"I 2013 lå det samlede karaktersnit i dansk og matematik ved grundskolens 9. klasses afgangsprøver på ca. 6,7. Børn med dansk baggrund klarede sig i gennemsnit bedst med et karaktersnit på 6,9, mens børn med ikke-vestlig baggrund klarede sig dårligst med et snit omkring 5,3", skriver Kraka. Denne forskel har været konstant i de seneste 10 år.

Generelt får piger markant højere karakterer i dansk end drenge. Men når man ser på indvandrerelever i udsatte boligområder, så ligger karaktergennemsnittet samlet for dansk og matematik på 4,9, mens indvandrere udenfor disse boligområder har et karaktergennemsnit på 5,6.

"Indvandrerpiger fra ghettoområderne klarer sig relativt dårligt. I dansk var deres karaktersnit på niveau med drengenes, hvilket er ensbetydende med, at de klarede sig klart dårligere end indvandrerpiger fra andre områder. I matematik klarede de sig dårligere end både drenge og de øvrige piger i gruppen", skriver Kraka i analysen.

Der er tale om indvandrerpiger, der ikke er født i Danmark men er kommet hertil senere.

"Den negative sammenhæng mellem det at være pige med indvandrerbaggrund fra et ghettoområde og eksamensresultaterne gælder også matematik. Således fik disse piger et snit i matematik, der lå lige knap et karakterpoint under drengenes", skriver Kraka. 

Indsatsen bør målrettes

Kraka anbefaler, at årsagerne til de dårlige karaktergennemsnit bør kortlægges, så man kan målrette integrationsindsatsen over for disse piger. Tidligere har der været fokus på de særlige problemer for indvandrerdrenge, men det viser sig altså nu, at indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særlig dårligt.

Kraka henviser til Pisa-undersøgelserne, hvor Pisa Etnisk tidligere i år viste, at børn med indvandrerbaggrund klarede sig dårligere end danske børn i matematik i 2012. Begrundelsen har været, at de var opvokset i boligområder, hvor den etniske sammensætning var stærkt overrepræsenteret af personer med ikke-vestlig baggrund. Det blev foreslået, at beboersammenhængen skulle ændres og de tosprogede elever skulle fordeles ligeligt på skolerne. For at undgå at indvandrerelever med ikke-vestlig baggrund kommer til at gå i daginstitution og skole primært sammen med andre elever med samme baggrund. Og for derved at undgå, at børnenes ordforråd bliver for lille. 

Læsning halter i Kolding

Tosprogskonsulent i Kolding Kommune Peter Brøndsted har også læst Kraka-analysen og mener, at den er interessant.

"Vi ved ikke, om det samme ville vise sig her i Kolding, men jeg kunne godt tro det. En væsentlig del af vores tosprogs-elever bor i såkaldte udsatte boligområder. Det er overvejelser, vi gør os", siger Peter Brøndsted til folkeskolen.dk.

I Kolding Kommune sakker de tosprogede elever bagud i læsning. Kommunen foretager læsetest i 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse, 4. klasse, 6. klasse og i 8. klasse. Og her ses det tydeligt, at de tosprogede elever har særlige læseproblemer.

I 1. klasse er 84,4 procent af de samlede elever hurtige og sikre læsere, mens 83,7 procent af de tosprogede elever er det. I 4. klasse er 72,4 procent af eleverne hurtige og sikre læsere, mens 52,5 procent af de tosprogede elever er det, og i 8. klasse er 39,2 procent af eleverne sikre læsere, mens 10,5 procent af de tosprogede elever er det.

Peter Brøndsted fortæller, at de ikke kender forklaringen på resultaterne, men at det meget vel kan være de samme problemer, som tænketanken Kraka gør opmærksom på i sin analyse.

"Vi har meget fokus på de tosprogede elever og på dansk som andetsprog, og det er tydeligt, at der er andre faktorer end de rent faglige, der gør sig gældende. Man bør klart have fokus på elevernes sociale liv og på skole-hjem-samarbejdet og ikke kun på det fagfaglige", siger Peter Brøndsted.

Han fortæller, at Kolding Kommune har cirka samme andel af tosprogede elever som landet som helhed - ti procent. Kommunen har arbejdet med læsetest i mange år og har fokus på efter-videreuddannelse af lærerne både med læsning og for eksempel kombineret med naturfagene.