Algebra som problemløsende værktøj, mere faglig læsning og hjælp til at se mønstre allevegne. Det skal styrke de elever, der har vanskeligheder i matematik. Sådan lyder det denne eftermiddag på et kursus om matematikindsats specielt overfor de elever, der har læringsvanskeligheder. Og dem kender alle 32 kursister.

Kurset handler om regnehuller, dyskalkuli og hvordan man kan hjælpe elever, der har det svært med matematik. Kurset er på 8 hele dage og har udgangspunkt i erfaringerne fra Tidlig Matematik Indsats på Frederiksberg. Et forløb kommunen har kørt på alle skolerne. Hvis tallene er et problem for eleverne eller regnearterne er det, så prøver man med mønstre, struktur eller former. Det handler om at tage udgangspunkt dér, hvor man kan fange eleven.

Man taler da sammen i matematik

Ligning som et puslespil "Jeg har en gruppe 8.klasses-elever til specialundervisning, og de har ingen ide om, hvad man kan med en ligning. For dem er det et puslespil, ikke noget man kan bruge til problemløsning", fortæller en af kursisterne i snakken om, hvordan man får eleverne til at arbejde med at se mønstre. Nogle af eleverne ser straks mønstrene, mens de er uforståelige for andre.

Kurset er en blanding af undervisning, diskussion og opgaveløsning. Kristian Eskelund Larsen og Stine Nicolaisen er kolleger på Susålandets Skole i Glumsø. De er glade for at være på kursus sammen, fordi de så bedre kan bruge det nye i arbejdet, når de kommer tilbage til skolen. De er begge tilknyttet skolens resursecenter og Stine er matematikvejleder.

"Vi blev knyttet til resursecentret for tre-fire år siden og oplevede, at læsning fyldte mest. Der blev ikke gjort så meget for de elever, der havde matematikvanskeligheder", siger Kristian Eskelund Larsen.

De to lærere var interesseret i at vide mere om Tidlig Matematik Indsats på Frederiksberg og det materiale, som lektorerne Peter Weng og Lena Lindenskov har udviklet til forløbet.

De inviterede dem til Glumsø for at fortælle om den tidlige indsats, og skolen er senere blevet tilknyttet projektet. "Alle oplever at have elever, der har vanskeligheder i matematik, så nu tilbyder vi otte-ugers forløb med ekstra matematik 20 minutter ad gangen til de elever i 1. klasse, der har behovet. Vi oplever, at forældrene bliver glade, og børnene får mere selvtillid", siger Stine Nicolaisen.

Eleverne blomstrer op

Nogle af eleverne rykker meget på de otte uger, fortæller lærerne. De mener, at en del af det er et spørgsmål om selvtillid. Og målet med indsatsen er at undgå at se eleverne til specialundervisning senere i skoleforløbet.

Især de elever, der også bliver støttet hjemme, rykker sig. Lærerne opfordrer forældrene til at spille spil med børnene og til at tale om priser, når de er i supermarkedet.

"Kurset har ændret på min undervisning også. Jeg er blevet mere bevidst om nogle ting. For eksempel de mange fagord og udtryk i matematik. Meget foregår i bydeform - "angiv", "opstil" og så videre. Jeg er i tvivl om, hvorvidt selv nogle af de ældre elever egentlig kender betydningen af at opstille noget. Sproget er vigtigt også i matematik", siger Kristian Eskelund Larsen.

De to lærere fortæller også, at de tidligere tænkte, at de ikke kunne gå videre i pensum, før en elev for eksempel forstod hvordan "minus" fungerede. Men nu hopper de over subtraktionen, hvis den giver problemer, og sætter i stedet fokus på for eksempel former et stykke tid. Så tager de fat på minus bagefter. For det handler om at give eleverne succesoplevelser.

Brug elevernes tankegange Kursisterne har arbejdet med en opgave om antal skridt, skridtlængde, gader og avenuer. Et mønster af gader er dukket op og en af kursisterne viser på tavlen, hvordan de i gruppen nåede frem til en trapez.

"I har faktisk løst fire ligninger med fire ubekendte", sammenfatter lektor Peter Weng.

En anden gruppe går til tavlen og tegner opgaven i stedet for at skrive ligninger.

"Ja, denne opgave har det hele. Det handler jo om, at vi skal kunne sætte os ind i alle elevernes mærkelige tankegange. I skal altid udnytte de forskellige løsningsforslag, som eleverne kommer med. Både dem, der fører til det rigtige resultat, men også de andre", siger han.

Nyt materiale til tidlig indsats I en gruppe arbejder fire lærere fra Hvalsø Skole og fra Nordvangskolen i Glostrup. De har henholdsvis et pilotprojekt om tidlig indsats og kurser for elever med matematikvanskeligheder. De fortæller, at vanskeligheder i faget findes for elever på alle klassetrin, men det handler meget om at motivere eleverne. Her på kurset får de ideer til nye måder at motivere på. De efterlyser også mere materiale til elever med regnehuller.

Elever skal være glade i matematik

Peter Weng, der til daglig underviser på læreruddannelsen Metropol, og Lena Lindenskov fra DPU har netop skrevet et materiale til Tidlig Matematik Indsats på Frederiksberg, og det bliver udgivet på Dansk Psykologisk Forlag til marts. En håndbog til matematikvejledere og til matematikpædagogik udkommer også snart på samme forlag. Den er skrevet af Peter Weng og Michael Wahl Andersen.

Se strukturen Efter en pause deler Pia Bech Tonnesen materialer ud og fortæller, at de dagen efter skal arbejde med GeoGebra. Men i dag er det Tangram, som kursisterne skal arbejde med i grupper.

Mikael Garde og Kenneth Tange arbejder begge i resursecentret på Virum Skole, hvor de har haft fokus på tidlig matematik indsats i fire år. De sammensætter hold på 8-10 elever på cirka samme niveau.

"Vi prøver at fange eleverne, inden det går galt for dem i matematik. Derfor har vi også bedt ledelsen om at komme sammen på kursus, fordi vi så får ny inspiration og kan udvikle ideerne sammen", fortæller de.

"Man må aldrig give op som lærer", understreger Peter Weng. "Man skal sætte ind, når man opdager, at eleven har problemer og det kan også være i 6. klasse eller senere. Eleverne skal i dybden med ma-tematikforståelsen. De skal ikke bare regne ark efter ark med opgaver. De skal forstå det".

1+2 = 3, skriver han på tavlen. 4+5+6 = 7+8. Og 9+10+11+12 = 13+14+15.

"Er der struktur her"?. "Ja, og der er også algebra".