Bremse. Gøre langsommere. Passe på. Undgå.

Fire studerende på tredje sal på Campus Carlsberg er i gang med en analyse af billedbogen Engelbert H og Den Sidste Chance af Kim Fupz Aakeson. Den handler om englen, der sendes ned på jorden af Gud for at redde jorden på syv dage. Gruppen diskuterer, hvad man egentlig kan gøre for at stoppe global opvarmning. De bliver enige om, at 'undgå' er forkert at bruge og 'bremse' måske mere er passende. Sammen finder de en formulering, der er sprogligt upåklagelig og rammer pointen godt ind.

Det er ikke et almindeligt hold lærerstuderende, der sidder rundt om bordet. De er indvandrere fra forskellige dele af verden og går nu på UCC - Forberedelseskursus for Flygtninge og indvandrere (FIF). Det etårige kursus' mål er at udvikle kursisternes sprog, så de kan starte på læreruddannelsen. Hvis kursisterne består FIF og læreruddannelsens optagelsesprøve, er det den sproglige adgang til uddannelsen. Noget af den faglige del af uddannelsen har mange af kursisterne fra hjemlandene.

Kulturtolk: Sabah 
bygger 
bro

Sproget skal være godt nok til klasseværelset

En af dem, der håber til sommer at komme ind på læreruddannelsen, er Creselda Rio. Hun er 33 år og fra Filippinerne. Hun var skolelærer der, før hun blev gift med sin danske mand og flyttede til Danmark. Hun underviste i matematik og er vant til at styre en klasse med mindst 50 elever. Selvom Creselda Rio af og til må lede efter ordene, taler hun upåklageligt og letforståeligt hverdagsdansk. Men hvad betyder det, siger hun, hvis hun ikke kan forklare de matematiske begreber for sin klasse.

"Det er vigtigt, at jeg kan udtrykke mig på en måde, som er faglig korrekt. Jeg vil ikke stå i en situation, hvor jeg ikke kender ordene for det, jeg vil sige. Og FIF udvikler mig rigtig meget, især sprogligt. Og også til at forstå lidt mere den danske måde at gøre tingene på, for eksempel brug af it", siger Creselda Rio.

Forsker:
 Grupper af drenge med anden etnisk baggrund bruger modersmål til mobning

Stine Kragholm Knudsen er koordinator for FIF og holdets dansklærer. Hun står foran smartboardet og gennemgår opgaverne for i dag. Grupperne skal blive eksperter på hver deres del af analysen af billedbogen, og efter en halv time skal de bytte rundt, og så skal gruppemedlemmerne forklare, hvad den tidligere gruppe nåede frem til. Fremlæggeren skal helst have ordet i så lang tid som muligt for at øve mundtligheden. Man kan få merit for nogle fag på læreruddannelsen, men Stine Kragholm Knudsen anbefaler altid en hel læreruddannelse for at udvikle fagsproget.

"Det er et fantastisk hold at have, fordi kursisterne er meget motiverede. De fleste af dem er veluddannede og mange af dem har en drøm om at undervise i den danske folkeskole, selvom vejen kan være lang. Deres store udfordring er deres danske sprog og danske fagsprog især. De har fagligheden i orden, men det er svært at lære faget på dansk, så målet for kurset er at få dem til at udvikle det".

Kun to procent ikke-vestlige lærere i folkeskolen

Man skal som regel have bestået danskkurset på niveau 3 for at komme ind på FIF. Derudover kræver kurset en uddannelse minimum svarende til gymnasieniveau. En del har længere uddannelser bag sig, deriblandt også en del læreruddannelser. Kursisterne har på dette semester blandt andet fagene dansk, matematik, musik, pædagogik og historie/samfundsfag, og derudover skal kursisterne nogle uger i praktik på en skole, hvor de skal observere og skrive en praktikopgave.

