og opgaver til at passe sammen: Enten ved at tilføre resurser eller ved at skrue ned på opgaverne«, siger Dorte Lange.

Ud over at timetallet er steget, har skolen fået 13 procent færre lærere fra august 2009 til august 2015. Det viser en DLF-analyse, der bygger på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. I samme periode er elevtallet kun faldet med fire procent.

Leder: Tillykke med toårsfødselsdagen 

 »Jeg håber, at nogle begynder at lytte. Lige nu stemmer flere og flere lærere og forældre med fødderne, og så ender vi med at stå med en folkeskole, der ikke er for alle. Når en tredjedel af lærerne fortæller, at de er dårligere forberedt end sidste år, så er det, fordi kommunerne har skåret ned fra sidste år til i år. Og det bliver værre endnu med omprioriteringsbidraget. Politikerne bliver nødt til at spørge sig selv, om man er interesseret i at have en folkeskole«.

Lærere: Verdens længste skoledag virker ikke

KL anerkender, at der er udfordringer med at implementere reformen.

»Vi ved, at kommunerne prioriterer folkeskolen så meget som muligt under de økonomiske rammer, vi er underlagt. Og at stort set alle kommunalpolitikere har stort fokus på folkeskolen og brænder for, at den nye skole skal lykkes og blive endnu bedre end før. Men vi anerkender selvfølgelig også, at det er svært at få en ny og omfattende reform til at virke, og derfor vil vi meget gerne i dialog med skolerne om, hvor det konkret er svært«, siger Anna Mee Allerslev (Radikale Venstre), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, i et skriftligt svar.

Hun uddyber:

»KL kan desværre ikke genkende det billede, Folkeskolens undersøgelse tegner. Vi har indtryk af, at det er et meget blandet billede, hvor det går godt nogle steder, og hvor der er problemer andre steder. Den individuelle opfølgning giver mest mening, når billedet er så blandet. Men vi tager hvert enkelt problem alvorligt, og vi gør alt, hvad vi kan, for at understøtte udviklingen lokalt fra KL's side«.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (Venstre) har ikke ønsket at kommentere Folkeskolens undersøgelse på grund af travlhed med gymnasiereformforhandlingerne.