En lille gruppe af lærerne mener, at det går godt med reformen på deres skole. 12 procent svarer i Folkeskolens nye undersøgelse, at folkeskolereformen fungerer godt, og 13 procent siger, at den understøttende undervisning fungerer godt. Men henholdsvis 44 og 43 procent svarer, at det går dårligt eller meget dårligt med reform og understøttende undervisning.

Det er nogle af nøgletallene i undersøgelsen »To år efter«.

»Alle er pressede og har ikke tid/overskud til at hjælpe hinanden. Det savner jeg - fællesskabet om opgaven«, skriver en lærer i kommentarfeltet i undersøgelsen. Andre fortæller, at kolleger har sagt op, og nogle er på vej på pension, tidligere end de egentlig havde forestillet sig.

»Skolereformen i sig selv kan godt komme til at fungere, hvis lov 409 ændres, og lærere og pædagoger og så videre får tid til at gøre arbejdet grundigt og har tid til at udvikle samarbejdet. Dette er ikke tilfældet nu. Man vil det hele uden at give resurser til, at det kan lade sig gøre. Det giver et massivt spild af tid og på visse områder mindre effektivitet«, skriver én.

En anden skriver, at der er gode elementer i reformen, men at blandingen med udvidet inklusion, skolesammenlægninger og store kommunale besparelser er meget dårlig.

82 procent fortæller, at reform og arbejdstid påvirker deres arbejde negativt. For et år siden var det tal 85 procent.

Lærere: Reformen virker stadig ikke

En spareøvelse

Rigtig mange lærere har valgt at skrive kommentarer i undersøgelsen og give deres telefonnummer. Folkeskolen har ringet til enkelte for at få uddybet kommentarerne.

Ulla Karlsson fra Solvangskolen i Farum fortæller, at reformen presser medarbejderne. Hun håber, at der vil blive slebet nogle kanter af hen ad vejen.

»Reform og arbejdstid er lavet som en spareøvelse. Lærerne har fået flere undervisningstimer, og pædagogerne bliver sat til mere, fordi de er billigere. Jeg synes i høj grad, der er tale om besparelser på skolen«, siger hun til Folkeskolen.

Ulla Karlsson understreger, at det ikke handler om, at lærerne vil klage, sådan som det bliver fremstillet mange steder.

»Det handler om, at vi ønsker at udføre et godt stykke arbejde. Og det kniber med den måde, det er skruet sammen på nu«.

Hun ville ønske, at den understøttende undervisning kunne blive brugt til holddeling, og at den lange skoledag blev kortere. Den er hård for de fleste elever, mener hun. Og så omtaler hun reformen som en stak mursten uden mørtel.

»Der er en lang række af opgaver, vi skal sætte hak ved, når de er udført. Arbejdet er kun gjort, hvis der er hak ved opgaven i skemaet. Der er ikke længere tiltro til lærernes faglighed. At vi er uddannet til noget, at vi selvfølgelig har nogle mål for arbejdet. Reformen er blevet mere form end indhold, og det er trist«.

Lærere: Verdens længste skoledag virker ikke

Dårlig brug af tiden

En lærer skriver i undersøgelsens kommentarfelt »Jeg er trist og deprimeret på skolens vegne«. Læreren kan se gode intentioner i reformen, men fortæller, at det har nogle omkostninger at ændre skolen så markant fra den ene dag til den anden. Læreren har været i folkeskolen i 17 år, men skriver: »Jeg er færdig med skolen på det niveau, hvor jeg befinder mig nu. Det er blevet en fabrik, og aldrig har jeg oplevet en lavere kvalitet!«

Når panelet bliver spurgt til, hvordan det går med den understøttende undervisning, svarer lidt flere end sidste år »meget dårligt«. Og flere lærere i den nye undersøgelse mener, at effekten af lektiehjælpen direkte er negativ - 29 procent har den holdning. Sidste år mente 18 procent, at det var tilfældet.

I alt mener halvdelen, at reformen ingen påvirkning har på elevernes faglige kvalifikationer, mens omkring en tredjedel mener, at reformen har påvirket elevernes kvalifikationer negativt. Kun fire procent synes, at elevernes faglige kvalifikationer bliver løftet.

Over halvdelen i undersøgelsen svarer, at det er pædagoger eller andre, der står for den understøttende undervisning. Over en tredjedel siger, at pædagoger og pædagogmedhjælpere står alene med lektiehjælpen på deres skole.

»Lektiecafeen varetages af en pædagog, som ikke mener, at han er kvalificeret til at tage lektiecafeen, så derfor går han ud med eleverne«, skriver én i kommentarfeltet.