Stine Kragholm Knudsen har gennem sin tid som koordinator og underviser på FIF oplevet resursestærke og motiverede kursister, der brænder for lærergerningen.

"Det er jo en enorm bagage, vores kursister har med mange forskellige historier fra mange forskellige lande, og det tror jeg bringer noget anderledes ind i klasseværelserne. FIF kan noget særligt, og det er virkelig vigtigt, at de får en vej ind i den danske folkeskole. De har en viden og en motivation, som er en vigtig resurse, som vi ikke må lade gå til spilde", siger Stine Kragholm Knudsen.

 2,39 procent af danske folkeskolelærere har en ikke-vestlig baggrund. Ifølge Yasar Cakmak, tidligere skoleleder på Amager Fælled Skole i København og formand for Rådet for Etniske Minoriteter sidder tosprogede elever fast i en forestilling om, hvad de kan og ikke kan blive til, blandt andet fordi de ikke har mange rollemodeller på skolen.

"Hvis de eneste ikkevestlige ansatte på skolen, eleverne kender, er rengøringshjælpen, så vil de tosprogede elever muligvis ikke tænke, at lærergerningen kunne blive en naturlig karrierevej for dem", har Yasar Cakmak tidligere sagt til Folkeskolen. 

Næsten alle kommer ind

Ifølge Stine Kragholm Knudsen gør kursisternes store motivation for lærerfaget, at næsten alle studerer videre på læreruddannelsen efter, de har fået diplom fra FIF og bestået optagelsessamtalen. En af dem er Dragana Debeljakovic fra Serbien, der bliver færdig med læreruddannelsen på Campus Carlsberg til sommer. Hun er universitetsuddannet indenfor billedkunst og glæder sig til at bruge uddannelsen i den danske folkeskole, hvor hun også vil undervise i historie.

"FIF gjorde, at mit sprog blev meget bedre. I starten brugte jeg rigtig meget energi på at oversætte al dansk til engelsk og så mit eget sprog, og det var meget udmattende. Men der gik ikke lang tid, og så var dansk helt naturligt", siger Dragana Debeljakovic, der fortæller, at alle undtagen én på hendes hold gik videre på læreruddannelse, og at hun stadig har kontakt med nogle af dem.

En af de største fordele ved at tage Forberedelseskurset for Flygtninge og Indvandrere er ifølge Dragana Debeljakovic, at man får en indsigt i den danske kultur og måde at undervise på. Det er for eksempel gruppearbejde, men også i forhold til eksamen. I Serbien var hun vant til udenadslære og er glad for, at hun inden læreruddannelsen fik prøvet den mere afslappede eksamenssituation, da hun skulle til eksamen på FIF.

Dragana Debeljakovic glæder sig til at komme ud i et klasseværelset, hvor hun vil prøve at skabe åben skole-samarbejder. Det tror hun kan løfte nogle af de skoletrætte elever med anden etnisk baggrund end dansk:

"Jeg har været lidt inde i skoletjenesten på Arbejdermuseet og synes, det var rigtig spændende. Det skaber noget liv i undervisningen, når man samarbejder med andre. Især for de tosprogede, som jeg håber at kunne nå ind til. Jeg tror, det er nemmere for dem at relatere til dansk historie, hvis man kommer ud af klasseværelset og oplever det på egen krop", siger hun.

Lærer - ikke udlændingelærer

Creselda Rio kan næsten ikke vente med at komme ud i et klasseværelse og bruge sine færdigheder igen. Hun er utålmodig for at få en dansk læreruddannelse og et mere flydende dansk sprog. For hun vil gerne have, at eleverne ikke skal dømme hende på grund af hendes accent.

"De skal se mig som en lærer - Ikke udlændingelærer. Jeg taler med accent, og jeg vil gerne lære eleverne, at de ikke skal se ned på én med accent. Vi er alle lige, og vi skal lære af hinandens kulturer. Ikke være snobbede over for andre kulturer", siger Creselda Rio.