Ursula tæller plasticmønter. Hvor mange måder kan man betale fem kroner på? Hun lægger små bunker med fem enkroner, en med to tokroner og en enkrone.

»Jeg ved en masse om mønter, fordi jeg sparer sammen«, fortæller Ursula, der går i 2. klasse på Skolen på Duevej på Frederiksberg.

Lærer Pia Demsitz spørger, hvordan hun kunne finde en femkrone så hurtigt, og de når frem til, at hun er blevet vant til også at se på møntens størrelse.

»Vi taler om strategier. Mange af de elever, der har vanskeligheder i matematik, kan ikke sætte ord på det, der sker. I gamle dage fik vi at vide, hvordan vi skulle regne, men i dag er det vigtigt at sætte ord på, så vi lettere kan finde ud af flere måder at regne på. Så gælder det om at finde den strategi, der hurtigst giver resultat«, forklarer Pia Demsitz.

Hun noterer, hvordan undervisningen skrider frem. Noterne bruger hun i sit arbejde til dokumentation af udviklingen og til skole-hjem-samtalerne. I skolens elektroniske arkiv kan lærerteamet læse hendes notater, så de ved, hvad Ursula har arbejdet med.

»Lærerne fortæller om elever, der er begyndt at tro så meget på sig selv, at de rækker hånden op, når klassen har matematik. Det betyder, at de åbner for læringen. Og faktisk betyder det også, at de får flere venner, fordi de blomstrer op«.

»Med disse elever handler det meget om kommunikation. Hvordan vi åbner dem. Hvis en elev ikke kan talkortene fra 1 til 9, så er der en plan i undervisningsmaterialet for, hvordan vi skal arbejde med det«, fortæller Pia Demsitz, men hun bruger alt omkring eleverne til matematikhistorier.

»Vi tæller trappetrin og lærerskabe. Ser, hvor mange skabe der er vandret og lodret. Vi taler regnehistorier hele tiden. Hvad betyder det at gange? Vi taler meget om begreberne, og jeg lærer eleverne at kende. Så kan jeg bedre vurdere, hvornår vi skal klappe og hoppe, og hvordan det enkelte barn bedst kan koncentrere sig«.

Takkebreve fra forældre

Når eleven er valgt ud til tidlig matematikindsats, indkalder skolen hurtigt til et møde, hvor forældrene får en mappe med et vendespil med små opgaver og en taltavle.

»Forældrene er en del af det. En mor fortalte, at hun havde det underligt over, at hendes barn var taget ud til ekstraundervisning, og at det jo nok var hendes egne dårlige matematikoplevelser, som hun har overført. Det fik vi talt om«, fortæller Pia Demsitz, som jævnligt får takkebreve.

»Forældrene er så lettede, når det går fremad. De har været bekymrede over, om deres barn var dumt. Her oplever de, at det får opmærksomhed og bliver puslet om. Så vi får både glade forældre og glade børn. Jeg tror også, vi kan spare mange penge på længere sigt ved denne tidlige indsats«.

Matematikken i kanelsnegle

Alt kan laves til regnehistorier.

»Vi taler om tid, penge, kilogram og deciliter. Eleverne skal for eksempel læse en bageopskrift. De skal forstå, hvad en knivspids salt og en teskefuld bagepulver er. Vi skriver indkøbsseddel, og i supermarkedet laver vi overslagsregning og runder op. Vi arbejder med vægte. Eleverne bager snegle, som de har med i klassen. Men de skal også bage derhjemme og have mod på andre opskrifter«, fortæller Pia Demsitz.

Det handler også om at ændre matematiklærernes syn på læringen, så eleverne kommer til at tale om, hvad der sker, og hvad de gør i matematik, siger hun.

»Når vi taler om tiere og enere, så er det lige meget, hvordan et regnestykke bliver sat op. Bare vi forstår det samme. Selv om en elev har svært ved spejlinger, kan han måske være god til ligninger, så det er vigtigt ikke at stoppe op ved spejlingerne«, siger Pia Demsitz.

Hun kan være med, når lærerteamet planlægger et forløb.

»Matematik er et kreativt fag. Tal er flotte. De bider ikke, plejer jeg at sige. Jo mere jeg kommer ind i dette arbejde, jo vigtigere oplever jeg matematikken i hverdagen. Tingene hænger sammen. Når du er god til at regne, ser du ting. Du er mere opvakt og kan overføre noget til andre fag. Man kan jo læse en hel historie ud af en statistik, og at læse et landkort har også en matematisk indgangsvinkel«.