Faglærerne får tiden

En anden lærer, der har deltaget i undersøgelsen, Thomas Jensen, er lærer på Ejstrupholm Skole. Han fortæller, at reformen ikke virker endnu, fordi arbejdstiden spænder ben for det. Han ser mange gode ting i reformen, men da lov 409 gik i gang samtidig, så kan reformen ikke lykkes ordentligt, mener han.

»Sådan en reform skal rettes til, men der er ikke overskud til at rette den til på grund af arbejdstidsloven. Hvis reformen skal lykkes, så bliver man nødt til at lytte til de professionelle - lærere, pædagoger og skoleledelse - dem, der arbejder med reformen i skolen«, siger Thomas Jensen.

Han har været lærer i to år og underviser i dansk og idræt i udskolingen. Han er glad for reformens tiltag om mere bevægelse, men mener, at det i forvejen var noget, man tænkte ind i skolen mange steder, så det er ikke ligefrem revolutionerende.

Den understøttende undervisning kører godt i udskolingen på Ejstrupholm Skole, mener han.

»Vi har ændret på den understøttende undervisning fra reformens første år til nu. Vi havde ikke faglærere på første år, der var det pædagoger og andre lærere, der ikke ellers havde klassen, der stod for den understøttende undervisning. Men det handler om at finde det, der giver mening med den enkelte klasse og det arbejde, man har gang i, så det skal altså være faglærerne, der står for den understøttende undervisning. Sådan er det blevet i udskolingen nu«.

»Jeg har to lektioner understøttende undervisning i min 9. klasse, og det har vi brugt til klassens tid, til at tale om trivsel for eksempel, og ellers kan vi fordybe os i det emne, vi i øvrigt arbejder med. Sådan har det været her i år, og sådan håber jeg også, at det bliver næste år. Den understøttende tid bruges godt her, men vi har også arbejdet meget med det. Vi har sammen talt om det overordnede mål med de lektioner, og vi er enige om, at det understøttende skal give mening«.

Thomas Jensen fortæller, at lærerne i udskolingen har bedt om at få tiden mandag morgen og fredag eftermiddag, så den for eksempel kan bruges til foredrag om forskellige relevante emner. Mandag morgen begynder de med en snak med de elever, der har det svært, sådan at de får talt deres uge igennem og taler om, hvornår de kan arbejde med lektier. Samtidig bliver tiden brugt til noget mere fordybelse i et emne for de fagligt stærke elever, så de arbejder videre og lærer noget mere.

»Vores elever spurgte ind til den understøttende undervisning, da reformen startede, så vi har også talt med dem om, hvad der er vigtigt at arbejde med.

»Jeg tror, reformen kan give eleverne et fagligt løft efterhånden, hvis altså lærerne kan være godt forberedt. Men når der ikke er forberedelsestid til det, så sker det ikke«.

Thomas Jensen er glad for, at ledelsen på hans skole forstår, at de har brug for at have forberedelse i blokke. Samtidig har lærerne mulighed for at flekse noget af deres tid, og han er godt tilfreds med, at de ikke bliver brugt som vikarer i deres forberedelsestid.

Så skolen har efterhånden fundet gode måder at arbejde på.

Klassens lærere skal have tiden

Folkeskolen besøgte Vadum Skole for halvandet år siden. Her fortalte lærerne om den understøttende undervisning, der dengang blev udbudt som aktiviteter i et middagsbånd - for eksempel Lille Nørd, Store Nørd, sprog, trivsel. Eleverne kunne vælge for et halvt år ad gangen.

Siden er den understøttende undervisning på skolen blevet ændret et par gange. Lærerne mente, at det blev for meget en valgfagsordning og egentlig ikke var understøttende undervisning.

»Det var en ulempe, at man skulle understøtte i klasser, som man ikke kendte. Det betød, at det var umuligt at ramme eleverne dér, hvor de var, når man ikke havde klassen og kendte de enkelte elever«, fortæller lærer Tommy Rosenkilde fra Vadum Skole. Han havde understøttende timer i flere klasser.

»Vores erfaring er, at den understøttende tid absolut fungerer bedst, når det er klassens lærere, der har den. Når andre lærere og pædagoger kom ind i kort tid, så blev det mest til underholdning som boldspil og brætspil. Adspredelse kan være fint, men man understøtter ikke noget. Det handlede mest om, hvorvidt jeg kunne gøre emnet interessant for en gruppe elever, jeg ikke kendte«.

I dette skoleår efter jul har flere pædagoger haft den understøttende tid, men han fortæller, at stemningen på skolen mest er til at ændre det igen, sådan at klassens lærere får tiden. Det satser de på sker i det nye skoleår.

»Når jeg kender mine elever, så giver det mening at have en time ekstra i fysik/kemi, hvor jeg kan gå dybere ind i undervisningen på de forskellige niveauer, hvor eleverne er«, siger Tommy Rosenkilde.

Arbejdet presser stadig