Kommunerne kan give lov til kortere skoledage. Ifølge lovenkræver det en individuel vurdering af hver klasse. På mellemtrinnetog udskolingen er det ifølge loven kun muligt »i helt særligetilfælde«. Forligskredspartierne Socialistisk Folkeparti og DeKonservative har forsøgt at lette på denne del af reformen.
Elevernes oplevelse af skoledagenslængde
I 2014, før reformen blev indført, og i 2015 i reformens førsteår - altså før lektiecafeer og faglig fordybelse blev obligatorisk- har over 15.000 danske skoleelever forholdt sig til spørgsmålet:Hvad synes du om skoledagens længde? Svarene viste en markantstigning i antallet af elever, der mente, at skoledagen var forlang - fra 46 procent i 2014 til 76 procent i 2015.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærere møder sovende elever, når de sidst på dagen kommer til undervisning. Trætte elever, der mangler overskud: både til skolen og til legeaftaler og fritidsliv efter skoledagen. Det manglende overskud fører til flere konflikter, og elever, der tidligere trivedes og var glade for deres skole, er nu skoletrætte. Det kan man læse i lærerkommentarerne i Folkeskolens undersøgelse af hverdagen med folkeskolereformen.
Annonce:
Danmark har fået verdens længste skoleliv og dermed tid til mere varierede aktiviteter for eleverne: Men det giver ikke en positiv forandring for eleverne. I indskolingen fortæller seks procent af lærerne, at den nye længde giver en bedre skoledag. På mellemtrinnet synes to procent, at det er en forbedring, mens kun én procent af lærerne vurderer, at skoledagens nye længde er en forbedring for eleverne i udskolingen.
Dermed giver lærerne meget samme vurdering som eleverne. I 2015 mente 76 procent af eleverne, at skoledagen med folkeskolereformens indtog var blevet for lang. Siden er den med obligatoriske lektiecafeer blevet endnu længere.
Paradoksalt nok fortæller mange, at samtidig med, at eleverne har fået en længere skoledag, har de fået færre frikvarterer og pauser, hvor eleverne selv kan disponere deres tid.
Annonce:
»Vi har elever i 4., der er i skole til klokken 15.40 to dage om ugen - det er for mange timer for eleverne. Det betyder faktisk færre frikvarterer, hvilket betyder særdeles forvirrede og trætte børn«, skriver en lærer.
Lærer på Maglehøjskolen i Egedal Bettina Pedersen har samme oplevelse. Hun underviser i indskolingen på Maglehøjskolen.
»Jeg synes, deres tid er meget styret, og tiden, hvor de selv vælger, hvad de skal, er meget kort«, siger Bettina Pedersen. Før folkeskolereformen havde eleverne en skoledag, der oftest sluttede 12.45. Nu varer skoledagen som udgangspunkt til klokken to.
Til gengæld har eleverne et 30-minutters »bevægelsesbånd« hver dag. Bettina Pedersen fortæller, at nogle elever synes, det er dejligt, og at det for dem giver færre konflikter, at der er en voksen, som vil noget med det meste af deres tid på skolen - men det er ikke alle. Om fredagen er der to frikvarterer i stedet for bevægelsesbåndet - og det er eleverne glade for.
Annonce:
»Fodbolddrengene er nogle af dem, der siger: 'Yes!', fordi de kan gå ud og spille fodbold. Og flere af børnene giver udtryk for, at de er glade for selv at kunne styre pausen«, siger Bettina Pedersen. Det er altså ikke sådan, at eleverne sidder stille, hvis der ikke er et voksenarrangeret bevægelsesbånd.
»Eleverne er mere trætte og brugte sidst på dagen, en stor del af eleverne magter ikke mere, og der opstår derfor lettere konflikt iblandt dem«, skriver en lærer. Og Bettina Pedersen fortæller, at det er blevet en didaktisk disciplin at indtænke effekterne af den lange skoledag: Når eleverne skal arbejde sammen og lære noget nyt, sker det bedst i de første lektioner. De sidste lektioner bliver oftest brugt på lektiehjælp, bibliotekstime og individuelt arbejde.
Annonce:
»Jeg er også læseløftlærer. Der har jeg nogle gange timerne i de sidste to lektioner. Og jeg har fundet ud af, at jeg skal arbejde med en af eleverne lige efter frikvarteret, fordi eleven dårligt kan koncentrere sig den sidste halvdel af modulet«, siger Bettina Pedersen.
