Man oplever verden lidt mere, når man kan noget matematik, og den mulighed skal alle have.

Det er tankegangen bag projekt Tidlig Matematikindsats Frederiksberg, TMF, som lektorerne Peter Weng fra Professionshøjskolen Metropol og Lena Lindenskov fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole står bag. Sammen har de udviklet materialer til den særlige matematikindsats på skolerne i Frederiksberg Kommune.

Formålet er at få alle elever med i matematik så tidligt som muligt. At ingen er utrygge ved faget og ender med i værste fald at blokere over for matematik.

Matematikkens største forbrydelse

»Det er næsten kriminelt, når nogen siger, at hvis man ikke kan de fire regnearter, så kan man ikke matematik. Det er den største forbrydelse, der er sket inden for faget matematik. For derved får eleverne ikke lov til at arbejde videre med problembehandling i matematik«, siger Peter Weng. »Vi holder os ikke til de fire regnearter i vores materiale«.

Mange læremidler til matematik tager udgangspunkt i tallene.

»Det holder ikke«, fortsætter Peter Weng. »Hvis tallene ikke fungerer for eleven, må man gå videre med formerne - at finde en trekant, firkant eller cirkel. Man må tage fat dér, hvor der kan ske en udvikling af matematikkens begreber. Derfor holder vi os ikke til de fire regnearter i vores TMF-materialer«.

Skolefaget matematik har ændret sig meget de seneste 25-30 år. Det samme har tænkningen om matematik, fortæller Lena Lindenskov og Peter Weng.

Tidligere hed det, at nogle kunne matematik, og nogle kunne ikke. Holdningen var, at i matematik læser man ikke, og man taler ikke sammen - man regner!

I 1970'erne kom så en ny type lærebøger, som betød, at eleverne blev gladere for matematik. Måske blev de ikke bedre, men de blev gladere. I Pisa 2003-rapporten var det de danske elever, der var gladest for matematik.

»Dét vil vi ikke miste«, siger Lena Lindenskov.

I læseplanerne kan man se, at vi er gået fra en videnskabs­tænkning til nu at tale om kompetencer. Hvor det tidligere handlede om sandsynlighedsregning og geometri, så handler det i dag om matematiske emner og kompetencer. Om matematiske arbejdsmåder og anvendt matematik.

Matematik er en del af hverdagen, så eleverne må ikke miste motivationen. Derfor er det vigtigt at sætte tidligt ind over for de elever, der har vanskeligheder i matematik, mener de to lektorer.

»Det er en fordel for alle i klassen, hvis man kan hæve bunden«, siger Lena Lindenskov.

»Lærerne kan også bedre differentiere undervisningen, når der ikke er nogle elever, der helt har opgivet faget. Hvis alle har så meget selvtillid, at de tør deltage i timerne«.

Samtidig kan de fleste skoleledere se en besparelse på længere sigt ved at sætte hurtigt ind.

Da man i Frederiksberg Kommune oplevede, at der både i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne var elever, der havde svært ved matematik, besluttede byrådet, at der skulle uddannes en matematikvejleder på hver skole og derefter et par lærere til projekt TMF.

Lærebogen må ikke styre

Peter Weng mener, at læremidlerne til matematik er blevet bedre, men at de stadig styrer for meget.

»Det er et problem, at vi i læreruddannelsen ikke kan uddanne matematiklærerne godt nok til, at de tør løsrive sig fra lærebøgerne. Vi har ikke tid til at uddanne dem godt nok, fordi de skal aflevere så mange opgaver. Det tager al deres tid i matematik, hvis de skal kunne leve op til læseplanerne. Og sådan har det været længe«, siger han.

Fordi matematik er et meget stort fag.

»Tidligere tænkte man, at hvis de svageste elever ikke kunne koncentrere sig om færdighedstræningen, måtte man stoppe dér. Så var matematik bare for svært for dem«, siger Lena Lindenskov.

»Men i vores materiale til en tidlig indsats prøver vi at sætte rammer op, så man kan give muligheder inden for alle områder i matematikken. Og ideer til hvilken didaktik man kan bruge«.

På Metropol er efteruddannelsen i, hvordan man kan arbejde med de svageste og de stærkeste elever i matematik, de senere år blevet et tilløbsstykke. Dér behøver lærerne støtte, fortæller Weng og Lindenskov.

Derfor har de udviklet materialet til den tidlige matematikindsats. Materialet er delt op i moduler, hvor man kan finde inspiration til at arbejde med de specifikke vanskeligheder, en elev har.

»Det er falsk reklame, hvis en lærebog siger, at den følger Fælles Mål. Lærerne må aldrig selv miste fornemmelsen for fagets indhold og for eleverne. Det er dem, der kender eleverne«, siger Peter Weng.

Hvad virker? Hvordan virker det?

Man skal tale om matematik, flytte holdninger.

»Vi gør alt for lidt ud af elevernes holdning til matematik. Vi tester deres faglighed, men vi ved ikke, hvad de har med sig af forestillinger og holdninger, når de forlader skolen. Hvis eleverne har gode oplevelser i matematik, går de videre i livet med dem. Men hvis de blokerer over for faget, bliver det jo svært«, siger Peter Weng.

Derfor gør lærerne i TMF-projektet meget ud af samarbejdet med forældrene. Deres holdning til matematik er vigtig, for den smitter af på børnene.

»Når lille Egon bliver indstillet til 12 ugers ekstra matematik, bliver forældrene opmærksomme. Eleverne bliver glade, de får kontakt og opmærksomhed«.

Næste projektfase bliver at evaluere, hvilke elever der profiterer af eneundervisning og undervisning i små hold, og om der er nogle, der ikke har glæde af den ekstra indsats.

»Nu skal vi i gang med at se, hvad der så sker, når de sidder sammen med klassens andre elever og deres matematiklærer«.

Lena Lindenskov og Peter Weng har skrevet om den tidlige matematikindsats i tidsskriftet »Matematik«. Find artiklerne på www.dpu.dk/regnehuller under »Artikler«.

Peter Weng har skrevet »Matematikprojekter, der fører til noget«. Find den på www.phmetropol.dk.